Proteinholdig kost eller dage uden mad. Mindre fedt, mindre kulhydrater. Alle sammen regler for at opnå den slanke krop. Der findes et bredt udvalg af kure. Og de har tilsyneladende godt tag i danskerne.
Således viser en undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer, at 41 pct. af danskerne i løbet af det seneste år har fulgt en decideret slankekur eller fulgt en kostmodel, hvor de overvejende har spist proteinholdig mad, eller mad med et lavt indhold af fedt eller kulhydrat.
Forbrugerøkonom, Marianne Gregersen fra Landbrug & Fødevarer, mener at tallet er overraskende stort, men passer ind i en klar tendens.
- Det viser tydeligt, at en stor del af forbrugerne er optagede af, at leve sundt og at holde vægten eller måske endda tabe sig. Undersøgelsen viser dermed, at rigtig mange mennesker tænker over, hvad de spiser. Jeg tror, at det for mange handler om at finde en balance, forklarer Marianne Gregersen til Foodculture.dk.
Foruroligende slankestatistik, mener ernæringsekspert
Men at fire ud af ti danskere har været på slankekur eller fulgt anden form for overvejende kost i løbet af det seneste år er ifølge ernæringsekspert Per Brændgaard "foruroligende." Han mener, at kurene ofte er mere skadelige, end de er til gavn.
- Forskning har vist, at slankekure kan øge risikoen for at dø. Hvis man i udgangspunktet ikke er rigtig overvægtig eller har klinisk helbredsmæssige problemer, kan det ende med at have den helt modsatte effekt. Kure er noget, som ikke passer ind i almindelige menneskers liv, siger han og uddyber:
- Det er umuligt at leve efter i lang tid, fordi det kræver meget tid, og man taber sig ganske hurtigt. Når man så ikke længere har energi til det, vender man tilbage til de gamle spisevaner og ender ofte med at spise endnu mere af det usunde end før og endda tage mere på. Dermed undgår man at løse problemet, forklarer Per Brændgaard til Foodculture.dk.
Slankekuren breder sig via de sociale medier
Palæo, LCHF og 5:2 kuren er gode eksempler på tidens mest populære slankekure. Ifølge Cathrine Frederiksen, fødevaretrendspotter og bestyrelsesmedlem af Måltidstænketanken, spiller de sociale medier en vigtig rolle, når det kommer til, hvordan slankekure breder sig, hvor et billede af 'den sunde salat' hurtigt kan tiltrække mange 'likes'.
- De billeder, der bliver delt på de sociale medier, er meget positive. Og når man dyrker de her slankebilleder igennem de sociale medier, bliver det en del af ens identitet. Det er bare ikke et rigtigt billede af, hvem vi er. Det er det billede, som vi ønsker at have af os selv, og hvad andre skal have af os, fortæller hun til Foodculture.dk.
Perfektionismen udløser fokus på slankekuren
De sociale medier er en del af tidsånden i dag, hvor information og inspiration er nemt tilgængeligt og hurtigt deles med andre. Det er platforme, hvor det er let at lære noget om slankekure og kost, forklarer Cathrine Frederiksen. Eksempelvis igennem hashtags, som er kategorier for samlede emner. Blandt andet findes hashtagget #paleo i 4.673.664 opslag på det sociale billede-medie Instagram.
"Der er et enormt fokus på perfektionisme i samfundet i dag. Det handler om at optimere sig selv på mange måder, og på grund af det, er der også kommet et større fokus på slankekure. Slankekuren bliver en måde at optimere sig selv på," uddyber Cathrine Frederiksen.
Sunde spisevaner på mange måder
Selvom ernæringsekspert Per Brændgaard mener, at vi ser en foruroligende tendens, mener han ikke, at undersøgelsen er overraskende, da vi som forbrugere igennem medierne bliver bombaderet med slanketips. Men han understreger, at der bestemt er et alternativ.
- Som forbruger bliver man blidt ind, at det er en løsning at bruge sin energi på en kur i stedet for at forholde sig mere bevidst om sine valg af spisevaner. Dybest set kan man bare følge fødevarestyrelsens kostråd, siger han.