På bare tre måneder fik 1.700 gifte kontanthjælpsmodtagere nedsat deres ydelser med 6.898 kroner før skat per måned i gennemsnit.
Det viser en opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet. De fleste af de berørte blev trukket i ydelser i alle de sidste tre måneder af 2016.
Flere har fået sig et gedigent chok over, hvor meget deres indtægter er skrumpet ind, påpeger lektor Morten Ejrnæs. Han forsker i fattigdom og sociale problemer ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet.
- Det uhyggelige er, at reduktionen sker pludseligt. Reduktionerne har været varslet, men det er ikke sikkert, at det er gået op for folk hvor store konsekvenser reduktionen vil få, og de har ikke gradvist kunnet vænne sig til en nedgang i leveniveau. Disse familier er nemlig gået fra noget, der i forvejen var et meget lavt niveau, til at miste mange tusind kroner om måneden, siger han til Avisen.dk.
"Et voldsomt indgreb"
Når kontanthjælpsmodtagere på månedsbasis kan miste en hel kontanthjælp, skyldes det 225-timersreglen. Den betyder som udgangspunkt, at mennesker på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse skal have mindst 225 timers ustøttet arbejde på et år, ellers mister de retten til fuld kontanthjælp.
Lever en kontanthjælpsmodtager ikke op til kravet om at arbejde 225 timer, bliver der trukket 1000 kr. i ydelsen.
Men reglerne er særligt skrappe for ægtepar, hvor begge er på kontanthjælp. Her mister parret den ene kontanthjælp, hvis en af parterne ikke lever op til 225-timersreglen.
Lige så snart begge har arbejdet 225 timer, vil parret igen være berettiget til fuld kontanthjælp.
Når de berørte ægtepar i gennemsnit har mistet næsten 7.000 kroner om måneden, er der tale om en meget drastisk nedskæring i ægteparrenes økonomiske råderum, pointerer socialrådgivernes formand Majbrit Berlau. Og det gør det svært at betale husleje, medicin og mad, påpeger hun.
I det hele taget finder hun det "dybt problematisk", når det kun er den ene person i et ægtepar, der har indtægt.
- Det er en voldsom straf og et meget voldsomt indgreb. Det skaber en dyb afhængighed, når det kun er den enes nemkonto, der går penge ind på. Hvis der er en disharmoni i det parforhold, så bliver den anden part stillet økonomisk magtesløs, siger Majbrit Berlau.
Rimeligt niveau
Beskæftigelsesordfører for Venstre Klaus Markussen har svaret på Avisen.dk's spørgsmål på mail.
Her giver han udtryk for, at kontanthjælpen har et rimeligt niveau.
- Det kræver selvfølgelig skarpe prioriteringer – som det i øvrigt kan gøre i en hvilken som helst anden husholdning – men formålet med kontanthjælpsloftet er, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde, siger han.
Han understreger også, at dem, der er for syge til at arbejde 225 timer, slet ikke bør være i systemet.
- Det vil være yderst problematisk, hvis der sidder personer på kontanthjælp, som ikke kan leve op til 225-timersreglen på grund af manglende eller stærkt nedsat arbejdsevne. Disse personer skal ikke være en del af kontanthjælpssystemet, mener han.
Mange isolerer sig
Ifølge lektor Morten Ejrnæs er 225-timersreglen, som trådte i kraft fra 1. oktober sidste år, da også en af de ændringer, som har ramt folk aller hårdest, fordi nogle nu bliver nødt til fundamentalt at omlægge deres økonomi.
Den 48-årige Gitte Christensen udgør den ene halvdel i et af de par, der har fået vendt op og ned på tilværelse på grund af lovgivningen. De er blevet 9.000 kroner fattigere om måneden, og det påvirker parrets selvforståelse og livskvalitet, fortæller hun.
- Jeg føler mig meget fattig økonomisk. Vi sidder mest bare derhjemme og glor ind i vores fire vægge, for vi har ikke råd til at gå nogle steder. En biograftur er udelukket. Alt er udelukket. Vi har ikke engang råd til at besøge vores familie i Jylland, siger Gitte Christensen.
Det er ikke usædvanligt, at fattigdom bliver ledsaget af isolation, pointerer Morten Ejrnæs.
- Når man reducerer i et i forvejen skrabet budget, går det også udover muligheden for at kunne deltage i det normale samfundsliv. Den isolation og trækken sig tilbage er noget af det farligste for såvel børn som voksne, siger han og uddyber:
- Mangel på sociale kontakter og netværk er sundhedsmæssigt farligt. Det gælder selvfølgelig både psykisk sygdom og generelt velbefindende. Den væsentligste virkning er, at det øger modløsheden. Derimod giver det ikke rigtig særlig mange anledning til at intensivere jobsøgning, siger han.
Arbejdsgiverne ansætter ikke hvem som helst
Flere af dem, der har fået skåret i deres ydelser, oplever, at arbejdsgiverne ikke er på udkig efter det, de kan tilbyde, forklarer Morten Ejrnæs.
Hos socialrådgiverne opleverne man også, at det langt fra er alle, der har let ved at opfylde kravet om at finde 225 timers ustøttet arbejde på et år.
- Mange af dem, der er i kontanthjælpssystemet, er folk, der har helbredsproblemer, og det er langt fra alle arbejdsgivere, der er villige til at ansætte dem, heller ikke i 225 timer, siger Majbrit Berlau.