KLIMAPLAN

Kul og oliefyr skal dø om 19 år

Regeringens vedvarende energitanker kommer til at koste de danske familier
Hele Danmark skal være selvforsynende med 100 procent vedvarende energi i 2050, hvis det står til regeringen.
Hele Danmark skal være selvforsynende med 100 procent vedvarende energi i 2050, hvis det står til regeringen. Foto: Finn Frandsen / POLFOTO

100 pct. af hele det danske energiforbrug skal være baseret på vedvarende energi i år 2050. Men allerede i 2030 skal danskerne vinke farvel til deres oliefyr. Sådan står der i regeringens nye energiudspil, der fredag formiddag præsenteres.

Og vindmøllerne skal formere sig aldeles hurtigt.

"Allerede i 2020 skal halvdelen af elforbruget være dækket af vindenergi," fortæller den radikale klima- og energiminister, Martin Lidegaard, på et pressemøde.

Fra 2013 skal det være ulovligt at opsætte oliefyr i nye bygninger, og også på kraftværkerne kommer der til at ske store forandringerne.

"I 2030 skal der ikke længere bruges kul," lyder ministerens strategi.

Hele Danmark skal være selvforsynende med 100 procent vedvarende energi i 2050, hvis det står til regeringen. Men allerede med de indledende ændringer kommer danskerne til at mærke det på tegnebogen i form af øgede afgifter.

"Det kommer til at koste 100 kroner ekstra om året i 2012 for en gennemsnitsfamilie. Og den udgift stiger så løbende til 1.700 kroner i 2020," oplyser Martin Lidegaard.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.