Det er ikke alle dagpengeregler, der giver lige god mening. Det erkender beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen over for Efterforskerne på P1.
Igennem de seneste måneder har de bedt lytterne om at skrive ind til programmet med eksempler på absurde regler for dagpenge og jobcentre, og det har de kogt ned til fire regler, som Troels Lund Poulsen har kommenteret.
Regel nummer 1: Du skal søge to job om ugen helt frem til, du har et nyt job eller skal på efterløn
Flere lyttere har skrevet ind og fortalt, hvordan de blev tvunget til at søge job, få dage før de havde et andet, eller på anden måde var ude af dagpengesystemet. Blandt andre Jens Riise, der arbejder som bygningskonstruktør.
"I de tre arbejdsdage, inden jeg starter et nyt job, havde de så åbenbart forestillet sig, at jeg skulle fremsende en ansøgning, ansøgningen skulle læses, jeg skulle til jobsamtale og ansættes, og så skulle jeg være beskæftiget. Det giver ikke nogen mening," siger han til Efterforskerne på P1.
Den regel er beskæftigelsesministeren klar til at lave om.
"Det er jo en god idé at søge job. Også frem mod, at man skal på efterløn eller pension. Men det er klart, man skal også overveje, om det giver fuldstændig mening, hvis det er nogle få dage, det drejer sig om. Der er måske behov for en større grad af fleksibilitet," siger Troels Lund Poulsen.
Regel nummer 2: En dags forglemmelse giver straf på 12.800 kroner
Sven Bennike fortæller, at han overså, at han skulle begynde i aktivering. Da han samme dag opdagede fejlen ringede han både til jobcenteret og aktiveringsstedet for at undskylde, og den næste dag mødte han op.
"Jeg er jo sådan en pligtopfyldende borger, så jeg tog ud på skolen dagen efter, og så fik jeg at vide, at "nej, du kan ikke komme ind," fortæller han til Efterforskerne på P1.
Derefter fik han et brev fra A-kassen om, at han var udeblevet fra aktivering, og fik en karantæne på tre ugers dagpenge. Det svarer i Sven Bennikes tilfælde til 12.800 kroner.
"Det er jo en dummebøde, og jeg synes, det er helt urimeligt. Vi er jo bare mennesker, vi er ikke maskiner," mener han.
Det endte dog med, at Sven Bennike slap for at få straffen, fordi det viste sig, at kommunen havde indkaldt ham for sent. Men reglen gælder stadig, og den vil ministeren ikke lave om.
"Det er en god idé, hvis det har en konsekvens, at man ikke møder op. Og når man får offentlig forsørgelse, så skal der også være en ret og en pligt," siger Troels Lund Poulsen.
Men står straffen på tre ugers manglende dagpenge mål med forseelsen en dags udeblivelse?
"Jeg synes faktisk, det er fornuftigt, at der er ret og pligt i vores system. Også at man ikke spekulerer i at blive væk."
Regel nummer 3: Ved sygedagpenge skal jobcenteret tale med den syge hver måned
Flere har skrevet, at de har oplevet at skulle til møde med en jobcentermedarbejder hver måned, når de har meldt sig syg fra deres arbejde. Det er fordi arbejdspladsen får refusion af en del af medarbejderens løn, når vedkommende er syg, men for nogle giver samtalerne ikke mening.
"På et tidspunkt blev jeg spurgt, om man skulle skaffe mig et andet job. Et andet job, sagde jeg så. Jeg har jo et job," fortæller Maj-Britt Kent Hansen.
Hun er sygemeldt i to gange tre måneder på grund af en operation af hvert knæ. Hun har en fast dato, hvor lægerne vurderer, hvornår hun kan vende tilbage til arbejde. Og det fortæller hun jobcenteret, hver gang de ringer.
"Jeg tænker, hvad er det for et absurd teater, jeg er en del af," siger hun til Efterforskerne.
Den type rutineopkald, kan Troels Lund Poulsen godt se, er åndssvage.
"Vi har behov for at bringe lidt mere sund fornuft ind i systemet. Og her tror jeg, der er behov for at lytte til nogle af hverdagens helte, som oplever, at det her er for bureaukratisk,"
Hvordan skal det så se ud i stedet?
Troels Lund Poulsen slår en latter op.
"Ja, det er jo det gode ved politik. Når man siger, man er villig til at se på noget, så bliver man afkrævet et svar direkte. Nu synes jeg lige, at jeg skal have lejlighed til at danne mig et overblik," siger han og henviser til, at han og ministeren for offentlig innovation Sophie Løhde har sat en proces i gang, der netop skal luge ud i bureaukratiet.
Regel nummer 4: Du kan kun få sygedagpenge i 22 uger, hvis lægen ikke kan sige, hvornår du bliver rask
Stiwi Søgaard blev sidste år ramt af en smertefuld hovedpine, der kommer omkring tre gange i døgnet, uden han ved hvornår. Sygdommen hedder Hortons hovedpine og har gjort det umuligt for Stiwi at arbejde på en byggeplads. Lægerne forsøger at gøre ham rask, men det er uvist, om det kan ske, og i så fald om han kan vende tilbage til sit arbejde, eller han skal omskoles.
"De regler forholder sig kun til, hvis du har brækket et ben, og vi kan sige: "Jamen, dit ben er helet om to måneder, så må du gerne få dagpenge." Men fordi man ikke lige kan se, hvad der er galt og kan sætte navn på sygdommen, så må du ikke," forklarer Stiwi Søgaard.
Han modtog sygedagpenge i de første 22 uger af sygdommen, men nu er han på den noget lavere ressourceforløbsydelse, fordi lægerne ikke kan sige, om og i så fald hvornår han bliver rask.
"Det, der har taget røven mest på mig, er, det der med, at jeg efter 22 uger skulle kunne forvente at miste mit eksistensgrundlag."
Troels Lund Poulsen fremhæver, at sygedagpengereformen, der kom i 2014, gør forholdene bedre for en lang række syge.
"Jeg synes, at man skal glæde sig over, at vi har lavet en forbedring af, hvad der var gældende tidligere."
Men der findes jo sygdomme, som ikke kan afklares i løbet af 22 uger. Vil du indrette systemet, så dem, der ikke kan afklares, kan få sygedagpenge i længere tid?
"Jeg vil lytte til de bekymringer, der er. Det er ikke sådan, at jeg siger, at alt er fuldendt i dette samfund. Vi har en evaluering af reformen, hvor Folketingets partier må forholde sig til nogle af de udfordringer, som I nævner her. Om det så fører til en forandring eller ej, det kommer jeg ikke til at lave en beslutning om her i dag."