Mens EU onsdag den 1. maj fejrer den største udvidelse i unionens historie, er et flertal af danske medlemmer af EU-Parlamentet klar til yderligere udvidelse af unionen.
Partier fra SF til Venstre ønsker at udvide unionen fra 27 til 30 lande eller flere.
Dermed kan EU være på vej til en mindre gentagelse af 2004.
Dengang kom de tre baltiske lande - Estland, Letland og Litauen - med i EU. Det samme gjorde Polen, Ungarn, Tjekkiet, Slovenien, Slovakiet, Cypern og Malta.
Venstres spidskandidat, Morten Løkkegaard, så gerne Ukraine, Moldova og Nordmakedonien med i EU som de første.
- Der er et "før" og et "efter" i forhold til krigen i Ukraine. Hvis ikke vi får landene med, vil de inden for kort tid komme under Putins klamme hånd.
- Hvis ikke i form af en invasion, så som del af en russisk interessesfære, siger Morten Løkkegaard.
Han afviser til gengæld, at Tyrkiet - som ellers er godkendt som kandidatland - bliver medlem.
Alene optagelse af det krigshærgede Ukraine kan ifølge en EU-opgørelse efterlade en regning på næsten 1400 milliarder kroner over syv år til de eksisterende EU-medlemslande.
Socialdemokratiets spidskandidat, Christel Schaldemose, erkender udfordringen, men siger, at udvidelsen i 2004 var godt for både landene og EU:
- Ved at give løftet om, at de 10 lande kunne komme med i EU, valgte de at udvikle sig demokratisk.
- Hvis ikke vi i dag giver de lande, der står på den anden side af EU's grænse et EU-perspektiv, risikerer vi, at de vender os ryggen, siger Schaldemose.
Liberal Alliancens spidskandidat, Henrik Dahl, ser også situationen i lyset af konkurrencen med Rusland.
- Derfor er vi i Liberal Alliance positive over for en ny udvidelse. Og lad os være ærlige. Krigen i Ukraine handler netop om, at de vil ind i Vesten og dermed EU, siger han.
Det slagsmål, som regningen kan udløse, har dog lagt en lille dæmper på iveren efter udvidelse blandt EU-landenes stats- og regeringschefer.
EU-Kommissionen har på den baggrund foreslået at indføre en "gradvis integration" af nye medlemslande.
Idéen er ifølge EU-Kommissionen at give mulighed for at "fremrykke visse fordele og forpligtelser ved EU-medlemskab", før et land bliver fuldgyldigt medlem.
Det vil ifølge EU-Kommissionen medvirke til, at "både EU og de fremtidige medlemsstater er velforberedte" til udvidelsen.
SF's spidskandidat, Kira Marie Peter-Hansen, mener, at en udvidelse med Ukraine og Vestbalkanlandene vil give stabilitet på det europæiske kontinent.
Men hun understreger, at udvidelsen kun kan ske, hvis landene lever op til EU-kravene:
- Det er vigtigt, at kandidatlandene er klar til medlemskab og lever op til Københavnerkriterierne om retsstat og demokrati, siger hun.
Dansk Folkepartis spidskandidat, Anders Vistisen, står dermed temmelig alene med sin modstand mod udvidelse. Han mener, at udvidelsen i 2004 har afsløret risikoen for EU ved at optage nye lande.
- Historien har vist, at de advarsler, Dansk Folkeparti kom med, da vi udvidede, var berettigede. Udvidelsen har ført til mere østkriminalitet. Den har ført til problemer med løndumping og velfærdsturisme.
- Vi kan også se, at en række af de lande, der er kommet ind, har problemer med retsstatsprincipper. Så selv om EU gerne vil fremstille det som en enestående succeshistorie, var bekymringerne, at landene ikke var klar, berettigede, siger Vistisen.
/ritzau/