Tjek kortet: Sygedagpenge-fejl - så slemt står det til i din kommune
De danske kommuner laver rigtig mange fejl og forkerte vurderinger, når de afviser eller fratager folk retten til sygedagpenge. Klik på kortet og se, hvordan det ser ud i din kommune.

Farverne indikerer, hvor stor en del af sagerne, som Ankestyrelsen har fundet fejl i. Grøn betyder få fejl. Rød betyder mange fejl.
Når en sag bliver omgjort, betyder det oftest, at Ankestyrelsen ændrer afgørelsen til borgerens fordel. Men det kan også betyde, at man finder så mange fejl, at kommunen bliver bedt om at behandle sagen på ny. Klik på kortet og find ud af, hvordan din kommune klarer sig.


Kommunerne begår rigtig mange fejl i sager om sygedagpenge. I 17 procent af de tilfælde, hvor borgere klager over afgørelsen, vurderer Ankestyrelsen, at kommunen har begået en fejl.

Det skriver Ugebrevet A4.

Men der er stor forskel på tværs af kommunegrænserne.

I Herning Kommune har 27 procent af borgeres klager afsløret fejlagtige vurderinger fra kommunen. Samtidig er det tal tre gange lavere i nabokommunen Viborg.

Og det er et problem for borgernes retssikkerhed.

- En så høj omgørelsesprocent er jo i sig selv et retssikkerhedsmæssigt problem. At der så er stor forskel på kommunerne vidner jo om, at problemet er endnu større. Borgerne får ikke samme behandling, siger Nina Von Hielmcrone, der forsker i socialret fra Aalborg Universitet

Specielt hvis sagen handler om, hvorvidt en person er uarbejdsdygtig, er der stor risiko for at kommunen har begået en fejl. I disse sager omgøres mere end en tredjedel i Ankestyrelsen.

Tjek kortet her i artiklen og se, hvordan det ser ud i din kommune.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.