73 af landets 98 kommuner er i løbet af de sidste fem år blevet klimakommune med en forpligtigelse til hvert år at skære to procent af kommunens CO2-udledning.
Og for 75 procent af kommunerne har deltagelsen haft middel eller stor betydning for kommunens klimaindsats.
Det viser en ny opgørelse, som samtidig viser, at i næsten halvdelen af de medvirkende kommuner har klimaindsatsen ikke bare hjulpet klimaet, men også sparet kommunekassen for penge.
- Mange kritikere siger, at det er rigtig dyrt at gøre noget ved klimaet. Men det her viser, at det ikke er ren tilsætning, men faktisk giver en økonomisk fordel for kommunerne.
Det siger Jens la Cour, miljøpolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening og kampagneleder for Klimakommunerne.
Kommunerne har alle skrevet under på en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at reducere CO2-udledningen i egne virksomheder og institutioner samt ved forbrug og indkøb i en aftalt årrække.
- Vi er rigtig glade for initiativet, som har kickstartet vores klimaarbejde, siger borgmesteren i Høje Taastrup Kommune, Michael Ziegler (K), og fortsætter:
- Det har betydet, at vi er kommet langt med klimainitiativerne i kommunen. Vi har siden 2008 reduceret vores energiforbrug og CO2-udledning en del mere end to procent om året. Så vi er rigtig godt på vej.
Ifølge Jens La Cour er idéen at gøre det tilgængeligt for kommunerne at gå i gang med konkrete klimatiltag.
Som sidegevinst har kommunerne gjort deres energiforbrug op.
- Det har givet spændende overraskelser i nogle kommuner, som ikke anede, hvad det var.
- Ud fra en samfundsøkonomisk betragtning er det godt, at de har fået mere styr på det. Og det er med til at dokumentere, at der sker fremskridt, og at man ikke bare laver noget på en enkelt skole, men kender det samlede billede, siger Jens La Cour.
/ritzau/