Når studenterhuen er på plads, er det langtfra alle, der bruger gymnasieuddannelsen efter hensigten. Nemlig som afsæt til en videregående uddannelse.
Det viser tal fra en ny analyse fra Dansk Industri, hvoraf det fremgår, at 38 procent af landets gymnasieelever falder fra undervejs, ikke bruger uddannelsen eller dobbeltuddanner sig ved eksempelvis at starte på en erhvervsuddannelse, skriver Politiken tirsdag.
- Vi kan se, at der bliver lukket flere og flere unge ind på de gymnasiale uddannelser, og at der er rigtig mange af dem, som ikke bruger uddannelsen til det, den var tiltænkt til. Samtidig kan vi se, at de forudsætninger, de unge kommer ind med, er betydeligt ringere end tidligere, så fire ud af ti er i virkeligheden et best case scenario, siger chefkonsulent i DI Mads Eriksen, der står bag analysen, til Politiken tirsdag.
Erhvervsorganisationen skønner, at andelen af elever, der ikke bruger uddannelsen, vil vokse fra de nuværende 8.400 til 11.200 - hvis ikke mere - om tre år.
Tidligere opgørelser viser, at et gennemsnit på under 4 i folkeskolen sjældnest fører til en videregående uddannelse, og derfor efterlyser DI en reform og anbefaler, at gymnasiale uddannelser får en naturlig stopklods i form af karakteradgangskrav, skriver Politiken tirsdag.
Det advarer gymnasieeleverne dog imod.
- At lave et karakterkrav er ingen garanti for, at folk ikke kommer til at bruge deres uddannelse. Tværtimod kommer man bare til at frasortere en masse elever, som i virkeligheden havde motivationen og evnerne til at gennemføre en gymnasial uddannelse, siger Phillip Dimsits Lerer, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, til Politiken tirsdag.