Det kræver mange ekstra kræfter, hvis ens barn har et fysisk handicap eller en psykisk lidelse. Og nogle børns behov for ekstra støtte eller pleje er så stort, at far eller mor er nødt til at gå på deltid eller helt at kvitte jobbet.
Vælger forældrene det, kan de ansøge kommunen om en økonomisk dispensation for tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42.
Sidste år fik 13.662 forældre udbetalt den ydelse. Og det efterlod kommunerne med en samlet regning på lidt over en milliard kroner.
Det viser en omfattende aktindsigt blandt alle landets kommuner, som Avisen.dk har foretaget. For første gang giver det et samlet billede af, hvor mange penge der bliver brugt på kompensationen til forældrene.
SE HVOR MEGET DIN KOMMUNE BRUGER PÅ TABT ARBEJDSFORTJENESTE
Hver anden sag forkert
Men selvom kommunerne hvert år har en stor udskrivning til tabt arbejdsfortjeneste, har de samtidig store kvaler med at tolke lovgivningen. Det fremgår af en rapport fra Ankestyrelsen fra juni i år.
Sidste år afgjorde styrelsen 564 sager om tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42. I næsten hver anden sag måtte kommunerne enten ændre afgørelsen eller se på sagen igen.
Sagerne er en del af en kedelig tendens, da omgørelsesprocenten på børnehandicapområdet generelt er voldsom høj. Det pointerer lektor i socialret John Klausen fra Aalborg Universitet, der peger på, at de mange fejl har en uheldig konsekvens.
- En borger, der har fået afslag på tabt arbejdsfortjeneste, har måske fundet andre løsninger, end det vedkommende har været berettiget til, selv om det måske havde været bedre for barnet, at forældrene passede det derhjemme.
- Det kan man ikke gøre om med tilbagevirkende kraft. I visse situationer vil kommunerne dermed blive belønnet for at træffe forkerte afgørelser ved at spare udgiften indtil borgeren får medhold i Ankestyrelsen, siger han til Avisen.dk.
Brug for mere vejledning
Formanden for Social og Sundhedsudvalget i Kommunernes Landsforening (KL), Thomas Adelskov (S), mener ikke, det er i orden, at der ikke er styr på reglerne på et område, hvor kommunerne sammenlagt bruger en milliard om året.
- Det ærgrer mig sådan set rigtig meget, at vi har de her mange hjemvisnings- og omgørelsessager. Det er tydeligt, at her har vi brug for, at Ankestyrelsen er meget på dupperne til at kunne rådgive og vejlede os ude i kommunerne, når der er så mange fejl i de sager, siger han.
Artiklen fortsætter efter grafikken
På grund af kommunernes udfordringer med at tolke loven korrekt, har man både i kommunerne og KL fokus på at forbedre sagsbehandlingen.
- Det her er i hvert fald et af de områder, hvor vi har brug for at få noget mere præcis vejledning om, hvordan loven skal tolkes, og hvor snittene skal lægges, siger Thomas Adelskov.
"Forfærdeligt"
Udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste er ikke vokset betydeligt de senere år. Aktindsigten viser nemlig, at kommunernes udbetaling har ligget nogenlunde stabilt i årene mellem 2013 og 2016.
Sidste år blev der i gennemsnit udbetalt 73.372 kroner per borger, der modtager ydelsen.
Artiklen fortsætter efter faktaboksen.
Reglerne om tabt arbejdsfortjeneste findes i servicelovens § 42.
Loven siger, at kommunen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.
Kompensation for en mistet lønindtægt er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det.
Ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt, dog højst med et beløb på 27.500 kroner om måneden. Maksimumsbeløbet reduceres i forhold til den andel, de visiterede timer til tabt arbejdsfortjeneste udgør af den samlede arbejdstid.
Servicelovens nuværende regler om dækning af tabt arbejdsfortjeneste har været gældende siden den 1. juli 2012.
Kilde: Retsinformation.dk, Ankestyrelsen.
UDVID 
Formanden for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, synes, at det høje beløb, der bliver brugt på tabt arbejdsfortjeneste, vidner om et stort behov for kompensation til de berørte forældre.
Men også han ser med bekymret mine på, at der sker så mange fejl i vurderingerne af, hvem der har behov for hjælpen.
- Det er forfærdeligt, når man kan have næsten 50 procent fejlmargen i sådan nogle sager. Det kan simpelthen ikke passe, at det skal være så skidt, siger han.
Gentager fejl år efter år
Ankestyrelsens rapport fra juni viser, at selv i de klagesager om tabt arbejdsfortjeneste, hvor styrelsen ikke ændrede kommunernes afgørelser, var der også stribevis af fejl.
I mere end hver tredje af disse sager fandt Ankestyrelsen anledning til at kritisere eller kommentere kommunens sagsbehandling.
Og der er endda grund til at frygte, at fejlprocenten er mindst lige så stor i de sager, der slet ikke ender hos Ankestyrelsen, vurderer lektor John Klausen. Og der er ikke tale om et enkelt uheldigt år, mener han.
- Der er nogle kommuner, der gennem flere år har meget høje omgørelsesprocenter. Man kan undres over, hvorfor det kan fortsætte år efter år. Men det skyldes, at det reelt ikke har konsekvenser, når kommunerne ikke overholder lovgivningen, siger han.
Lange sagsbehandlingstider
Når man spørger Thomas Adelskov, om høje omgørelsesprocenter burde få konsekvenser for kommunerne, svarer han, at man i kommunerne gør meget for at "ramme indenfor skiven".
- Men et af problemerne er, at der går meget lang tid, når en sag sendes til Ankestyrelsen, før vi får svar tilbage. Derfor er vi rigtig optaget af også at få nedbragt de sagsbehandlingstider i Ankestyrelsen, siger han.
Det vil fjerne en eventuel mistanke om, hvorvidt kommunerne forsøger at tjene penge ved at trække sagsbehandlingstiden, mener formanden for KL's Social og Sundhedsudvalg.
Opgørelsen over de kommunale udbetalinger til tabt arbejdsfortjeneste er opgjort på baggrund af informationer indhentet via aktindsigter hos landets 98 kommuner.
Avisen.dk bad om at få oplyst, hvor mange personer i hver af landets kommuner, der har fået erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens kapitel 9 § 42 i årene 2013, 2014, 2015 og 2016, samt den samlede udgift for hvert år.
Af etiske årsager har vi frasorteret Fanø og Læsø Kommune i vores opgørelse, da kun ganske få i disse to kommuner modtager ydelse.
UDVID