Om 12 dage ringer bryllupsklokkerne for tidens hotte par Allan Nielsen og Tina Lund.
Men i mellemtiden er den tidligere fodboldspiller ude at afværge mediestormen om sin gigantiske gæld.
"Jeg genkender ikke beløbet," sagde han for nogle timer siden i Go'morgen Danmark på TV 2.
Men han erkender, at det er et stort beløb, han nu er gældsat for og forklarer det med en fejlslagen investering.
"Jeg har haft en tidligere partner, der desværre er gået økonomisk konkurs, jeg har været utrolig naiv, stolet blindt og fast på en ven og en tidligere forretningspartner."
Allan Nielsen som i dag er spilleragent understreger også, at det absolut ikke har noget at gøre med hans kommende kone, og at hun ikke gifter sig med en fattig mand.
"Det er ikke ensbetydende med, jeg ingen midler har. Jeg er ikke flad," fortalte han til morgenværten Mikkel Beha.
Allan Nielsen er begyndt at afvikle på den store gæld for allerede to år siden, han dog ikke vil sætte tal på beløbet.
Kilde: Go.tv2.dk