Den franske præsident, Emmanuel Macron, er tirsdag og onsdag i næste uge på statsbesøg i Danmark.
Navn: Emmanuel Macron.
Født: 21. december 1977 i Amiens i det nordlige Frankrig.
Karriere:
* Arbejdede som finansinspektør i Frankrigs finansministerium, inden han i 2008 blev ansat i et velbetalt job hos investeringsbanken Rothschild.
* Mellem 2012 og 2014 rådgiver for Frankrigs daværende præsident, François Hollande.
* I 2014 blev han økonomiminister i Hollandes regering. Dannede i april 2016 bevægelsen "En Marche!" ("Fremad!") og forlod i august samme år regeringen.
* Meddelte i november 2016 sit præsidentkandidatur.
* Blev valgt som Frankrigs præsident 7. maj 2017.
Uddannelse:
* Har læst statskundskab og offentlig administration ved eliteuniversiteterne Sciences Po og ENA. Har desuden studeret filosofi.
Civilstand:
* Gift med Brigitte Macron, som var hans fransklærer. Hun har tre børn fra et tidligere ægteskab og syv børnebørn.
Kilder: France24, en-marche.fr og The Telegraph.
/ritzau/