Søg væk og drop en karriere som hundefører, medmindre du vil lade dig korrumpere.
Så markant lyder opfordringen fra den 45-årige hundefører Jack, der er sygemeldt fra hundesektionen i Københavns Politi efter i årevis at have været udsat for systematisk mobning af kollegaer.
- Der er ikke plads til at være den, du er, medmindre du er superkorrupt og vil gøre ting, jeg ikke kan beskrive, for at være i miljøet, fortæller Jack til Avisen.dk. (Jack er ikke hans rigtige navn - se note nederst i artiklen).
Hundeføreren, der blev ansat i sektionen i 2006, er blevet kaldt racistiske øgenavne som ’bomuldsplukker’, ’vores sorte ven’ og ’Sambo’.
Han er blevet udskammet som ’stikker’, og der er blevet spyttet på hans private bil efter en nattevagt. Når han hilste på kollegaer, blev han ignoreret, og i spisepausen forlod kollegaerne frokoststuen, når han dukkede op.
Årsagen til den ubehagelige behandling udspringer af en skriftlig redegørelse om arbejdsmiljøet, som Politiforbundet og Københavns Politis ledelse var med til at iværksætte.
I forbindelse med redegørelsen blev der sendt en anonym klage til Københavns Politi, hvor navngivne medarbejdere i hundesektionen blev anklaget for kritisable træningsmetoder med tjenestehundene, som blandt andet handlede om brug af stødhalsbånd.
Anklagerne var så grelle, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) i sommeren 2014 blev involveret i sagen og har siden afhørt en række af de ledende medarbejdere.
Arbejdstilsynet gav i 2016 hundesektionen et påbud om at få styr på arbejdsmiljøet, hvilket blev efterlevet i 2017.
Det er aldrig kommet frem i offentligheden, om der blev anvendt stødhalsbånd til hundene, og statsadvokaten har siden afsluttet efterforskningen.
Ifølge Jack strandede efterforskningen, fordi én medarbejder nægtede at udtale sig under afhøring, da han så ville inkriminere sig selv - dvs. at han ville blive draget til ansvar.
- En ung kollega nægtede at udtale i retten, selv om han blev beordret til at bruge stødhalsbånd til sin hund, siger Jack.
Københavns Politi afviser, at der i dag bliver brugt stødhalsbånd som et værktøj i hundetræningen.
"Vi kunne ikke styre hundene"
Jack blev af kollegaerne stemplet som ham, der havde indsendt den anonyme klage til ledelsen i Københavns Politi. Selv afviser han at have været pennefører på anklagen, hvor ledende medarbejdere bliver kritiseret for at skulle have beordret underordnede kollegaer til at bruge stødhalsbånd til deres hunde, hvis ikke de kunne styre dem.
Jack føler, at han er blevet udpeget som sladrehank og stikker og føler sig svigtet af både kollegaer, ledende medarbejdere, Københavns Politi og Politiforbundet. Stress, depression og PTSD-lignende symptomer er nogle af de følgevirkninger, mobningen har haft for ham.
Jack må i dag tage medicin og bl.a. gå til behandling på en psykiatrisk klinik i Slagelse, hvor også krigsveteraner og flygtninge får behandling for deres traumer.
Hundelederen sagde til mig på mødet, at han længe havde overvejet, om jeg skulle ”leve eller dø” – altså om jeg var en færdig mand i hundesektionen eller ej.
Allerede i 2009 begyndte Jack at ytre sig kritisk til hundesektionens ledelse om problemer med tjenestehundene. Alt for ofte lavede de utilsigtede hundebid, og det gik både ud over gerningsmænd og borgere. Tjenestehundene, hvoraf hovedparten er af racen schæfer, var for aggressive og svære at styre, fortæller han.
Jack er uddannet hundeinstruktør og bidefigurant hos Rigspolitiet og har derfor en indgående viden om hundenes adfærd og træning.
- Vi kunne simpelthen ikke styre dem, når vi var ude på opgaver. De var så selvstændige, at når vi var alene med en gerningsmand, vidne eller borger, blev pågældende ofte bidt, og det begyndte at stikke i mig, siger han og fortsætter:
- Når vi skulle skrive indberetninger om hundebid på borgere og gerningsmænd, omgik vi ofte sandheden, fordi ledelsen ikke ville have, at sandheden kom frem i dagens lys.
Jack blev ved med at understrege problemet over for ledelsen, som, han opfattede, ikke var lydhør. I 2011 lavede Jacks egen hund et alvorligt fejlbid på en kvinde, og det var dråben, der fik hans bæger til at flyde over.
- Min hund var en af de bedste politihunde, men den lavede alligevel en regulær fejl på en opgave, den havde løst mange gange. Den angreb en handicappet kvinde, og hun blev indlagt og syet med 72 sting. For mig var det manifestationen af, at vi havde nået toppen. Men de fleste i hundesektionen var begejstredede for hundene, fordi de var hårde, siger den sygemeldte hundefører.
En aktindsigt i Rigspolitiets dokumenter viser, at der fra 1. januar til udgangen af 2015 er indberettet 101 tilfælde, hvor politihunde er blevet anvendt som magtmiddel i Københavns Politi. Fra 1. januar 2016 til 24. januar 2019 er der blevet indberettet 138 tilfælde.
De mange indberetninger dækker ifølge Rigspolitiet ikke kun over utilsigtede fejlbid, men også over tilfælde, hvor hundeførere har advaret gerningsmænd og borgere om at tage deres hunde i brug.
Billedet nedenunder viser armen på kvinden efter biddet fra Jacks hund.
Fejlbid fra en politihund viser et dybt bidesår. Foto: Privat
Leve eller dø
I 2013 blev Jack indkaldt til en personlig samtale med folk fra hundesektionens ledelse.
Forud for samtalen havde Jack ytret ønske om at få en tjenestehund af racen Malinois, der angiveligt er nemmere at styre end den schæfertype, de fleste i sektionen brugte.
Men Jacks ønske blev mødt med en afvisning.
- Jeg oplyste til Rigspolitiet, at det var et problem, at flere kollegaer havde og stadig har økonomiske interesser i at anvende egen avl. Jeg sagde også, at den type schæferhund, vi anvendte, var for voldsom, siger han og uddyber:
- På personalemødet med ledelsen fik jeg at vide, at flere af mine kollegaer havde henvendt sig til dem og sagt, at de ikke stolede på mig, og at jeg var med til at ødelægge hundetjenesten. Jeg havde gentagne gange sagt, at hundelederen pålagde kollegaer i afdelingen at købe hunde fra hans egen avl. Det, syntes jeg, var sygt, og det synes jeg stadig, det er.
Man er helt smadret, når man får sådan noget at vide. Det er som at blive stukket med en kniv i hjertet.
Mødet eskalerede, og Jack oplevede at blive truet af ledelsen.
- Hundelederen sagde til mig på mødet, at han længe havde overvejet, om jeg skulle ”leve eller dø” – altså om jeg var en færdig mand i hundesektionen eller ej. Han sagde, at hvis jeg skulle være i afdelingen, skulle han nok selv udvikle mig, fortæller Jack.
Ifølge Jack blev han på mødet pålagt at benytte kvælning og stødhalsbånd på sin hund og acceptere den racisme, han blev mødt med af kollegaer hver eneste dag. Kvælning er ifølge Jack en træningsmetode, der er udbredt i sektionen. Man giver hunden en nærdødsoplevelse for at opnå kontrol over den.
- Jeg var rasende. Jeg har aldrig nogensinde drømt om, at man skulle møde ind på en arbejdsplads og være underlagt racistisk ytringer fra sine kollegaer, uden at ledelsen vil gøre noget ved det, siger han.
- Jeg rettede efterfølgende henvendelse til flere kollegaer for at høre, om ledelsens opfattelse af mig også var den generelle opfattelse, kollegaerne havde. Alle sagde nej og nogle tilføjede, at mødet blev holdt for at banke mig på plads.
Økonomiske interesser undersøgt
Ifølge Københavns Politi har anklager om økonomiske interesser i forhold til hundeavl og videresalg også været undersøgt af DUP. Men som det også var tilfældet med anklagerne om stødhalsbånd, har statsadvokaten lukket denne del af efterforskningen ned.
Stabschef Rikke Laulund i Københavns Politi bekræfter dog, at ledende medarbejdere i hundesektionen lader sine hanhunde avlskåre. Men hun afviser, at de har økonomiske interesser i det.
- Jeg har ikke kendskab til, at ledere eller medarbejdere i hundesektionen har økonomiske interesser i de hundekenneler, hvorfra hundeførerne køber deres hunde. Der er eksempler på, at hundeledere og hundeførere for egen regning har ladet deres hanhund avlskåre, og på den måde kan ”politihunde indgå i hundeopdræt”. Der modtages typisk et vederlag for parringen på cirka 5.000 kroner, hvis det er levedygtige hvalpe efter fødslen, siger hun.
Rikke Laulund understreger, at hundene skal igennem en lang mønstringsproces med øvelser, hvor de skal finde spor, træne lydighed og magtanvendelse, inden de eventuelt bliver godkendt som tjenestehunde.
Jack er lodret uenig med Rikke Laulund.
- Flere af de ledende medarbejdere i hundetjenesten har direkte økonomiske interesser i at anvende deres tjenestehunde til avl. De bestemmer suverænt over, hvilke hvalpe der skal indkøbes, og valget falder ofte på hvalpe fra deres egne parringer, siger Jack.
På Dansk Kennelklubs hjemmeside, hundeweb.dk, fremgår det, at den afdøde tjenestehund ’Hulgaards Yupp’ har lavet 34 parringer i Danmark alene. Avisen.dk erfarer, at hunden tilhørte en politiassistent i en ledende rolle på Rigspolitiets hundeskole.
- Han var som den eneste ansvarlig for at mentalteste og godkende samtlige af politiets tjenestehunde, og det, synes jeg, er nepotisme i svær grad, uddyber Jack.
Københavns Politis hundesektion ligger på Artellerivej 129 på Amager. Det var her, inde bag indhegningen, Jack og en række kollegaer blev frosset og mobbet ud af ledere og andre kollegaer. Foto: Google Street View
Efter personalemødet i 2013 blev arbejdsmiljøet stadig mere ”hæsligt”.
Jack og de andre, der i 2014 var med til at lave redegørelsen om arbejdsmiljøet, var på et hold i hundesektionen, der blev kaldt ’stikkerholdet’.
De blev ignoreret og frosset ude af kollegaer, der for længst havde accepteret jargonen og kulturen.
I en rapport fra Arbejdstilsynet fra 2016 står der blandt andet:
“Ofrene oplyser, at de bliver ignoreret og udelukket af fællesskabet ligesom, der er eksempler på, at kollegaer flytter sig, hvis ofrene fx sætter sig ved en computer”.
“Øvrige medarbejdere oplyser, at der findes bagtalelse af ofrene, og at man opfordres til at tilslutte sig udelukkelsen af ofrene”.
Jack husker stadig tydeligt, hvilken chikane han blev udsat for.
- Folk gik bare, når jeg kom. Ingen gad tale med mig. Når jeg gik ind i den ene stue, gik andre ud igen. Man hviskede altid, når jeg var der. Man stod åbenlyst og hviskede om mig.
- En morgen efter en nattevagt ser jeg, at nogen har spyttet på min private bil. Der løber en stor spytklat ned af den ene siderude. Jeg ringer til en kollega og siger, at de fandeme har spyttet på min bil, fortæller Jack, der også er blevet kaldt racistiske øgenavne som ’bomuldsplukker’, ’Sambo’ og ’vores sorte ven’ på grund af sin hudfarve.
Ubehagelig julegave
I oktober 2014 nåede mobningen et omfattende, at noget måtte gøres. Jack og et andet mobbeoffer blev indkaldt til et møde på Politigården i København. Københavns Politis øverste ledelse ville vide, hvad der foregik i hundesektionen.
På mødet, der endte med at Jack blev sygemeldt, deltog chefpolitiinspektøren og formanden for Københavns Politiforening. Den 45-årige hundefører oplevede efterfølgende, at hans tillidsmand havde valgt side og ikke ville hjælpe ham.
Jack var sygemeldt fra oktober 2014 til januar 2015, og ved juletid modtog han en ubehagelig julegave fra kollegaerne.
De havde indsamlet en underskriftsindsamling mod Jack og tre-fire andre mobbeofre, som fik at vide, at de udgjorde en sikkerhedsrisiko. De fik også at vide, at ingen længere gad køre med dem på patrulje.
Samtidig havde kollegaerne nedfældet 42 notitser om ’stikkerne’, hvor der stod, hvor dårlige kollegaer de var. Jack fandt ud af, at hans navn i arbejdstelefonerne var blevet ændret til ’den lille flødebolle’.
- Man er helt smadret, når man får sådan noget at vide. Det er som at blive stukket med en kniv i hjertet. Det havde været fint, hvis man havde sagt til mig op i ansigtet, at jeg var en nar, men at man til ledelsen afleverer noget, der er løgn, har jeg ingen ord for. Alle vidste godt, at jeg ikke udgjorde nogen sikkerhedsrisiko, fortæller Jack.
Intet var lavet om, da Jack kom tilbage i hundesektionen i januar 2015. Han blev fortsat ignoreret af kollegaer, der stadig ikke ville have ham med i patruljevognen. Ofte tilbragte han en hel arbejdsdag i frokoststuen og så tv.
Mobning fortsatte i ny afdeling
Få måneder efter Jack havde genoptaget arbejdet, blev der afholdt en temadag for alle medarbejdere uden ledelsen. Den endte dramatisk, og ifølge rapporten fra Arbejdstilsynet blev et af mobbeofrene af en kollega overfuset med ordene:
"Jeg får kvalme, når jeg ser dig. Kan du fatte det? Jeg får kvalme!"
Jack er ikke i tvivl om, at temadagen blev sat i værk af ledelsen for at tryne ham og de andre 'stikkere'.
I maj 2015 blev Jack tvangsforflyttet til en anden afdeling i Københavns Politi.
Samarbejdsklimaet i hundesektionen var ikke til at genoprette mellem ham og de, der mobbede. Flere af mobbeofrene er siden blevet forflyttet til andre afdelinger.
Jeg var en stikker i alles øjne. Jeg havde en følelse af, at ledelsen, forbundet og alle ville straffe mig.
Jack blev i den nye afdeling assistent for indsatslederen, der koordinerer arbejdet, når hundeførerne skal i aktion. Samarbejdet var bedre her, men han kunne ikke undgå at støde på gamle kollegaer fra hundesektionen, og hadet var stadig dybfølt.
Han oplevede at blive ignoreret, når han kaldte dem op i radioen. Andre gange vendte de ryggen til ham, når de skulle briefes af ham. Og når de var på besøg i Jacks nye afdeling, hilste de på alle andre end ham.
Jack regnede med, at han en dag skulle tilbage til hundesektionen. Men i april 2016 blev han ringet op af ledelsen, der gav ham klar besked: Han kunne ikke komme tilbage. Det lå ellers i kortene, at han snart skulle starte op igen.
- Jeg spurgte, om jeg kunne få en skriftlig begrundelse på, hvorfor jeg ikke kunne komme tilbage, men det ville de ikke give mig, siger han og fortsætter:
- Jeg var en stikker i alles øjne. Jeg havde en følelse af, at ledelsen, forbundet og alle ville straffe mig. Ingen ville tale med mig, alle undgik mig, når de så mig. Jeg følte, at det var vigtigt for dem at vise andre kollegaer, hvad der ville ske, hvis man stak hinanden.
Jack beskriver 2016 som et rædselsår. Mobningen fortsatte ufortrødent, og han husker ikke meget fra året, da han var psykisk nedbrudt.
- Hvis jeg tog ud for at handle en liter mælk, kom jeg hjem med en plade chokolade. Så meget ved siden af var jeg. Mentalt var jeg under maksimalt pres, fortæller Jack, der i januar 2016 blev patient på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital.
Her blev han diagnosticeret med uspecificeret belastningsreaktion med nogle af de samme symptomer, PTSD-ramte også har.
Familien var også hårdt mærket af Jacks jobmæssige mareridt. Han isolerede sig fra omverdenen, når hans kone og to mindreårige piger havde allermest brug for ham. Han kunne ikke overskue sociale sammenkomster, og nogle nætter fik han ikke lukket et øje.
Dødsstødet
I februar 2017 kom så det dødsstød, der reelt endte Jacks hundeførerkarriere. Ifølge Jack skete det ved, at en politiinspektør kom forbi hans afdeling for at meddele ham, at han definitivt var fortid i hundesektionen. Jack følte sig udpeget som syndebuk, og humøret fik endnu et hak nedad.
- Ledelsen var interesseret i at give mig skylden for det dårlige arbejdsmiljø, og de ville ikke melde noget ud om, hvad der var sket i hundesektionen til andre kollegaer, siger han.
På en ferie med familien i april 2017 satte Jacks kone ham stolen for døren. Enten gik han til lægen og blev sygemeldt igen, eller også var hun væk med ungerne.
- Jeg blev svært ked af det. Men jeg var godt klar over, at jeg ikke var rask, og at jeg ikke havde været der for familien, fordi chikanen på jobbet havde fyldt alt, fortæller Jack, der foruden uspecificeret belastningsreaktion også fik konstateret stress og depression.
Korpsånden er nødvendig, men den skal selvfølgelig holdes i ave. Ellers risikerer man at få en stat i staten, hvor politifolk kan gøre, hvad der passer dem.
En dag om ugen får Jack behandling på en psykiatrisk klinik i Slagelse, hvor krigsveteraner med PTSD også kommer. Han har været i et mindfulness-forløb, og en personlig coach har hjulpet ham på det personlige plan.
I september 2018 blev han visiteret og fundet egnet til PTSD-behandling på Slagelse Sygehus.
Det er en kamp for Jack at stå op om morgenen, og derfor har hans kone presset ham til at komme op og styrketræne i fitnesscentret hver eneste dag.
- Jeg var faldet sammen som menneske, hvis jeg ikke havde træningen at stå op til hver dag, siger Jack, der i november 2018 fik anerkendt sin arbejdsskade og tildelt 68.211 kroner i erstatning.
Jack: Unge bør genoverveje jobbet som hundefører
Jack tvivler på, om han nogensinde vender tilbage til politiet, og han har en kæmpe uro i maven ved tanken om at skulle møde ind på en arbejdsplads, der har været med til at bryde ham psykisk ned.
- Hvis rygtet om mig stadig går, er det ligegyldigt, hvor jeg er ansat i politiet. Jeg vil få den samme behandling, lyder det fra den sygemeldte hundefører.
Unge, der ønsker at blive hundefører, bør virkelig overveje det, inden de søger ind, mener han.
- De færreste brænder så meget for hunde, som jeg gjorde. Du risikerer at spilde alt for mange gode år af dit liv på en lortekultur med dårlige mennesker og dårlig ledelse. Enten forlader du afdelingen arbejdsskadet og sur, eller så ender du med at blive en del af en korrupt kultur.
- Nye hundeførere vil blive tvunget til gøre ulovlige ting med deres tjenestehund for at få den til at bide i virkeligheden. De risikerer at stå i situationer med alvorlige fejlbid. Efterfølgende vil de blive tvunget til at lyve om forholdene og træne deres hunde efter gamle principper. Det er med til at skabe et dårligt arbejdsmiljø, hvor man tror, man kan tillade sig alt, og hvor man tror, at man er hævet over loven i et misforstået forsøg på at beskytte hundetjenesten. Det er korruption, mener Jack.
- Den måde ledelsen og nogle af mine kollegaer har håndteret min sag på, ser man kun i rockerverdenen og i kriminelle miljøer. Stikkerbegrebet hører ikke hjemme i en offentlig virksomhed. Det er noget, der hører til i den kriminelle verden, siger han og mener, at en whistleblower-ordning kunne have forhindret det dårlige arbejdsmiljø.
Politiforening: Det er ledelsens ansvar
Avisen.dk har forsøgt at få en kommentar fra Københavns Politi og Politiforbundet til Jacks konkrete oplevelser og anklager, men de har ikke ønsket at medvirke i forhold til konkrete personalehistorier.
Københavns Politiforening, der er organiseret under Politiforbundet, mener dog, at det er Københavns Politis ledelses ansvar at rette op på dårligt arbejdsmiljø.
- Såfremt en kollega i Københavns Politi føler sig udsat for mobning, er det ledelsens ansvar at agere på henvendelsen. Det samme gør sig gældende, hvis en kollega, mener sig udsat for et kriminelt forhold i forbindelse med udøvelse af sin tjeneste, fortæller Michael Bergmann Møller, formand i Københavns Politiforening.
'Jack' er ikke hundeførerens rigtige navn. Af hensyn til sin jobmæssige fremtid har han ønsket at være anonym, hvilket vi har imødekommet. Avisen.dk er bekendt med hans fulde identitet, ligesom vi har fået fuld indsigt i hans arbejdsskadesag og afgørelsen i denne.
Her står der blandt andet følgende:
‘Udvalget vurderer, at det er sandsynliggjort, at du har været udsat for mobning og chikane fra dine kollegaer - især i efteråret 2014. Udvalget har lagt vægt på, at din arbejdsgiver har bekræftet, at der foregik mobning i afdelingen samt at din tidligere kollega har bekræftet hele din arbejdsbelastning og været direkte vidne til, at du har været udsat for mobning’.