Kvindefrigørelsen er tæt knyttet til kvindernes indtog på arbejdsmarkedet, og siden 50'erne med det stereotype billede af kvinden som husmoderen, der står derhjemme ved kødgryderne, er der sket meget.
Men på et punkt er der stadig milevidt mellem kvinder og mænd på arbejdsmarkedet. Tal fra Danmarks Statistik viser nemlig, at mænd i dobbelt så høj grad som kvinder pendler mere end 50 kilometer til arbejde. Det svarer til afstanden mellem Rådhuspladsen i København til Helsingør Station i Nordsjælland.
I 2016 pendlede knap 160.000 mænd mere end 50 kilometer til deres arbejdsplads, mens det tilsvarende tal for kvinder var blot knap 79.000.
Ifølge kønsforsker ved Roskilde Universitet, Karen Sjørup, er der ikke noget underligt i det. Selvom der er sket meget på arbejdsmarkedet, anser manden ofte sig selv som forsørgeren, mens kvinden tager sig af familien, forklarer hun.
- Det er stadig ofte sådan, at kvinden anser hjemmet for at være sit domæne, og manden arbejder så fuldtid og pendler oven i det gerne en time hver vej. Og så er han jo ikke meget hjemme, siger Karen Sjørup til Avisen.dk.
Derudover påpeger hun noget så basalt, som at de fleste familier blot har en bil. Og den er altså stadig farmands.
- Mænd er noget gladere for at køre bil end end kvinder, og det er også oftest dem, der har adgangen til familiebilen. Og det er lidt en forudsætning for at kunne pendle langt, siger Karen Sjørup.
Handler om mere end bare transporttid
Michael Svane, branchedirektør i Dansk Industris transportafdeling, siger, at tallene underbygges af en rapport, som tænketanken Kraka tidligere på året lavede til DI. Den viser, at mænd i snit pendler 15 kilometer længere til arbejde end kvinder.
Ifølge branchedirektøren viser det, at selvom der er sket meget på arbejdsmarkedet, har kvinder stadig flere huslige opgaver som for eksempel at hente og bringe børnene. For at pendle giver ikke blot mændene den udsøgte fornøjelse, at de kan sidde i kø på motorvejen og lytte kværulerende radio, det tager også tid, hvilket afspejler sig i kvindernes valg af arbejdspladser.
- Det er meget mere almindeligt, at kvinder arbejder i den kommune, som de bor i, hvor mænd oftere arbejder i andre kommuner. Det er eksempelvis tydeligt, når man bor på eksempelvis på Lolland eller Vestsjælland og pendler til København, så er det oftest manden, der gør det, siger Michael Svane og understreger, at de typiske "kvindejobs" også typisk er nære arbejdspladser, der er ligeligt fordelt over hele landet:
- Kvinder arbejdere oftere i det offentlige i eksempelvis undervisnings-, sundheds- eller plejesektoren, og det er ofte jobs, der ligger tæt på ens bopæl.
Med andre ord er den store forskel i pendlertid et resultat af et arbejdsmarked i Danmark, som stadig er særdeles kønsopdelt. Det siger også Karen Sjørup, der peger på håndværkere og sælgere som typiske mandejobs, man ofte pendler langt til.
Kvinden prioriterer familien
Den lange pendlertid viser ifølge kønsforskeren også, hvordan man prioriterer forskelligt. Og det afspejler sig også i andre aspekter ved arbejdsmarkedet.
- Kvinder på fuldtid arbejder i gennemsnit mindre end mænd på fuldtid, og de bruger mindre tid på transport til og fra arbejde. Derudover ser vi, at kvinder, der får mere fleksibilitet på jobbet, benytter det til at opprioritere familien, mens mændene benytter fleksibiliteten til at arbejde endnu mere, siger Karen Sjørup.
Michael Svane forklarer dog, at forskellene udligner sig i takt med, at man kommer længere ind i storbyerne, og uddannelsesniveauet stiger.
Men branchedirektøren siger også, at når kvinderne ikke virker lige så villige som mændene til at køre langt til jobbet, så kan det blive et problem i disse opgangstider, hvor virksomheder tørster efter arbejdskraft.
- Vi er jo interesserede i det bedste jobmatch, og vi ønsker den bedst mulige mobilitet på arbejdsmarkedet. Vi kan se, at når et firma relokaliserer, så er det som oftest mændene, der tager med det, mens kvinderne stopper. Og i disse opgangstider hvor der er stor efterspørgsel på arbejdskraft, og hvor det til tider kan være svært at finde den kvalificerede arbejdskraft, er det særlig aktuelt, siger Michael Svane.