Det engelske politi bekræfter, at de har anholdt 12 mænd i alderen 21 og 37 år, der alle er anholdt på mistanke om menneskehandel, voldtægt og prostitution af 24 piger mellem 11 og 16 år.
Politiet oplyser, at de grove forbrydelser formentlig har fundet sted over en seksårig periode, skriver BBC.
De 12 mistænkte blev også spurgt ind til en mistanke om at være i besiddelse af lægemidler med henblik på brug ved voldtægt at børnene.
"Vi mener at have afdækket en organiseret kriminel gruppe, der har bedrevet menneskehandel ved at sælge unge piger til sex. Vi har også identificeret en række kunder, som vi har grund til at tro har brugt denne service," fortæller en talsmand fra politiet i Oxford, der oplyser, at politiets første prioritet nu er at beskytte ofrenes identitet og trivsel.
Kilde: BBC