"Vi skal stoppe rockernes rædselsregime. Også her vil regeringen sætte hårdt mod hårdt."
Sådan lød det i Anders Fogh Rasmussen nytårstale, da 2002 blev til 2003. Godt otte år efter er der en ny mand på posten, og stemningen tilsyneladende mere afslappet.
Da statsminister Lars Løkke Rasmussen mandag besøgte Rebildfesten, som fejrer den amerikanske uafhængighedsdag 4. juli, var der også tid til at hilse på et højtstående medlem af rockergruppen Bandidos.
Således var de store smil fremme, da Løkke hilste på Brian Grønhøj, der flere gange har udtalt sig på vegne afBandidos. Brian Grønhøj har tidligere været krigsminister for Bandidos i Europa.
Den amerikanske uafhængighedsdag fejres hvert år af mange tusinde mennesker i Rebild Bakker.