Arbejdsløs? Se, hvordan politikerne taler om dig
Hvad siger politikerne egentligt om arbejdsløse, når de bruger ord som motivation, gevinst og moderne kontanthjælpsloft?
Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) præsenterede fredag regeringens moderne kontanthjælpsloft. Men hvad er det egentligt, han og de andre politikere siger mellem linjerne?
Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) præsenterede fredag regeringens moderne kontanthjælpsloft. Men hvad er det egentligt, han og de andre politikere siger mellem linjerne? Scanpix


Hvad er det egentligt, politikerne siger?

Vi har samlet nogle af de udtryk, der bruges i debatten om arbejdsløse, og bedt retorikforsker Christian Koch, socialrådgiverformand Majbrit Berlau og formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jan Sjursen, kommentere udtrykkene.

"Motivation":

Venstre siger for eksempel, at de sætter kontanthjælpen ned for at motivere ledige til at komme i arbejde.

- Det giver et billede af ledige som nogle, der kun gider, hvis de får nok penge for det, og som ikke har andre motiver til at arbejde end økonomiske. Dermed overser man, at der er mange andre ting, der er motiverende ved at arbejde: Kollegerne, følelsen af at lave noget meningsfuldt, selvrespekt og så videre. Ting, der ikke kan måles i kroner og ører, siger retorikforsker Christian Koch.

"Det skal kunne betale sig at arbejde":

En sætning, politikere fra mange partier jævnligt udtaler.

- De siger jo inddirekte, at det nok skyldes, at de ledige er lidt dovne, siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte.

"Moderne kontanthjælpsloft":

Venstres bud på en grænse for, hvor mange ydelser, man må modtage i alt.

- Moderne har en positiv klang, men det er uklart, hvad det moderne består i. Er det moderne med lavere ydelser? Hvorfor er det moderne? Det bliver jo et tomt og uklart ord, siger retorikforsker Christian Koch.

"Stå til rådighed":

Venstre begrunder for eksempel reglen om, at kontanthjælpsmodtagere skal arbejde mindst 225 timer om året for ikke at blive trukket i systemet, med, at de skal vise, at de står til rådighed for arbejdsmarkedet. Uden 225 timers arbejde står man ikke til rådighed.

- Jeg synes, det indikerer en manglende politisk indsigt i, hvordan virkeligheden er på kontanthjælp, og hvor meget deres rådighed allerede bliver testet. Der er en række krav til jobsøgningsmønstre, samtaler, møder, arbejdsprøvning, aktivering, nyttejob og så videre. Hver eneste dag skal de bevise, at de står til rådighed, siger Majbrit Berlau, formand for Socialrådgiverne.

"Vælge at arbejde":

En formulering, som for eksempel Venstres Jørn Neergaard Larsen og Liberal Alliances Joachim B. Olsen for nyligt har brugt.

- Sat lidt på spidsen synes jeg faktisk, det er en hån mod kontanthjælpsmodtagere at sige, at de kan vælge at tage et job. For mange af dem føler netop, at de ingen valgmuligheder har, siger Jan Sjursen, der er formand for Rådet for Socialt Udsatte.

"Tage et arbejde":

Et udtryk, der ifølge retorikforsker Christian Koch ikke var ret udbredt i 00'erne, men er eksploderet siden 2011.

- Arbejde beskrives som noget, der ligger derude, som man kan tage, hvis man vil - ikke noget, man er så heldig at få. Det svarer til at sige, at man kan tage en sporvogn. Nej, det kan man ikke, hvis der ikke er nogen sporvogn at tage. Men det fejes ind under gulvtæppet i den argumentation, siger han.

"Gevinst":

Venstre vil gøre forskellen mellem kontanthjælp og mindstelønnen større, så der er større gevinst ved at tage et arbejde.

- Det lyder som om kontanthjælpsmodtagere bare sidder hjemme og tænker, fedt, jeg gider ikke arbejde, med mindre jeg får en gevinst, siger Majbrit Berlau, formand for Socialrådgiverne.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.