Det sker kun en gang om året i Danmark, at et barn bliver tvangsbortadopteret. Det er for lidt, mener socialminister Benedikte Kiær.
"Hvis vi sammenligner med for eksempel Norge, så burde vi have flere eksempler om året end ét i forhold til tvangsbortadoptioner, for i Norge har man 10-15 tvangsbortadoptioner om året, og der er færre indbyggere," siger Benedikte Kiær til Newspaq.
Tvangsbortadpotioner bliver taget i brug, når der absolut ingen forældre-evne er hos de biologiske forældre, og der heller ikke er udsigt til, at forældrene nogen sinde vil være i stand til at tage sig af deres barn.
I de situationer varetager man bedst barnets tarv ved bortadoption frem for en tvangsfjernelse, som senere vil kunne ophæves.
"Derfor er det bedste for barnet så, at blive adopteret ind i en familie, som tager barnet til sig som sit eget," siger socialministeren.
Loven om bortadoptioner blev faktisk ændret for to år siden for at gøre det lettere at tvangsbortadoptere, men det sker stadig kun en gang om året. Derfor indkalder Benedikte Kiær nu partierne bag lovændringen for at se om de kan lempe loven yderligere.
Hun mener, at kommunerne skal have bedre redskaber og metoder til at beslutte sig for en tvangsbortadoption.
"Nogle af de her børnesager er meget komplicerede, som vi har set det i medierne igennem den seneste tid. Der har man som sagsbehandler nogle gange brug for at få noget specialistviden på bordet, så man helt klart kan se, at der er ikke nogen forældreevne, og der kommer ikke til at være nogen forældreevne overhovedet," siger ministeren.