Der skal være klare regler for brugen af mobiltelefoner i klasseværelset.
Det siger advokat og konsulent i FTF, Kia Dollerschell efter en sag fra Strib på Fyn, hvor tre drenge optog deres lærer i færd med at smide larmende drenge ud af klassen på opfordring af en forælder.
Episoden førte til, at læreren i dag er sygemeldt og har anmeldt sagen til Arbejdsskadestyrelsen.
- En skole vil altid kunne bestemme, hvad der skal ske i klassen. Selvom det ikke er ulovligt at filme en lærer, kan skolen lave retningslinjer, der fastsætter grænserne for, hvad eleverne må filme og optage i klassen, siger Kia Dollerschell til Newspaq.
Hun finder sagen fra Strib meget ubehagelig, især fordi en forælder er gået bag ryggen på læreren og har opfordret eleverne til at filme læreren for at dokumentere konflikten. Samtidig har flere af klassens forældre haft indbyrdes samtaler om lærerindens undervisningsmetoder.
- Det er en moderne form for heksejagt. Arbejdsmiljømæssigt giver det ikke mening at tillade det, fordi det øger stress-niveauet, siger Kia Dollershell.
Ifølge Danmarks Lærerforening er der stadig kun få sager om lærere, som bliver optaget eller filmet i smug, men der vil komme flere, spår konsulent Karen Andersen.
- Derfor anbefaler vi, at man på de enkelte skoler og i MED-udvalg drøfter, hvordan man skal forholde sig til de nye medier som f.eks. mobiltelefon. Det er vores erfaring, at stort set alle skoler drøfter disse spørgsmål med jævne mellemrum, for selvfølgelig skal man som lærer ikke være nervøs for at være under overvågning, siger hun til Newspaq.
Selvom den pågældende lærer har fået et psykisk knæk og stadig er sygemeldt, skal hun ikke forvente at få det offentliges ord for, at arbejdet har ført til en psykisk lidelse - og dermed tilkendt en erstatning.
Sidste år anmeldte 4.468 danskere en psykisk arbejdsskade til Arbejdsskadestyrelsen - det højeste antal nogensinde. Men kun 187 af sagerne blev anerkendt.
De mange afviste sager skyldes, at kun én psykisk lidelse nemlig posttraumatisk belastningsreaktion, PTSD, står på listen over anerkendte erhvervssygdomme.
Alle andre, der anmelder en psykiske lidelse, skal have deres sag for det såkaldte erhvervssygdomsudvalg.
- Udvalget vurderer, om sygdommen udelukkende eller i overvejende grad er en konsekvens af folks arbejde. Det skyldes, at der på nuværende tidspunkt ikke er medicinsk dokumentation for årsagssammenhænge for andre psykiske sygdomme end PTSD, siger Merete Ross, chef for Fagligt Center hos Arbejdsskadestyrelsen til Newspaq.
En psykisk lidelse som stress og depression vil med andre ord ikke blive anerkendt som en arbejdsskade, medmindre det kan udelukkes, at den skyldes forhold i folks privatliv.