Karen Stæhr er uddannet sygehjælper og begyndte sit faglige engagement, da der blev lukket en masse sengepladser på den afdeling, hvor hun var ansat. Omdrejningspunktet for hendes arbejde er retfærdighed og kampen mod uligheden. Hun har siden taget diplomuddannelse i ledelse og en master i Arbejdsmarked og personaleforhold fra Aalborg Universitet. Karen er tidligere formand for FOA's 100.000 social- og sundhedsansatte, de mennesker som arbejder tættest på borgerne og patienterne.
Dennis Kristensen er uddannet portør og var fra 2002 til maj 2018 forbundsformand i FOA, Danmarks tredjestørste fagforbund. Størstedelen af medlemmerne i FOA er ansat i kommuner og regioner. Dennis frasagde sig som FOA-formand bestyrelseshonorarer og rejser på business-class og åbnede FOA for både medlemmer og offentligheden. Han kæmpede ihærdigt for adskillelsen af Socialdemokratiet og fagbevægelsen. Privat er han far til to voksne døtre. Han bor i et rækkehus med hustruen Dorte, der er bioanalytiker på Rigshospitalet.
ENDNU ET FORSLAG OM SKATTELETTELSER og endnu en debat om velfærd, der skal gøres billigere uden at forringe vilkårene for de, der er afhængige af velfærd og den offentlig service?
Jo, det er dét, vi oplever i disse uger, men det er mere end det.
Det er nemlig også endnu en brik i den strategi, som handler om grundlæggende at forandre Danmark.
FORANDRE DET DANMARK med mere lighed og mindre skel mellem de bedst stillede og de dårligst stillede, som gennem tre generationer er opbygget siden 2. Verdenskrig. Og forandre det Danmark, som satte kurs mod et mere trygt samfund med lige adgang og lige muligheder for alle, uanset om familien væltede sig i penge eller måtte vende hver krone for at få tilværelsen til at hænge sammen, og som spændte et fælles sikkerhedsnet ud under dem, hvis tilværelse slår knuder undervejs.
Og det er en brik i den strategi, som handler om at få gennemført grundlæggende forandringer bid for bid, som bliver stadig sværere at rulle tilbage.
Vi er allerede alt for langt i den udvikling.
VI ER ALLEREDE ALT FOR LANGT i den udvikling, der skaber utryghed og manglende adgang og muligheder for de dårligst stillede, og som udvider netmaskerne i det fælles netværk, så stadig flere falder igennem. Og vi er alt for langt i den udvikling, hvor de bedst stillede får lov til at stikke af fra resten af samfundet og fra deres fair andel af finansieringen af velfærdssamfundet.
Skal vi ændre den udvikling, så skal vi træffe et grundlæggende valg.
ET VALG MELLEM på den ene side et samfund, hvor de bedst stillede udlever Brian Mikkelsens hede drøm om Lamborghini-biler til eliten, mens de svageste i stigende grad skal klare sig selv, og på den anden side et samfund, hvor vi genopbygger velfærden og i fællesskab på samme tid tager ansvar for hinanden og os selv og bidrager til, at alle får lige adgang til og lige muligheder for at leve det gode liv.
For de, der tror på, at et samfund udgør et fællesskab, er valget let. Det danske samfund er ikke et fællesskab for, at de bedst stillede kan rage til sig, mens de dårligst stillede lider nød. Vi er et fællesskab, fordi vi er afhængige af hinanden, og fordi vi er parat til at tage ansvar for andre end os selv og vores nærmeste.
Vi har brug for et velfærds-oprør. Et fredeligt et af slagsen, hvor vi sammen sætter hælene i og siger: ”Hertil og ikke længere”. Det er på høje tid.
DERFOR HAR FOA været med til at skabe Danmark for Velfærd. En lang række faglige organisationer er gået sammen for at sætte fokus på velfærdens tilstand og styrke den folkelige dialog om, hvordan vi i fællesskab kan vende udviklingen.
Den dialog skyder vi i gang, når de faglige organisationer samler flere tusinde tillidsrepræsentanter fra både den private og den offentlige sektor 4. oktober i Odense for at tage temperaturen på velfærden og diskutere, hvordan vi kan bidrage til den folkelige debat om, hvordan almindelige danskere udenfor Christiansborgs tykke mure kan være med til at vende udviklingen.
Vi har samtidig sat en underskriftsindsamling i gang på www.danmarkforvelfaerd.dk, som rejser krav om at standse nedskæringerne, styrke velfærden og droppe de milliardstore skattelettelser. Der er allerede strømmet de første 35.000 underskrifter ind.
I FOA håber vi, at Danmark for Velfærd kan samle faglige organisationer og organisationer for brugere og pårørende og mange andre til en folkelig bevægelse, som Christiansborg ikke kan komme uden om.
DER ER BRUG FOR et folkeligt modspil til alt det spin, fup og udenomssnak, som alt for ofte udsendes fra beslutningstagere.
Tænk blot på regeringens spin om, at forslaget til skattelettelser relativt vil give de største skattelettelser til de butiksansatte HK’ere. FOA’ernes gennemsnitlige løn ligger lige op af HK’ernes løn. Det vil udløse en månedlig skattelettelse på 440 kr, mens direktøren med en årlig løn på en million vil få 2.225 kr. Hvordan kan man dog i ædru tilstand påstå, at det giver den største procentvise lettelse for de lavtlønnede. Jo man skal blot lægge forudsætninger ind om boligforhold osv, som er grebet ud af den blå luft. Den var til gengæld så tyk, at regeringen måtte lægge de reelle tal frem, som selvfølgelig viser, at skattelettelserne både i kroner og procent forgylder regeringens velstående vælgere.
Eller tænk på regeringens argumenter om, at de med udspillet til skattelettelser, vækstudspillet og forslaget til finanslov for 2018 både styrker den offentlige og den private velfærd.
DEN PRIVATE VELFÆRD? Hvor i al verden kom det vås dog fra?
Offentlig velfærd bygger på fælles ansvarlighed gennem fælles finansiering over skatten, mens skattelettelser fjerner midler fra den fælles velfærd og sender pengene til de bedst stilledes bankkonti. Det har intet med velfærd at gøre. Det handler i stedet om velstand. Vel at mærke yderligere velstand til de, der i forvejen er velstående.
Sandheden er, at regeringen tømmer ud i de offentlige kasser. Med det seneste udspil vil regeringen fjerne 23 milliarder kr. Ved de forudgående skattelettelser har skiftende regeringer siden 2002 i forvejen fjernet 52 milliarder kroner fra fælleskassen.
Og strategien bag er til at få øje på. Den fælles ansvarlighed skal reduceres. Vi skal tage mindre ansvar for hinanden. Velfærd og service skal billiggøres og den offentlige sektor skal skrumpes ind.
Det er den strategi, vi skal gøre op med. Det er det, et velfærds-oprør handler om.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.