En mindre svækkelse af kronen i slutningen af marts havde fået flere til at spekulere i, om Nationalbanken ville intervenere.
Men Nationalbanken har ikke interveneret i valutamarkedet i marts, fremgår det af den seneste opgørelse.
- Der var ellers lidt svækkelse af kronen i slutningen af sidste måned, men det er meget normalt i marts, hvor danske virksomheder traditionelt udbetaler udbytte til aktionærerne, skriver cheføkonom i Danske Bank Las Olsen.
- Nogle af de aktionærer er udlændinge, og når de så veksler til deres egen valuta, svækker det kronen.
Hos Sydbank ser man den manglende intervention som et tegn på, at Nationalbanken er "komfortabel" med situationen.
Trods den lidt svage kurs har "Nationalbanken ikke set sig nødsaget til at støtteopkøbe kroner for på den måde at forsvare fastkursen", skriver chefanalytiker Søren V. Kristensen.
- Det afspejler naturligvis også, at presset for en svagere dansk krone har været forholdsvis moderat. Derfor tyder det bestemt heller ikke på, at en selvstændig dansk renteforhøjelse er lige på trapperne, skriver han.
I opgørelsen står også, at Nationalbankens reserve af udenlandsk valuta - også kendt som valutareserven - i marts 2019 blev formindsket med 1,5 milliarder kroner til 454,1 milliarder kroner.
Det afspejler, at Nationalbanken netto har solgt valuta for 1,3 milliarder kroner, og at staten netto har indfriet lån i udlandet for 0,1 milliarder kroner, skriver banken.
Danmark har siden 1982 haft fastkurspolitik, og det betyder, at Nationalbanken har til opgave at holde kursen mellem 7,29 og 7,63 kroner per euro.
Trods fastkurspolitikken påvirkes kronen ligesom frie valutaer af udbud og efterspørgsel. Nationalbanken sørger derfor typisk for at agere modsat markedet for at fastholde kursen.
Hvis der er stor efterspørgsel efter kroner, vil Nationalbanken typisk sælge danske penge for at undgå kursstigninger, og hvis der er mange kroner til salg, sørger banken for at købe, så kursen ikke falder.
/ritzau/