Europas unge skal holdes i gang.
Beskæftigelsesministre fra de 27 EU-lande er torsdag enedes om at bakke op om et forslag, der skal sikre, at unge under 25 år højst går ledige i fire måneder, før de skal tilbydes job, praktikplads eller videreuddannelse.
Den irske socialminister, John Burton, der ledede dagens forhandlinger om kommissionens forslag om en ny europæisk ungdomsgaranti, kalder aftalen "et afgørende skridt mod at håndtere krisen" og ungdomsarbejdsløsheden.
Ifølge Burton koster det EU 1,2 procent af det samlede bruttonationalprodukt, at 7,5 millioner europæere i alderen 15-24 i øjeblikket hverken går i skole, er i praktik eller i arbejde.
Det svarer til en ungdomsarbejdsløshed på 12,9 procent. I både Spanien og Grækenland er den helt oppe på 50 procent.
Burton understreger, at de sociale omkostninger er knusende, fordi ungdomsarbejdsløshed "har følger for resten af livet og giver permanente ar".
Det er endnu ikke helt klart, hvordan ungdomsgarantien skal føres ud i livet. Som udgangspunkt er det op til medlemslandene selv at sørge for det, ligesom der ikke er nogen fast tidsplan.
Men i den foreløbige aftale om EU's langtidsbudget er der for de næste syv år også afsat næsten 45 milliarder kroner for at få unge i arbejde - blandt andet ved at støtte de mest økonomisk trængte lande i at opfylde ungdomsgarantien.
Selv om der stadig er mange ubesvarede spørgsmål, bliver ministrenes opbakning hilst velkommen fra flere sider. Blandt andet fra et par danske EU-parlamentarikere.
- Ungdomsgarantien kan gøre en kolossal forskel for Europas unge, siger Emilie Turunen (SF), der erklærer sig stolt over, at der er tale om virkeliggørelsen af et forslag, hun selv har fremsat.
- Det er et ambitiøst og dyrt tiltag. Men afgørende nødvendigt hvis ikke vi skal tabe en generation til arbejdsløshed, siger hun.
Socialdemokraternes Ole Christensen, der sidder i parlamentets beskæftigelsesudvalg, siger, at ungdomsgarantien skal ses som en investering, ikke en udgift.
- Men der skal handling bag de flotte ord, og medlemsstaterne skal sørge for, at ungdomsgarantien bliver stærk medicin mod den alt for høje arbejdsløshed, så vi kan aktivere de mange millioner unge, der står uden job lige nu, siger Christensen.
/ritzau/