Den unge Dea Louise Bergstrøm fra De Unge Mødre på kanal 4 har måttet opgive sin nyfødte pige.
Kommunen var nemlig til stede på hospitalet efter fødslen, og de ventede ikke lang tid med at snuppe det lille spædbarn fra sin mor i fredags. Det skriver Ekstra Bladet og B.T.
Dea Louise og barnets far er blevet erklæret uegnede som forældre. Kommunen vil ikke risikere noget, så de giver ikke forældrene mulighed for at forsøge sig ud i børneopdragelsens udfordringer. Heller ikke ved at tilbyde dem et bosted for forældre med særlige behov.
I følge Ekstra Bladet skriver Dea Louise om sagen på et debatforum på nettet.
"Min datter bliver taget fra mig. Hader den her kommune. De kan rende mig i røven, flytter snart herfra," tordner den unge mor.
SBS TV, der er produktionsselskabet bag reality-serien, har ikke ønsket at kommentere på sagen. Det vides endnu ikke, om tvangsfjernelsen kommer til at være en del af et kommende afsnit af 'De unge mødre'.
Endnu en ung mor fra serien er i fare for at få fjernet sin lille pige - den 18-årige Hannah risikerer nemlig at få tvangsfjernet sit barn, Cecilya.
Kilde: B.T.