Administration 

Michaels kone blev dræbt på jobbet: Kæmper med sorg og ensomhed

- Jeg savner hende mest om aftenen. Omkring spisetid og sådan noget og senere på aftenen, fortæller Michael Jensen, der for ti måneder siden mistede sin kone Vivi Nielsen. (Foto: Foto: Bente Jæger)

Sidste år i marts fik Michael Jensen den værst tænkelige besked. Hans livs kærlighed var blevet stukket ihjel under en vagt på bostedet Lindegården. I dag tager han en dag ad gangen og forsøger at leve med sorgen.

Michael Jensen var alene hjemme og havde plantet sig i stuens sorte lædersofa, da telefonen ringede. I fjernsynet var X Factor netop begyndt. Opkaldet kom fra en kvindelig kollega til hans kone Vivi Nielsen, som skulle komme hjem ved en 22-tiden.

Kollegaen fortalte, at den 57-årige sosu-assistent Vivi Nielsen var blevet stukket med en kniv af en psykisk syg beboer under sin aftenvagt på bostedet Lindegården i Roskilde. Det var bedst, hvis han straks kørte til skadestuen, lød beskeden.

- Så jeg tænkte, nåh, det er nok sådan en lille kniv. Det er nok bare lige. Men det var sgu alvor, fortæller 54-årige Michael Jensen.

Og det var desværre alvorligt. Kniven var blevet stukket så dybt ind i ryggen på Vivi Nielsen, at hun som følge af indre blødninger ikke overlevede.

Siden februar 2012 er fem ansatte blevet dræbt, mens de passede deres arbejde på bosteder for psykisk syge. Vivi Nielsen var den femte, og retssagen mod hendes drabsmand begynder i morgen mandag.

Men drabet på Vivi Nielsen 25. marts 2016 er ikke kun en historie om, hvor fatale konsekvenser det kan få, når sikkerheden på landets bosteder halter. Det er også historien om en enkemand, der sidder alene tilbage i et 240-kvadratmeters hus efter et 30-årigt kærlighedsforhold og venter på, at telefonen ringer.

Det er Michael Jensens oplevelser af forløbet, som han giver et indblik i, da Avisen.dk besøger ham i hans sirlige hjem med hvide orkideer i Egøje ved Køge.

Savner hendes opkald

Når Vivi Nielsen var på aftenvagt, ringede hun næsten altid hjem til Michael Jensen tre til fire gange, fortæller han og gengiver, hvad hun sagde, når hun ringede:

- Hvad laver du? Og så bagefter, åh jeg savner dig og sådan nogle ting der. Det var irriterende, at telefonen ringede så mange gange, men nu savner man det sådan set, siger han og vender blikket ud mod stuens panoramavinduer med udsigt til naboens marker.

Vivi Nielsen kunne ikke lide at blive fotograferet, så der findes næsten ingen billeder af hende, og de får der findes, har ikke måttet stå fremme, fortæller Michael Jensen. Efter hendes død har enkemanden dog hængt deres bryllupsfoto op. Foto: Bente Jæger.

Huset er Vivi Nielsens barndomshjem, som ægteparret i 2012 overtog og gennemrenoverede, så der kom sandfarvede klinker i hele underetagen og et nyt hvidt køkken med sorte flader.

Vivis aftryk  

Michael Jensen mødte Vivi Nielsen over et spil dart, og hun blev hans første seriøse kæreste. Hun var et ordensmenneske, der købte seks pakker vaskepulver ad gangen, så pakkerne kunne stå i sirlige rækker. Det skulle se pænt ud, og derfor var det hende, der stod for indretningen.

Hun var også optaget af clairvoyance, healing og engle, så hun havde dekoreret hele huset med englefigurer, der stadig står og hænger fremme.

I tiden efter Vivi Nielsens død, har Michael Jensen været en del hos sin mor for at komme væk fra husets mange minder. Men det er blevet nemmere for ham at være derhjemme.

- Det er blevet bedre. Jeg synes, jeg klarer det bedre. Man piver ikke så meget mere. Jeg kan også godt være her om aftenen og sådan nogle ting, siger han.

Michael Jensen holder en af de utallige englefigurer, som Vivi Nielsen samlede på. Foto: Bente Jæger.

Aftenerne er værst

Når mørket falder på, kan savnet dog stadig trænge sig på.

- Jeg savner hende mest om aftenen. Omkring spisetid og sådan noget og senere på aftenen, siger han.

Som regel stod Michael Jensen for at handle ind og lave mad, mens Vivi Nielsen tog opvasken. For tiden er kogeplader og komfur højest tændt et par gange om ugen.

- Jeg får varm mad på arbejdet, så jeg behøves ikke så meget om aftenen. En klapsammen med leverpostej eller en skål salat, fortæller han.

Michael Jensen har fundet stor støtte i sin arbejdsplads på fabrikken Dana Lim i Køge, hvor han har været i 30 år.

Michael Jensen har hele tiden Vivi Nielsen med i sine tanker, forklarer han. Foto: Bente Jæger.

Vivi var aldrig bange 

Ligesom sin mand var Vivi Nielsen en loyal medarbejder. Da hun blev stukket ned, havde hun været 25 år på Lindegården, og hun var så glad for at gå på arbejde, at hun ofte tog dobbeltvagter.

Hun snakkede aldrig om, at hun var bange for at tage på arbejde, fortæller Michael Nielsen.

Heller ikke selvom en beboer havde slået ud efter hendes ansigt med et boldtræ omkring et år inden knivoverfaldet, erindrer Michael Jensen.

- Hun nåede at sætte armen op, ellers havde hun fået det i hovedet, siger han.

Rart at Løkke nævnte drabet 

Mærkedagene har været svære for Michael Jensen, for fødselsdage, julen og nytårsaften er forbundet med mange års fælles traditioner.

Årets sidste aften tilbragte han hos Vivi Nielsens søster og hendes to voksne sønner, som har været en slags bonusbørn for ægteparret, der ikke selv fik børn.

Op til årsskiftet havde Vivi Nielsens kollegaer sendt et åbent brev til Lars Løkke Rasmussen (V), hvor de bad ham huske drabet på deres kollega. Derfor var Michael Jensen spændt på, om statsministeren ville nævne hende i sin nytårstale.

- Jeg tænkte, han gør det sgu nok ikke. Og så da han gjorde det, så var det godt. Det var faktisk ret rart, husker han.

Han håber, at statsministeren står ved, at offentligt ansatte skal have sikre arbejdsforhold.

Ikke optaget af forskelsbehandling

Da en politimand blev skudt under en vagt i december, fik han en statsbegravelse, selvom ingen af de fem dræbte medarbejdere i psykiatrien havde fået det.

Det fik blandt andet fagforeningen FOA til at kritisere forskelsbehandlingen af betjente og sosu’er. Michael Jensen havde ikke tænkt over, om staten burde have betalt for hans kones begravelse, før debatten blev rejst.

- Overhovedet slet ikke. Men når de kommer frem med det, kan jeg godt se, at det er forkert, fordi hendes arbejde kan jo være ligeså godt som sådan en, siger han med henvisning til politibetjenten.

Vivi Nielsen er begravet i en fælles grav sammen med sin mormor og morfar. Michael Jensen vil ikke selv have et gravsted, for han vil have sin aske spredt udover havet. Foto: Bente Jæger.

Starter bilen, når ensomheden tynger

Efter en blodprop i sommer og tabet af Vivi Nielsen er Michael Jensen begyndt at gå i et fitnesscenter tre gange om ugen. Han spiller også turneringer for den lokale dartklub og holder sig i gang ved at holde huset ved lige.

- Jeg har været rundt og spartle alle lofter og kanter og sprækker. Og til sommer skal jeg skifte alt træværket på huset. Så der er arbejde nok, og indkørslen skal jeg også have lavet om, siger han.

Aktiviteterne afleder nogle af de tunge tanker, men til tider bliver ensomheden alligevel for nærværende.

- Man kan godt mærke det lige sådan en gang imellem. Nogen gange må man køre sig en tur. Sådan er det, fortæller han.

Det er snart et år siden, at Vivi Nielsen blev dræbt. Og selvom Michael Jensen er forberedt på, at dagen kan puste til hans sorg, tager han dagen 'som den kommer', forklarer han fattet.

- Jeg går ikke og planlægger, hvordan det kan blive. Og kommer der en tåre, så kommer der en tåre. Sådan er det.

retten i Kolding
Krimi

26-årig spritbilist skal forlade Danmark

Højesteret
Nyheder

Fem års fængsel: Far beholder forældremyndighed

Kim
Sport

Fodbold er for alle: Nu kommer der fokus på forholdene for fans i kørestol

dansk politi
Krimi

Kontrol i lufthavn: Bøde på 16.000 kroner

Skattestyrelsens facade
Nyheder

Ny skattepakke: Det får du - og det koster den dig

Vinderne med deres pokaler
Nyheder

Danmark tog guldet i dyrepasserfaget - og slog hele Europa

Hjerneløb
Sundhed

Løb uden vindere: Her fejrer deltagerne, hvad de kan

dansk politi
Krimi

Skød kvinde syv gange: Forsøgte at stikke af til Tyrkiet

App
Nyheder

Danmarks får ny digital ID-app - se hvad det betyder for dig

hacker
Krimi

Virksomhed advarer mod falske SMSer

Sandra Nielsen
Sundhed

Da Sandras forældre døde, følte hun sig helt alene

retssal Holbæk
Krimi

To anholdt: Offer ramt i hovedet med økse

Den nye regering
Nyheder

Her er Danmarks nye regering

elev giver førstehjælp på arbejdsplads
Nyheder

I dag tager flere tusinde elever på arbejde

brobyggerne
Nyheder

Unge hjælpes i job og uddannelse via ny indsats

dansk politi
Krimi

To personer anholdt i sag om brandattentater

Man tager due
Nyheder

Due-mysteriet: Må du tage en due fra gaden i København?

elbiler til lading
Biler

Disse elbiler stiger med flere tusinde kroner

flagermus flyver i natten
Nyheder

Flagermus forsinker byggesager: Sådan undgår du det

sommergade
Nyheder

Nu kan du hygge i Købenshavns nye sommergader

folkemødet 2025
Krimi

Ingen droner over Bornholm

fodbold
Advertorial

Annonce

En sommer fyldt med sport - her er hvad du skal se frem til

dansk politi
Krimi

Lod som om han ville hjælpe: Voldtog pige i sommerhus

Mindeplade jesperhus
Nyheder

60 år med blomster og børnelatter

Rejsekort stander
Nyheder

Vildledning: Rejsekort-firma er politianmeldt

dansk politi
Krimi

Bilist mistede to biler på samme dag

Børn i pavillion
Nyheder

Børn og unge får fem nye frirum i naturen

Bilist
Krimi

Kørte ind i anden bil med vilje

Christiane Schaumburg-Müller
Kendte

Christianes fire vilde dage på Mallorca 

dansk politi
Krimi

Tyve-banden er sat bag tremmer

prostitution
Krimi

Ankesag: Seks kvinder blev udnyttet til prostitution

hjemmeværnet
Nyheder

Øvelse Tordenskjold: Flere myndigheder i aktion 

gravsted
Nyheder

Regioner: Pårørende rammes af urimelige regler

Den Gamle By
Nyheder

De danske museer er populære som aldrig før

Mette Frederiksen
Nyheder

I eftermiddag præsenteres det nye regeringsgrundlag

Putin
Nyheder

Fire ministerier under lup: Håndhævelse af Rusland-sanktioner granskes

dansk politi
Krimi

Advarsel: Sygehus-svindlerne er på spil igen

København Humlegården
Nyheder

Boligdrømme? Nu er del-ejerskab en mulighed

casino
Advertorial

Annonce

Hvilket nordisk land har de bedste casino regulationer?

Mette Frederiksen
Nyheder

Endelig: Nu får Danmark en ny regering

politi dansk
Krimi

Knivdrab i Frederikshavn: Politiet søger vidner

Kongen og dronningen sammen
Kongelige

Skal holde sig i ro, så Kronprins Christian træder til

Kaffetårnet
Nyheder

Tidligere Irma-direktør vil købe det ikoniske kaffetårn

Medina
Underholdning

Thomas Helmig og Medina kigger også forbi

dansk politi
Krimi

Svindel-SMSer for en million: Nu er han dømt

kyllinger
Nyheder

Fra i dag er det slut med turbokyllinger i dette supermarked

Carlsbjergbyen
Nyheder

Lejlighed i København? Så skal du have den store pung frem

afspærring politi
Krimi

Person er død af knivstik

brænder ukrudt
Nyheder

Opfordring til havefolket: Brug et hakkejern

Kø
Nyheder

Hvis du ikke nåede det, er dine penge værdiløse nu

Havn badende gæster kbh
Nyheder

Fra i dag kan københavnerne tage en dukkert i havnebadene

dansk politi
Krimi

I denne uge banker politiet på hos en række danskere

Lasse Bøje Nielsen
Nyheder

Her er Danmarks nye rigsadvokat

ældre kvinde med telefon
Nyheder

Bekymret for din ældre mor eller far? Nu kan du ringe ét sted hen

DSB tog
Nyheder

Sådan vil DSB sikre tog til tiden

Jonas Vingegaard kysser guldpokalen
Kongelige

Kongen ringede til Vingegaard

politi dansk
Krimi

Smuglede 15 kilo narko til landet

politi dansk
Krimi

Hjemmerøvere slog offer i hovedet med luftpistol

tyv
Krimi

Antallet af udenlandske butikstyve stiger

Dirketøren for Power
Nyheder

14 tyverier på én måned: Nu har direktøren fået nok

tv
Livsstil

De skal være større og større

kasse butik
Nyheder

Udsatte familier rammes hårdt af prisstigninger

Tessa
Kendte

Tessa giver 500.000 kroner væk

Lisbeth Dahl
Kendte

Lisbeth Dahl mistede sin datter: Det er en sorg, man aldrig kommer over

John Lennon autograf
Nyheder

Dengang John Lennon og Yoko Ono var på ferie i Thy

Glade mennesker i bygning
Nyheder

Millioner puster nyt liv i gamle bygninger

Mand på pony
Nyheder

Dyre-elskere raser: Unge morer sig med at ride på andres heste

Storebæltsbroen
Nyheder

I aften bliver broen grøn

Kim
Sport

Brøndby-fan: Få nu lavet nogle ordentlige forhold for kørestolsbrugere

Barn ked af det
Nyheder

Ombudsmanden har fokus på anbragte børns rettigheder

Vingegaard
Sport

Mange følger med: Vingegaard er populær

Snapchat
Krimi

Slog til mod 39 pusher-profiler på Snapchat

Rocker
Krimi

Bandekonflikt: Kommuner og politi samarbejder tæt

Arla skilt
Nyheder

Arla-landmænd står endnu stærkere

håndværker i hus
Nyheder

20.000 bevaringsværdige huse: Se her om du ejer et af dem

Kongeskib i lego
Nyheder

Nu kan du bygge Kongeskibet

lystbåd på vandet
Nyheder

Skal du ud og sejle: Her er reglerne

dansk politi
Krimi

Dom: Hvidvask af 70 millioner kroner

dansk politi
Krimi

Overgreb på barn: Nu er han udvist