Fra kommune til kommune er der forskel på, hvor stor en andel af flygtninge der erklæres jobparat. Det viser en analyse, som Dansk Erhverv har lavet på baggrund af tal fra Jobindsats.
På landsplan bliver 63,1 procent erklæret jobparat. I toppen erklærer 16 kommuner over 75 procent for jobparate.
I modsatte ende er der 10 kommuner, hvor under halvdelen erklæres jobparat.
- Vi ser først og fremmest som årsag, at man har forskellig forvaltningspraksis i kommunerne, siger chefkonsulent Peter Halkjær fra Dansk Erhverv.
I 2016 indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter en trepartsaftale. I den blev det besluttet, at flygtninge som udgangspunkt skal vurderes som klar til at tage et arbejde, med mindre helt særlige forhold taler imod det.
Man slækkede blandt andet på et tidligere krav om, at man som flygtning skal kunne tale og skrive ansøgninger på dansk.
Som jobparat skal man inden for fire uger tilbydes et virksomhedsforløb af kommunen.
Kommunernes Landsforening (KL) ser forskellene som udtryk for en succes, der udfolder sig i forskelligt tempo.
Det fortæller formand for arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalget, Aalborg-borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S).
- For halvandet år siden lå vi omkring tre procent. Vi fik nogle ændringer i gennem med regeringen, så vi kan få gjort flere klar til arbejdsmarkedet, siger han.
Foreningen Nydansker samarbejder med både Dansk Erhverv og KL om at få flest mulig flygtninge og indvandrere i arbejde.
Her fortæller direktør Torben Møller-Hansen, at tallene skal tages med et forbehold. Nogle kommuner tager ingen eller meget få flygtninge.
Derfor skal der i disse kommuner ikke mange tilfælde af psykiske traumer eller fysiske skader til, før det påvirker andelen.
Samtidig betyder det også, at der er forskel i gruppen af indvandrere og flygtninge fra kommune til kommune.
Det forklarer nogle af de kommuner, der stikker ud i bunden af listen, mener han.
- Når det er sagt, så kan vi konstatere, at så forskellig er flygtninge og indvandrere ikke, siger Torben Møller-Hansen.
/ritzau/