Kontanthjælpsmodtagere skal have mindst 225 timers ustøttet arbejde på et år. Ellers mister de retten til fuld kontanthjælp.
Man kan dog slippe for det krav, hvis man er for syg til at arbejde. Alligevel kan gifte kontanthjælpsmodtagere, der er undtaget kravet, komme i knibe.
Det kan ske, hvis de er gift med en anden kontanthjælpsmodtager, der ikke lever op kravet. Den situation, er Gitte Christensen og hendes mand endt i. De har været gift i 15 år.
- Vi er blevet 9.000 kroner fattigere om måneden. Os, som er ramt af reformerne, har ikke længere råd til at brødføde os selv og vores familier. Vi har skåret alt fra. Forsikringer og hele vores sociale liv er væk, siger hun til Avisen.dk.
Og parret er ikke alene om at opleve en voldsom nedgang i deres indkomst.
1.700 gifte kontanthjælpsmodtagere fik nedsat deres ydelser med 6.898 kroner før skat per måned i gennemsnit i løbet af de sidste tre måneder af 2016. Det fremgår af et svar fra Troels Lund Poulsen til Folketingets Beskæftigelsesudvalg.
"Sætter sine spor"
Når det ikke er lykkes for Gitte Christensens 56-årige mand at opfylde kravet om sammenlagt at have arbejdet 225 timer sidste år, hang det sammen med, at han er fysisk nedslidt, fortæller hun.
Det er ikke nemt for Gitte Christensens mand at skulle være den, der bliver forsørget, fortæller hun.
- Det er klart, at det sætter sine spor. Det er hårdt for ham, at han lige pludselig ikke kan bidrage. Han bliver indelukket og isolerer sig i vores hjem, siger hun.
Den voldsomme reduktion i parrets indkomst er gået udover deres selvforståelse og livskvalitet.
- Jeg føler mig meget fattig økonomisk. Vi sidder mest bare derhjemme og glor ind i vores fire vægge, for vi har ikke råd til at gå nogle steder. En biograftur er udelukket. Alt er udelukket. Vi har ikke engang råd til at besøge vores familie i Jylland.
Vil gerne bidrage
Med en uddannelse som både kontorassistent og advokatsekretær havde Gitte Christensen egentligt gode kort på hånden til at få et arbejde. Men en kombination af slidgigt og diabetes, angst, posttraumatisk stress (PTSD) og depressioner har gjort det vanskeligt at blive på arbejdsmarkedet.
Hendes mentale ar er kommet, fordi hun i barndommen var udsat for seksuelle overgreb, fortæller hun.
På grund af de fysiske og psykiske mén er hun blevet tildelt et ressourceydelse, hvor hun får 10.108 kroner udbetalt om måneden. Hun er ikke interesseret i førtidspension, men vil gerne på sigt i et skånejob.
Den velfærdsstat, Gitte Christensen troede ville holde hånden under hende og hendes mand, da det gik galt, er hun forbandet skuffet over.
- Hvis man er syg og ikke kan arbejde, er det ikke fair, at man fratager folk deres ydelse. Hvor er det sikkerhedsnet vi har rendt og betalt til alle sammen gennem skat? Det er jo væk, og det er horribelt, mener hun.
Føler sig fastlåst i dyr bolig
Det er ikke alle udgifter, som parret har kunnet skære væk. Telefon- og internetabonnement er beholdt, for ellers er det svært at være i kontakt med jobcentret og kommunen, fortæller Gitte Christensen.
Parret har også en dyr husleje i en treværelses lejlighed, de lejer, ved Nyboder i Købehavn. Når de har fået deres boligsikring på 500 kroner, betaler de stadig 9.381 kroner inklusiv vand og varme.
Har I overvejet at finde et billigere sted at bo?
- Ja det har vi skam, men når man ikke kan spare sammen, er det næsten umuligt at flytte nogle steder. Vi kan ikke søge et indskudslån uden at have lejligheden i hånden, og vi kan ikke sige ja til en lejlighed, før vi kan betale indskud. Det bider sig selv i halen, så vi er faktisk tvunget til at blive boende, hvor vi bor, siger hun.
Det er almindeligt, at mennesker, der er blevet reduceret drastisk i deres indtægter, har svært ved at rykke videre til en ny bolig, forklarer lektor Morten Ejrnæs. Han forsker i fattigdom og sociale problemer ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet.
- Mange står i en situation, hvor enhver udgift til alt det, der er forbundet med at flytte, er fuldstændig uoverskueligt. Man kan frygte, at folk til sidst bare holder op med at betale deres husleje. Selvom vi fra tidligere undersøgelser ved, at det er noget af det sidste, familier gør, er at opgive deres bolig, siger han.
Får doneret mad og tobak
Med det budget, som Gitte Christensen og manden har at leve for, er madvarer ikke længere noget, de handler ind i supermarkeder. Det er blevet noget, de får doneret.
Hver torsdag tager Gitte Christensen til græsrodsbevægelsen Næstehjælpernes maduddeling og fylder indkøbsposer med gratis overskudsmad fra forskellige dagligvarekæder. Hun mener selv, at den hjælp, har reddet dem.
- Ellers var vi blevet fundet døde hjemme i lejligheden. Vi har ikke andet netværk, vi kan trække på, man kan jo ikke blive ved med at rende til familie og venner for at få hjælp, siger hun.
De 100 kroner, der er til overs, når de faste udgifter er betalt, bliver brugt på margarine eller andre basisvarer, fortæller hun.
- Sådan noget som nyt tøj og hygiejneprodukter er vi nødt til at søge om i facebookgruppen, siger hun og kommer i tanke om en anden ting, som de også får doneret gennem Næstehjælpernes facebookgruppe.
- Det værste af det hele er at vi er rygere, og det er ikke bare sådan at lægge fra sig, når man i forvejen har det dårligt psykisk. Så det er også noget vi får fra folk i gruppen, siger hun.
Hvis begge personer i et ægtepar ikke lever op til 225-timerssreglen, er det kun den enes kontanthjælp, der bortfalder. Lige så snart begge har arbejdet 225 timer, vil parret igen være berettiget til fuld kontanthjælp.