42 procent af danskere på arbejdsmarkedet er så utilfredse med chefen, at de ikke selv ville ansætte ham eller hende, hvis de selv kunne vælge.
Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for fagforbundet Krifa.
1.600 danske lønmodtagere har deltaget i undersøgelsen.
Undersøgelsen viser også, at dem, der ikke vil ansætte deres chef, har mindre lyst til at gå på arbejde. Deltagerne i undersøgelsen er blevet bedt om at vurdere deres daglige lyst til at arbejde på en skala fra 0-100. Dem, der er trætte er chefen, giver deres arbejdslyst 65 point. Blandt dem, der gene ville ansætte deres chef, lander vurderingen på 79 ud af 100.
Ingen overraskelse hos Lederne
Erhvervspsykolog og trivselskonsulent i Krifa, Rasmus Højbæk, mener, det er vigtigt, at chefen får medarbejdernes opbakning ved at gå forrest.
- En god leder lægger fundamentet for den arbejdskultur, han selv ønsker på arbejdspladsen. Hvordan håndterer vi konflikter? Hvilken kommunikation har vi? Hvordan agerer vi i pressede situationer? Lederen har et ansvar for at gå forrest med sin egen handlemåde, siger Rasmus Højbæk.
Hos interesseorganisationen Lederne er teamchef og ledelsesrådgiver, Michael Uhrenholt, ikke overrasket over, at mange medarbejdere har et anstrengt forhold til deres chef.
Han fortæller, at mange ledere føler, at de er pressede på tiden, da de fra topledelsens side får kastet mange faglige opgaver i nakken. Noget, der går udover lederens tid til at have med medarbejderne at gøre.
Michael Uhrenholt peger på, at et af de vigtigste forhold på en arbejdsplads er, at der er gensidig respekt mellem lederen og medarbejderne.
- Jeg mener, at det er vigtigt, at man som leder eller chef besidder empati. Man skal kunne sætte sig ind i andres syn på udfordringer og arbejdsopgaver. Både leder og medarbejder skal også være bevidst om, at begge parter udfører et arbejde, og at gensidig respekt ikke er det samme som, at man skal være bedste venner, siger Michael Uhrenholt.
Konflikter hæmmer effektiviteten
Ifølge erhvervspsykolog Mads Lindhom kan det være rigtig svært at have et anstrengt forhold til chefen, og det kan gå udover effektiviteten.
- På den ene side skaber et dårligt forhold til chefen nemt konflikter. Du giver mindre af dig selv, hvis du ikke bliver anerkendt. En anden ting er, at hvis en medarbejder føler, at arbejdet giver mening, bliver de mere effektive, siger Mads Lindholm.
Den største faktor for lysten til at gå på arbejde er ifølge undersøgelsen, at man bliver inddraget af chefen, og at man har frihed til at udføre sit arbejde.
- En vigtig ting er transparens i de beslutninger. som lederen træffer. Medarbejderen skal forstå, hvorfor lederen gør, som han gør. Som leder skal man ikke pakke sine beslutninger ind overfor medarbejderne. Samtidig skal der være gensidig respekt mellem leder og medarbejder. Det betyder blandt andet, at lederen respekterer, hvad medarbejderen kan og står for, og at lederen lytter til medarbejderne, inden der træffes beslutninger, siger Michael Uhrenholt.
Ledelse er et fag i sig selv
De mest fremtrædende begrundelser for, at man ikke bryder sig om sin chef, er, at chefen mangler empati, ikke har overblik eller er konfliktsky. Ifølge Mads Lindholm kræver det nemlig en god blanding af personlige og faglige egenskaber at være chef. Egenskaber der hele tiden skal plejes.
- Du kan ikke få nok fokus på faglighed, men der har måske været for lidt fokus på alt det andet. Ledelse er en evne, der hele tiden skal trænes. Ligesom sportsfolk eller musikere hele tiden skal øve sig, bliver en leder aldrig færdig som leder, og det fordrer efteruddannelse og træning, siger Mads Lindholm.
Hos Lederne peger man på, at balancegangen mellem personlighed og faglighed kan være svær. I mange virksomheder er lederen både i spidsen for den faglige og den personlige ledelse. Ifølge Michael Uhrenholt skal virksomhederne være bedre til at ansætte chefer, der tænker over begge dele.
- Når man udnævner lederen, skal man sikre sig, at pågældende har interesse i at udvikle teamet. Rigtig mange ledere bliver ansat, fordi de er de fagligt bedste, men ikke nødvendigvis fordi, at de er de bedste til at udvikle medarbejderne, siger Michael Uhrenholt.
Undersøgelsen ’Vurdering af den gode leder’ er udarbejdet af Kantar Gallup for Krifa.
1.600 personer har svaret, og alle er repræsentativt udvalgt efter arbejde, uddannelse, køn, alder, geografi osv. Fælles for dem alle er, at de ikke har ledelsesansvar.
Undersøgelsen måler på fire forskellige dimensioner: ’Lederen som rollemodel’, ’Inddragelse og frihed’, ’Mening og retning’ og ’Opmærksomhed og feedback’.
Arbejdslysten er i undersøgelsen udtrykt ved et såkaldt ’temperaturpoint’. Temperaturpointene er i tilfældet med medarbejdernes arbejdslyst lavet ved, at de adspurgte har svaret på fem spørgsmål. Ved hver af dem, har de givet et svar på en skala fra 0-100. Arbejdslysten er så gennemsnittet af de fem tal.
Kilde: Gitte Krogh Nørgaard, Krifa