I dag er det kun 19 procent af de unge, der søger ind på en erhvervsuddannelse lige efter skolen. Regeringens mål er, at 25 procent af de unge i 2020 skal søge ind på en erhvervsuddannelse.
Ifølge statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) følger regeringen derfor "op på folkeskolereformen med en lige så stor reform af erhvervsuddannelserne".
Sådan beskriver Thorning de fire steder, hvor regeringen først og fremmest sætter ind:
* For det første kan det være overvældende for en 16-årig at vælge, om han vil være murer eller bygningsmaler. Vi vil give de unge et år til at lære de forskellige områder at kende, før de vælger. Og de 12 indgange til erhvervsuddannelserne skærer vi ned til fire. Så er det mere overskueligt for en 16-17-årig.
* For det andet er det ikke sjovt at komme ind et sted, hvor man ikke kan følge med. Vi vil stille krav om mindst 2 i gennemsnit i dansk og matematik ved de afsluttende prøver i folkeskolen. Eller at man har en aftale om en praktikplads. Og de unge, der ikke opfylder karakterkravet, skal have tilbud om et nyt forberedende 10. klasseforløb, der er målrettet erhvervsuddannelserne.
* For det tredje er 20 timer om ugen ikke nok, når man skal være en dygtig faglært. Eleverne på erhvervsskolerne skal have flere timer og et fast timetal. Ligesom de har i gymnasiet. De unge skal have mindst 26 timer om ugen på deres grunduddannelse.
* For det fjerde vil vi ikke længere sætte de helt unge sammen med de mange ældre elever. Og mere af undervisningen skal være på hold. Det giver et bedre uddannelsesmiljø for de unge.
Ifølge Thorning vil regeringen desuden følge op på den såkaldte uddannelsesgaranti, som sikrer, at elever, der starter på en erhvervsuddannelse, kan gøre den færdig. Det skal følges op med en forstærket indsats for at flere kan få en praktikplads.
Kilde: Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folketingets åbning.
/ritzau/