Henover sommeren får landets dagpengemodtagere travlt. De skal nemlig ud og jagte småjob for at undgå at blive trukket i dagpenge.
Det sker efter, at de nye dagpengeregler træder i kraft lørdag 1. juli.
En af de nye regler er en såkaldt “karensdag” hver fjerde måned.
Den betyder, at man som dagpengemodtager bliver trukket i dagpenge hver fjerde måned med et beløb, der svarer til én dags dagpenge.
Man kan dog undgå karensdagen, hvis man har arbejdet mere end 148 timer inden for fire måneder. Det svarer til 20 dages arbejde.
- Vi er spændte på at se, hvor mange der bliver ramt af de nye karensdage efter de første måneder. Jeg tvivler på, om folk er helt klar over det her endnu, siger Verner Sand Kirk, direktør i Danske A-kasser, til Avisen.dk.
I april måned var der aktuelt 105.000 dagpengemodtagere. Men på et år kommer langt flere i berøring med dagpengesystemet. I 2016 var antallet af ”ledighedsberørte dagpengemodtagere” 268.437 personer, viser tal fra Jobindsats.dk og Danmarks Statistik.
Direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen er påpasselig med at forudsige effekten af de nye dagpengeregler. Han vil først se, hvordan arbejdsmarkedet reagerer.
- Men der er da ingen tvivl om, at der vil være en større søgning til de her småjob. Fordi det er lavet sådan, at man bedre kan bevare sine dagpenge ved at tage småjob, og man undgår dage uden dagpenge ved at have småjob, siger han til Avisen.dk.
Det skal koste
Indførelsen af karensdage er blot en af mange nye regler som følge af dagpengereformen, der blev vedtaget i 2015. Ifølge aftalen giver karensdagene staten en besparelse på 310 millioner kroner om året.
Første del af reformen trådte i kraft 1. januar 2017, og har gjort det muligt at optjene to ekstra dages dagpenge med én dags arbejde. 1. juli træder resten af reglerne så i kraft.
Læs her: Hvad betyder de nye dagpengeregler for dig?
Ifølge Verner Sand Kirk er karensdagene indført ud fra en filosofi om, at det skal koste noget, hvis man slet ikke har arbejde engang imellem, og at man på den måde skal anstrenge sig mere for at få de små job.
- Man har en forestilling om, at frygten for at tabe noget, altså karensdagen, vil betyde, at man i højere grad anstrenger sig for at tage småjob. Men de ledige tager jo allerede som hovedregel alle de job, de kan få - også småjob, siger han.
Samtidig mener han, at reglen er med til at gøre et i forvejen indviklet system endnu sværere at gennemskue.
Glad vikarbranche
Men de nye karensdage er ikke dårligt nyt, hvis man spørger vikarbranchen.
Avisen.dk kunne tidligere på måneden fortælle om, hvordan det i stigende grad lykkes for kontanthjælpsmodtagere at finde småjob, - især på pizzeriaer, grillbarer, restauranter, i rengøringsbranchen og via vikarbureauer.
Det er sket umiddelbart efter, at 225-timers reglen er trådt i kraft i oktober 2016. Den regel betyder, at man kan undgå at blive trukket i ydelse, hvis man arbejder 225 timer om året.
Jakob Tietge er sekretariatschef i Vikarbureauernes Brancheforening i Dansk Erhverv, og han glæder sig over de nye dagpengeregler, som han håber vil øge interessen for vikarjob.
- Vi har haft en større søgning af kontanthjælpsmodtagere til vikarjob, efter at man indførte lignende regler, og det forventer vi også vil ske på dagpengeområdet, siger han til Avisen.dk.
De nye regler giver også mulighed for at forlænge dagpengeretten ved at optjene arbejdstimer på en beskæftigelseskonto.
- Vi er meget positive overfor mange af de nye regler, og at man skubber lidt på, så folk også kigger mod småjob, siger Jakob Tietge.
Småjob nok?
Ifølge Verner Sand Kirk er det dog meget vanskeligt at teste, om karensdagene har en effekt i forhold til at få folk til at arbejde flere timer.
Konjunkturen og en bedre beskæftigelsessituation betyder nemlig vanvittigt meget for muligheden for at få job - både i forhold til småjob og fuldtidsjob, forklarer han.
- Har man belæg for, at der er småjob i så stort et omfang, som ikke kan besættes? Vi kan simpelthen ikke gennemskue, om man bare forestiller sig, at det her på dynamisk vis vil skabe flere job og øget beskæftigelse, siger Verner Sand Kirk, der samtidig påpeger, at karensdagene først og fremmest er en direkte besparelse for statskassen.
I vikarbranchen er oplevelsen derimod, at det tager længere og længere tid at få besat vikariater. Det gælder især højtspecialiserede vikarer.
Men også de simple vikariater med få krav til uddannelsesbaggrund, såsom call-center- lager- og servicemedarbejdere kan tåle flere ansøgere, mener Vikarbureauernes Brancheforening.
- Vi skal ikke se særligt langt frem i tiden, før vi vil kunne se mangelsituationer indenfor de simplere vikariater. Derfor vil vi være rigtig glade for, at flere nok vil melde sig under fanerne nu. Det vil være godt for rekrutteringen med flere i puljen, siger Jakob Tietge.
Lars Andersen ser den umiddelbare ulempe, at flere kan blive fastlåst i midlertidige job. Men beskæftigelessituationen er i dag bedre end den har været i meget lang tid, påpeger han.
- Så man er simpelthen nødt til at have noget data lidt længere hen på efteråret, før man kan vide, hvor meget beskæftigelses-kontoen bliver brugt, og hvor meget karensdagene rammer. I forhold til genoptjening af dagpengeretten er det her en klar forbedring af den oprindelige reform, siger han.