En 82-årig mand fra Stepping-området har mistet livet i en skovbrand ved Frørup Landevej.
Det skriver JydskeVestkysten.
Brandvæsnet blev kaldt til branden onsdag eftermiddag af en forbipasserende, og Stepping Frivillig Brandværn var kort efter på stedet.
De frivillige gik straks i gang med at bekæmpe branden, der dækkede cirka 250 kvadratmeter, oplyser Jan Riis, der er indsatsleder i Trekantområdets brandvæsen, TrekantBrand, til JydskeVestkysten.
Da branden er ved at være slukket, finder brandfolkene den 82-årige, og politiet bliver tilkaldt for at undersøge, hvad der er sket.
Intet tyder dog på, at den ældre mand har været offer for en forbrydelse.
- Alt tyder på, at der er sket en ulykke formentlig i forbindelse med afbrænding af noget træ, efter manden har været ved at rydde op efter noget skovrydning, siger vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard Nielsen fra lokalpolitiet i Kolding til JydskeVestkysten.
- Det er en tragisk ulykke, fastslår han.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.