Der er nok ikke mange, der vil gøre som Eskil Halberg gjorde for tre år siden: Han sagde sit faste job som gymnasielærer op, uden at have et andet på hånden. For at holde fri for penge, han selv havde sparet op.
- Det er meget kontroversielt, og folk var sådan, "what, det kan man da ikke?" Men når man så snakker med folk, så viser det sig, at alle faktisk har en lyst til at holde op med at gå på arbejde. Jeg kender ikke nogen, der ikke har den fantasi, siger Eskil Halberg til Avisen.dk.
Som Avisen.dk skriver i dag, ville fire ud af ti danskere slå til, hvis de fik mulighed for et års arbejdsfri orlov, hvor de fik en ydelse på niveau med dagpengene. Tiden ville de blandt andet bruge på familien, slappe af, rejse og kreative projekter.
"Jeg fik det lidt klaustrofobisk ved tanken"
For 34-årige Eskil Halberg handlede det både om en politisk motiveret kritik af, at arbejdet fylder så meget i vores liv, og en personlig trang til at bruge tiden anderledes.
Det handlede ikke om, at han ikke "gad" arbejde eller at arbejdspladsen var dårlig, understreger han.
- Når man går på arbejde, er det jo det, der bestemmer næsten alle ens vågne timer. Og når man sover, sover man for at kunne gå på arbejde, og når man har fri, skal man restituere for at kunne gå på arbejde. Hvis man har et almindeligt fuldtidsarbejde, så handler hele ens liv mere eller mindre om det. Det begrænser de muligheder, man har i livet, og det havde jeg en eller anden eksistentiel paranoia over. Jeg fik det lidt klaustrofobisk ved tanken.
Skrev en bog, bagte brød og rejste til Thailand
Eskil Halberg endte med at holde fri fra arbejde i et år, inden pengene slap op. Tiden brugte han blandt andet på at skrive en bog, tage på cykeltur i Thailand, lære at bage brød, læse og studere emner, han fandt interessante.
Men den vigtigste erkendelse var, at det faktisk er svært at leve på en anden måde i et samfund, som er bygget op omkring lønarbejde.
Dels fordi han selv pludselig stod med nogle overvejelser, som trængte sig på, da han ikke længere befandt sig i det daglige trummerum, hvor hverdagene helt automatisk er fyldt ud i kraft af arbejdet.
- Det er jo tit at lønarbejde undertrykker folks begær eller forhindrer dig i at udfolde dig eller være produktiv. Det at løsrive sig fra lønarbejde kan sagtens være en skabende aktivitet. Men det er langt mere besværligt, end folk forestiller sig. Det er langt mere konfliktfyldt at leve uden for lønarbejdet end inden for det, for de konflikter, du har, er vigtigere. Når man ikke har lønarbejde kan man begynde at stille sig selv spørgsmål som "Hvordan vil jeg gerne leve?", fortæller han.
Som arbejdsløs er man andenrangsborger
Dels er det også svært for samfundet at acceptere et menneske, som ikke arbejder og heller ikke har et ønske om at finde et job, opdagede han.
- Det har været den vigtigste proces, men også den mest frygtindgydende, for der finder man ud af, at man faktisk ikke kan være menneske i det her samfund, hvis ikke man har lønarbejde, siger han.
Hvordan det?
- Der findes nogle forskellige roller, man kan indtage. Enten kan man være den forarmede arbejdsløse, som enormt gerne vil have et arbejde, fordi det er forbundet med anerkendelse. Man føler sig udstødt, marginaliseret. andenrangsborger. Det er typisk sådan, man skal opføre sig, når man er arbejdsløs. Man skal være underdanig og man skal undskylde for sig selv, siger Eskil Halberg og fortsætter:
- Hele vores samfund er gennemsyret af, at det ikke er okay ikke at arbejde. Alle de politiske partier er enige på det punkt. Der er ikke noget sted i samfundet, hvor man kan sige, at man er arbejdsløs, uden at det enten er synd for dig eller at du er et problem. Så der er man oppe imod en masse forskellige institutioner, hvis man er uden for arbejdsstyrken.
Skal forsvare, at det er okay ikke at arbejde
Selvom Eskil Halberg selv finansierede sit friår og således ikke hverken talte med i arbejdsløshedsstatistikken eller kom ind i hele arbejdsløshedssystemet, oplevede han altså at blive ramt af samfundets syn på arbejdsløse.
På den måde blev det faktisk et arbejde i sig selv at stå uden for arbejdsmarkedet, forklarer han.
- Man opdager, at der skal stadig foregå et arbejde, nemlig et moralsk arbejde. Hver dag skal man finde ud af, hvad man skal lave. Man skal forklare sig selv, at man er noget værd, selvom man ikke går på lønarbejde. Man skal forsvare over for sig selv og sin omverden, at det er okay, at man ikke har noget arbejde.
Straffet for friår: Sværere at finde job
Hans venner og familie reagerede overordnet positivt på hans beslutning om et arbejdsfri år, husker han. De udtrykte dog også bekymring for, om beslutningen ville få betydning for hans fremtid på arbejdsmarkedet - og den bekymring deler Eskil Halberg.
Siden hans friår har han nemlig haft sværere ved at komme ind på arbejdsmarkedet igen, og foreløbig er det kun blevet til midlertidige ansættelser og deltidsjob.
- På den måde er jeg måske blevet straffet for mig valg. Det er også meget naturligt, at hvis man fravælger lønarbejde i en periode, så skal man kæmpe sig ind i det igen, siger han.
Lige nu er han ufrivilligt arbejdsløs og vil meget gerne have et job. For selvom det var et interessant eksperiment at fravælge lønarbejde i en periode, giver det også noget usikkerhed, som er ubehagelig.
- Jeg er også frygtsom over for fremtiden. Og selvom livet med lønarbejde er konformt og repetitivt, så er der også en tryghed i de gentagelser og den konformitet. Og så må man jo også erkende, at man ikke kan leve uden penge i det her samfund, så der er man afhængig af arbejde, om man vil eller ej, siger Eskil Halberg.