Økonom: Thorning må løbe fra efterlønsregning

Den røde regering får mere end svært ved at kompensere efterlønsindbetalerne fra 80'erne og 90'erne.
Helle Thorning-Schmidt (S) og Co. skal af med et beløb, der svarer til to procent af bruttonationalproduktet, hvis efterlønsindbetalingerne fra perioden 1972 til 1999 skal gå tilbage til de hundredtusindvis af danskere, der har indbetalt pengene.
Helle Thorning-Schmidt (S) og Co. skal af med et beløb, der svarer til to procent af bruttonationalproduktet, hvis efterlønsindbetalingerne fra perioden 1972 til 1999 skal gå tilbage til de hundredtusindvis af danskere, der har indbetalt pengene. Foto: Cathrine Ertmann / POLFOTO

Hundredtusindvis af efterlønsindbetalere kan godt glemme alt om at blive kompenseret for de 32 milliarder kroner, som de mister, når tilbagetrækningsreformen træder i kraft.

Med en lavkonjunktur og et budgetunderskud på statens finanser på 85 milliarder kroner er der ganske enkelt ikke råd til at udbetale et beløb, der svarer til halvanden gang prisen på Storebæltsforbindelsen - eller to procent af bruttonationalproduktet.

"Der er ikke penge til det. Det vil øge det meget store problem med at få økonomien til overhovedet at hænge sammen, hvis man skal udbetale 32 milliarder kroner," siger professor i økonomi Bent Greve fra RUC til Newspaq.

A-kassernes Samvirke har regnet ud, at VKOR-flertallets tilbagetrækningsreform fra foråret vil koste indbetalere, der har betalt til efterlønnen fra 1972 til 1999, 32 milliarder kroner.

I den periode blev efterlønskontingentet nemlig betalt via et forhøjet kontingent til a-kassen og altså ikke til den enkeltes efterlønskonto. Derfor kræver flere LO-forbund nu, at indbetalerne får deres penge igen.

Men selvom den kommende regering skulle føle sig moralsk forpligtet til at udbetale efterlønsindbetalerne de penge, de ikke får gavn af, er det svært at se, hvor pengene skulle komme fra, siger Bent Greve.

"Selvom man afskaffede skattestoppet, ville det kun give to til tre milliarder kroner om året. Så vi er ude i et ret stort beløb, når de samlede skatter og afgifter ligger på omkring 800 milliarder kroner," siger han.

Hvis den nyvalgte regering får kniven for struben og bliver tvunget til at udbetale de 32 milliarder kroner, så er der reelt kun én mulighed.

"Det kan kun ske ved at fyre offentligt ansatte og skære ned på, hvad der tilbydes af undervisning, sundhed eller pasning af børn eller ældre. Det er kun på social-, sundheds- og undervisningsområderne, at man kan finde så mange penge. Man kan også skære lidt på kultur og forsvar, men ikke i det omfang," siger Bent Greve.

Umiddelbart ville det være lettest for den kommende røde regering at låne de 32 milliarder kroner.

"Vi har en pæn økonomisk rating internationalt, og der er ingen problemer med at låne den slags penge på obligationsmarkedet. Men det vil ikke være rart at skulle betale pengene tilbage," siger han.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.