Når Lars Løkke i dag i sin åbningstale i Folketinget siger, at det skal kunne betale sig at arbejde, gør det den 62-årige kontanthjælpsmodtager Henning Jensen trist til mode.
- Statsministerens syn på arbejdsløse gør mig ked af det. Jeg bliver bange og nervøs for, hvad det er for en fremtid, jeg går i møde. Regeringen stiller en masse skrappe krav til os arbejdsløse, men giver os ingen løsninger, siger Henning Jensen, der bor i Vejen i Jylland.
Under en af de mange fyringsrunder, der kom i kølvandet på den økonomiske krise i 2010, modtog Henning Jensen en opsigelse.
Dengang var han 58 år og glad for det job på et maskinsnedkeri, som han måtte forlade.
Ikke en del af det grå guld
Til at starte med kom Henning Jensen på dagpenge, og han var optimistisk for sine fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet.
- I det første halve år, hvor jeg var ledig, troede jeg hele tiden, at der er nok snart var en arbejdsgiver, der ville ringe, fortæller han.
Men som årene gik, røg Henning Jensen ud af dagpengesystemet og endte i stedet for på kontanthjælp. Og det er svært for ham at komme ud af systemet.
Som ufaglært over 60 år er han nemlig ikke blandt den eftertragtede gruppe af seniorer, der går under navnet "det grå guld”, forklarer han.
For tiden arbejder Henning Jensen 25 timer om ugen med vedligeholdelse af inventar. Men da det er et praktikforløb, modtager han stadig kun kontanthjælpssatsen for folk over 30 år, der ikke er forsørgerpligtige.
Det giver ham 10.849 koner om måneden i kontanthjælp. Håbet for Henning Jensen er, at praktikken munder ud i en fastansættelse.
Der er sociale gevinster ved at arbejde
I sin tale udtrykte Lars Løkke bekymring over, at mange danskere ikke har et job.
Men ifølge statsministeren er det ikke nødvendigvis alle, der er motiveret for at finde et arbejde, så længe de er på offentlig forsørgelse.
At arbejdsløse bevidst spekulere i at undgå et fast arbejde, er noget forfærdeligt sludder, mener Henning Jensen.
- Der er en verden til forskel på at arbejde og på at få kontanthjælp. Udover at man er med i et socialt fællesskab på en arbejdsplads og har noget at stå op til, så optjener man for eksempel ret til ferie. Og man får jo en højere timeløn, end hvis man er på dagpenge og kontanthjælp, siger han.
Mistet appetitten
Samtidig med at Henning Jensen blev arbejdsløs, måtte han erkende, at hans ægteskab hang i en tynd tråd.
Det endte i en skilsmisse og en gæld på grund af et hus, der blev solgt på tvangsauktion.
I dag bor Henning Jensen til leje, han har ingen bil og har fået bugt med gælden. Mange er langt mere økonomisk belastet end ham, fortæller han.
Selvom Henning Jensen fortæller, at han klarer sig for et månedligt mad- og dagligvarebudget på 3.500 kroner, er der ting, han undværer. Han prioriterer for eksempel ikke at få varmt mad hver dag.
Men det gør ikke så meget, for han har på mange måder mistet appetitten, forklarer han.
- Jeg har ikke så meget behov for at gøre en hel masse ud af maden. Det, der giver mig mod på livet og appetit på maden i køleskabet, er nemlig en tilværelse, hvor jeg ikke spekulerer over dagen i morgen, som jeg er nødt til nu, siger han.
Der mangler job
I sin tale lagde Lars Løkke heller ikke skjul på, at dem, der står uden jobs, må lægge sig mere i selen.
- Jeg synes, det er rimeligt, at man får noget ekstra for at yde en indsats, sagde han med henvisning til det kontanthjælpsloft, som beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) præsenterede på et pressemøde i sidste uge.
Men statsministerens udmelding vidner om, at han slet ikke er klar over, hvilken situation mange arbejdsløse står i, mener Henning Jensen.
- Vi har uden tvivl et problem med mange arbejdsløse. Men man løser ikke problemet ved at skære i hverken kontanthjælpen eller dagpengene, for uanset hvor lidt penge, de giver os, kommer der ikke flere job ud af det, siger han.
Og Henning Jensen giver et eksempel på, hvorfor regeringens hårdere linje over for kontanthjælps- og dagpengemodtagere er fejlslåen.
- Tag for eksempel deres forslag om, at man skal arbejde 225 timer om året for at opnå fuld ydelse på kontanthjælp. Det svarer cirka til seks ugers fuldtidsarbejde, og det lyder ikke umiddelbart af meget. Men hvor finder jeg seks ugers arbejde, når jeg netop ikke kan finde et arbejde, spørger Henning Jensen ironisk.
Han forventer at miste omkring 1.000 kroner om måneden, hvis 225- timers reglen bliver gennemført.
Nedværdigende at stå skoleret på jobcenter
I løbet af sin tid som arbejdsløs har Henning Jensen stiftet grundigt bekendtskab med systemets krav om at stå til rådighed for arbejdsgivere og stille op på det lokale jobcenter.
Og det har ikke altid været lige fornøjeligt.
- Jeg har forsøgt at fortrænge mine første møder på jobcenteret, men de ligger stadig i baghovedet, fortæller han.
I sin tale erkendte Lars Løkke da også, at systemet ikke nødvendigvis er perfekt, selvom han mener, at dagpengereformen fra 2010 grundlæggende var rigtig.
Noget af det, som Henning Jensen fandt mest ydmygende, var et fællesmøde i jobcenteret.
- Vi blev kaldt ind i grupper, og man skal næsten stå i situationen for at mærke den stemning. Jeg kan huske, at vi skulle sætte os over i en krog med et blankt stykke A4-papir, siger han.
På det tomme papir skulle de ledige skrive en historie, men ingen vidste, hvad den dybere mening var.
- Måske ville de se, hvordan vi formulerede os. Det bed sig fast i min hukommelse som noget af det mest nedværdigende og ydmygende, jeg nogensinde har oplevet, fortæller han.
Dovne ledige
Og selvom Henning Jensen ikke har mødt usympatiske sagsbehandlere, undrer han sig over, at han mindst to gange om året får en ny sagsbehandler.
Men de mange ture til og fra jobcenteret er ikke noget, man som kontanthjælpsmodtager høster anerkendelse for, forklarer Henning Jensen.
Han oplever, at mange ser skævt til ledige.
- Desværre er den udbredte holdning, at arbejdsløse er dovne. For mange er det dog mere legalt at være på dagpenge, men hvis man lander i kontanthjælpsystemet, så er man selv skyld i det, siger han.