LAD OS SIGE DET, som det er. VAR har ikke været rar. For Danmark.
Det internationale fodboldforbund FIFA har for første gang ved et VM indført ”Video Assistant Referee” (VAR) ved en slutrunde, og det bringer sindene i kog.
To gange er Danmarks Yussuf Poulsen blev fanget pr. efterkrav i forseelser i feltet. Begge gange har det givet straffespark til modstanderen. Peru brændte, men i torsdags scorede Australien til facit 1-1 i Danmarks anden VM-kamp.
Heldigvis har de danskere spillere og landstræner Åge Hareide haft selverkendelse nok til at have fokus på holdets eget mangelfulde spil. Danmark har 4 point efter to kampe og store chancer for at gå videre i turneringen. Enten ved at få point mod Frankrig på tirsdag eller at Australien ikke slår Peru.
Det, der mest vækker stærke følelser, er dog VAR. På de sociale medier går diskussionen lystigt – pro et contra. Det er en realitet, at antallet af dømte straffespark allerede nu kommer til at overgå antallet fra slutrunden i 2014. Hvad betyder det for spillet? Og hvorfor griber VAR ikke ind over for andre spilsituationer end mulige straffespark?
Det sidste kan jeg ikke svare på. For ja, der er masser af situationer, hvor et gennemsyn vil være fair og give en retfærdig afgørelse. Torsdag aften sparkede argentinske Otamendi med vilje bolden ind i hovedet på en liggende kroatisk modstander. Det lignede et klart rødt kort, dommeren valgte gult. Det var et skøn. Ville dommeren have valgt anderledes, hvis han havde set det igen via VAR? Vi får det ikke at vide, for det skete ikke.
Og det er nok den vigtigste lære af VAR ved dette VM: At der skal være nogle klare og fair præmisser for at se situationer igennem. Og de to hold skal have en eller måske to muligheder for at få en episode vurderet, sådan er det fx i amerikansk fodbold NFL. Flere afbrydelser ødelægger rytmen i en kamp.
Kommer det på plads, mener jeg, at VAR er en klar forbedring af spillet! Hvor ofte har man ikke diskuteret om en forseelse er begået indenfor eller udenfor feltet, bolden over stregen eller ej, offside eller ej – og mest berygtet: Diego Maradonas ”mål” med Guds hånd mod England i VM-kvartfinalen i 1986. Det mål ville ikke blive anerkendt i dag!
Den vinkel bør ”VAR-haters” have med. Der er altid brok og jammer over en dommerkendelse. Særligt når den går ens hold imod. VAR eliminerer ikke dommer-fejl. VAR giver dommeren bedre mulighed for at træffe den korrekte afgørelse. Og selv den kan diskuteres. Fredag dømte den hollandske dommer Kuipers først straffespark til Brasilien mod Costa Rica, men efter et VAR-gennemsyn ændrede han kendelsen og omgjorde sin første afgørelse.
Det var modigt – og i situationen rigtigt, efter min mening. Et par brasilianere kan sikkert være uenige. Og det er vi også i Danmark, hvor især spørgsmålet om Yussuf Poulsens ”hands” på bolden i torsdags er blevet talt i bund! Jeg mener, der er straffe, andre mener ikke, fordi Poulsens hænder ikke er i en unaturlig position i situationen.
Godt nok, men hvordan ville vi have talt om den episode, hvis vi var australiere? I stedet talte vi meget om det straffespark, Andreas Cornelius ikke fik. Men som han burde have haft, synes vi.
Vores passion og energi for at diskutere situationerne er der stadig. VAR hjælper dommerne – men ikke altid. Dommerne kan stadig træffe beslutninger, som mange af os er uenige i.
Det er, som det skal være. Den endelige beslutning er som altid hos dommeren. Han har nu et vigtigt ekstra redskab til at gøre det rette. Det synes jeg er sket stort set hver gang ved dette VM – også selv om det er gået imod Danmark to gange.
VAR er kommet for at blive!
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.