Niko Grünfeld er kultur- og fritidsborgmester i København. Han er medstifter af Alternativet og Altivisten. Niko er i øvrigt iværksætter på tiende år og arbejder med ledelsesrådgivning, coaching, konfliktmægling og undervisning i erhvervslivet samt den offentlige sektor.
DEBATTEN KØRER på højtryk omkring det skæve Danmark. Kontanthjælpsmodtagere bliver presset mere end nogensinde før, uligheden i samfundet stiger, og socialt udsattes vilkår forværres. Nu viser nye forskningsresultater fra Kraks Fonds Byforskning også, at sammensætningen i de særligt udsatte boligområder forbliver status quo på trods af et væld af indsatser.
Kortlægningen viser, at Danmarks 31 særligt udsatte boligområder igennem de seneste tre årtier har haft Danmarks højeste andel af personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet, den højeste andel af beboere med domme og den højeste andel af beboere med laveste indkomst- og uddannelsesniveau. Intet har ændret sig.
De svage flytter ind - de stærke ud
Kortlægningen viser, at denne status quo skyldes et selektivt flyttemønster. Det vil sige, at dem, der flytter ind har færre ressourcer end dem, der flytter ud af boligområderne. Eller med andre ord: De mennesker, der flytter fra områderne får det bedre, men de nye mennesker, der flytter ind, er fortsat ressourcesvage.
ER DET så et problem? Ja - i hvert fald hvis man skulle tro gårsdagens medielandskab og udmeldinger som ’ren katastrofe’ og ’luk ghettoerne’.
Men man kunne også fokusere på, at der faktisk er rigtig mange mennesker, der igennem tiden rent ressourcemæssigt har fået det bedre og dermed er flyttet fra områderne med et job eller en uddannelse på hånden.
Der foregår allerede et stort stykke arbejde i mange af disse udsatte boligområder for at forbedre sammenholdet, mulighederne og trygheden. Og det virker faktisk ifølge talspersoner og beboerrepræsentanter. Vi skaber mønsterbrydere.
Invester i mennesker og fællesskab
Ghettoer er og bliver et udskældt ord. En ghetto er noget som ingen vil være ved og noget, hvis eksistens vi åbenbart har svært ved at forlige os med. Men så længe vi har et så uligt samfund som i dag, vil der eksistere områder, hvor lavindkomstgrupper, arbejdsløse, straffede og andre udsatte bosætter sig, fordi det er det, de har ressourcer til.
Denne generelle ulighed skal naturligvis mindskes - hvilket vi i Alternativet med vores finanslovsforslag har vist en vej mod. Men lad os også anerkende, at det ikke nødvendigvis er negativt, at folk flytter fra ghettoen. Det skyldes det gode arbejde i nærområderne, der løfter folk fra ghettoerne.
Det betyder ikke, at vi skal glemme dem, der bliver i ghettoen. Tværtimod skal vi fra politisk hold forbedre kvaliteten i områderne ved at tænke på mennesker som mennesker og ikke kun som statistik i forskning og på de penge, vi tilfører dem.
LAD OS læne os op af det udmærkede eksempel fra Gjellerup, hvor en nybyfornyelsplan åbner op for et helt nyt og mere åbent område, hvor flere forskellige boformer kombineres og bredes ud på flere kvadratmeter.
Og lad os desuden fortsat fokusere på de sociale indsatser, som også har dokumenteret gavnlige effekter på de mennesker, så flere kommer i beskæftigelse og uddannelse. Det virker jo tydeligvis, siden folk flytter!
Kodeordet må fortsat være at investere i mennesker, fællesskab og samhørighed i ghettoerne og dernæst investere i en mere mangfoldig arkitektur, der vil tiltrække forskellige typer af mennesker og erhverv.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.