Jonathan Løw er iværksætter, foredragsholder og rådgiver indenfor innovation, iværksætteri og ledelse. Du kan følge Jonathan Løw’s arbejde på LinkedIn og Facebook.
NOGET AF DET FINESTE ved livet er, at det er meningsløst.
Det fine ligger i, at vi som mennesker heldigvis er i stand til at tilføre ting mening. Det gælder de ting, vi går op i, og det gælder de relationer, vi har til hinanden. Nogle af disse ting er biologisk defineret (fx relationen til vores forældre), andre biologisk forstærket (fx når vi yder og får omsorg i forhold til andre), men der findes også en lang række forhold, hvor vi simpelthen vælger at tilføre dem mening eller betydning – alene fordi vi er tænkende, reflekterende og forestillende mennesker.
Senest oplevede man det i forbindelse med forskeren Stephen Hawkings død. Hawking var en verdensberømt matematik-professor, der i en alder af blot 21 blev diagnosticeret med ALS – en nervesygdom, der betød, at han var bundet til en rullestol resten af sit liv og sidenhen også mistede evnen til at tale.
MANGE MENNESKER var dybt betaget af denne unikke professor, undertegnede inklusive, og da Hawking døde den 14. marts, viste menneskets evne til at tilføre hændelser og livet mening sig i yderste potens.
På internettet kunne man læse beretninger om, hvorledes Stephen Hawking blev født den 8. januar 1942 på 300-årsdagen for Galileos død og sidenhen døde på årsdagen for Einstens fødselsdag. Det kunne vel dårligt være et tilfælde?
Det fik eksempelvis nogle skribenter til at konkludere, at tiden ergo må være cirkulær – ingen begyndelse, ingen ende, eftersom Hawkings dødsfald jo lå præcis, hvor det gjorde. En slags metafysisk manifestation. Noget større end os selv.
DET FIK den norske matematiker Jo Røislien i blækhuset, og Røisliens pointe var den, at de mange rørende og fine reaktioner ovenpå Hawkings død viste menneskets evne til at tillægge alting mening eller betydning:
”Den 14. marts er der en hel masse mennesker, der har fødselsdag og er døde. Det faktum, at to af disse mennesker (Einstein og Hawking) er betydelige skikkelser i vores kultur viser ikke andet, end at sådanne sammentræf sker hele tiden.”
Man kunne i forlængelse af Røislien kommentar fx pointere, at andre berømte professorer og forskere som Isaac Newton blev født den 4. januar; Charles Darwin den 12. februar; Copernicus den 19. februar og Kepler den 27. december.
Reaktionerne på Stephen Hawkings dødsfald er således et eksempel på, hvorledes nogle helt fantastiske individer og tænkere som Hawking er i stand til at betage os på en måde, hvor vi kobler rationaliteten fra og begynder at forestille os sammenhænge og ting, der ikke findes. Det viser vores forestillingsevne, og selvom det på den ene side meget nemt kan afvises som rene spekulationer, så er det ikke desto mindre smukt i mine øjne.
POINTEN ER NEMLIG den, at livet ikke giver nogen mening, men det betyder ikke, at det er meningsløst. Vi tilfører det mening hver eneste dag, og vi kan tilføre relationer, oplevelser eller forehavender så meget mening, at vi slet ikke kan tænke på andet.
Så længe dette ikke sker på en måde, der ender i fanatisme eller i handler, der skader andre, så er det i mine øjne noget af det allersmukkeste ved livet og det at være født som menneske.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.