Hvis det nye håndværksfag i folkeskolen - håndværk og design - skal blive en succes, kræver det en "massiv indsats" på efteruddannelsesområdet.
Det vurderer Hanni Eskildsen, der som formand repræsenterer cirka 1000 håndarbejdslærere i Danmarks Håndarbejdslærerforening, til Ritzau.
- Det er fint, at man indtænker et nyt fag. Men man skal sørge for, at faget har nogle ordentlige rammer, hvor man tilgodeser, at det er to faglige områder, der nu skal slås sammen, siger hun.
Håndværk og design er en del af fredagens aftale om en ny folkeskolereform mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti.
Faget er en sammenlægning af håndarbejde og sløjd, og ifølge den politiske aftale er intentionen, at de gamle håndværksfag skal nytænkes med innovation og entreprenørskab i fokus.
Men det giver nogle faglige udfordringer, mener Hanni Eskildsen.
- Der ligger et enormt stort behov for efteruddannelse. Lige nu er der ikke ret mange, der er uddannet til det her fag. En håndarbejdslærer og en sløjdlærer står med hver deres kompetencer, og nu skal vi til at lave et nyt fag sammen, siger hun.
Håndarbejdslæreren henviser til, at der siden 2007 har været et fag på seminarierne, der hedder Materiel design, som har været en sammenlægning af sløjd og håndarbejde.
De lærerstuderende har dog ikke rigtigt taget faget til sig, da der ikke har været sammenhæng mellem uddannelsen og den virkelighed, de nye lærere mødte efter uddannelsen.
- Det, de nyuddannede kom ud til, var jo, at eleverne stadig skulle have undervisning i håndarbejde og sløjd. Og man tager jo sjældent et fag, man ikke kommer ud at undervise i, siger Hanni Eskildsen.
Hun understreger, at det nye fag bør få tildelt lektionerne fra både sløjd og håndarbejde, ligesom en dobbeltlærerordning ville være at foretrække. Samtidig bør faget udvides fra nogle få år til hele folkeskolen:
- Det der med at tro, at man kan nøjes med at have faget et enkelt år eller to, det duer ikke. Man skal have faget gennem hele skoleforløbet.
/ritzau/