Strejke og lockout kommer nærmere og nærmere for landets knap en halv million kommunalt ansatte.
Uenighed om løn, lærernes arbejdstid og betalte frokostpauser var nemlig mere, end hvad KL's chefforhandler Michael Ziegler (K) og FOA's formand Dennis Kristensen kunne gabe over mandag aften og dermed brød forhandlingerne for kommunalt ansatte endeligt sammen.
Og den nyhed får sveden frem på panden i landets lærerlokaler, hvor sårene fra lockouten i 2013 stadig er friske. Det fortæller 46-årige Lars Holmboe fra Vejle.
- Lockouten ligger lige foran os, sukker han og tilføjer:
- Jeg har det rigtig skidt med situationen. Jeg har en helt tom fornemmelse i maven, og jeg kan se på mine kollegaer, at de går rundt med døde øjne, når vi taler om de her ting. Lockouten er som en rodbehandling. Vi ved, at den er nødvendig, men vi har bestemt ikke lyst til den.
Minderne fra lockouten fra 2013 hænger nemlig ved. Dengang oplevede landets skolelærere nemlig at stå fuldstændig blottede og alene uden støtte, og forløbet mundede ifølge Lars Holmboe ud i mærkbart værre arbejdsforhold for folkeskolens lærere.
- Der er en dyb skuffelse i mange skolelærere over forløbet i 2013, som man stadig skal komme sig over. Der er ikke nogen, der forventer, at vi kan få de forhold, der var engang. Men det er nødvendigt at få nogle strukturer, som vi kan være i, fortæller Lars Holmboe.
Du beskriver en eventuel konflikt som en rodbehandling. Er det overhovedet det værd at tage kampen?
- Det er altid værd at kæmpe for retfærdigheden, men om det kan give noget? Det er der nok ikke mange, der forventer. Det ender nok med strejke for at vise utilfredshed og komme med en pointe. For der er en opfattelse af vores arbejdsgiver [Kommunernes Landsforening, red.] som en monolith, der ikke er hverken til at hugge eller stikke i.
Brug for forandring
Selvom konflikt muligvis er omsonst, og forhandlingspartneren i KL ikke giver mange lunser, er den stadig nødvendig, mener den garvede folkeskolelærer fra Vejle. Årsagen er simpelt, at status quo ikke er holdbart.
- Jeg kan jo se på mine kollegaer, hvor store omkostninger det har haft med de arbejdstidsregler, vi har fået. Jeg har især ældre kollegaer, der har været kendt for deres engagement og for at producere materialer af enorm høj kvalitet. Det at være skolelærer er simpelthen deres identitet. Men de har været nødt til at gå ned i tid, finde andre ting at lave eller også går de simpelthen ned med stress. De kan ikke holde det ud, siger Lars Holmboe.
Derfor krydser de ifølge skolelæreren alt, hvad der krydses kan, for at der kommer en ny aftale for arbejdstid.
Historien gentager sig
Som skolelærer kan Lars Holmboe også trække paralleller til retorikken fra 2013, hvor skolelærere blev fremstillet som forkælede og grådige.
- Jeg genkender ting fra 2013. Man cherrypicker tal og statistik, der får det til at se ud som om, at vi er grådige. Som når man siger, at vi skylder 6 mia. kroner. Det er jo svært at komme ind til en forhandling, hvor man starter med at få at vide, at man skylder 6 mia. kroner, siger Lars Holmboe med henvisning til Sophie Løhdes udmelding, der byggede på udregninger fra 2008, hvor offentligt ansatte skulle indhente et efterslæb fra lønudviklingen i den private sektor.
En udtalelse, der allerede er blevet kritiseret på Avisen.dk: Sygeplejerske til Sophie Løhde: "Hvor er vores lønfest?".
Om noget er det nuværende oplæg fra kommunerne værre, mener skolelæreren.
- Oplægget har været, at vi ikke bare skal holde igen, men at vi skal fratages goder som med eksempelvis frokostpausen. Det synes jeg næsten er værre end i 2013, når man tænker på, at det nuværende status quo er så grelt, siger Lars Holmboe.
Udsulter folkeskolen
Lars Holmboe frygter dog ikke kun en eventuel konflikt. Arven fra lockouten fra 2013 og folkeskolereformen har nemlig været kontant, og Dansk Lærerforening melder om, at unge nyuddannede i stor stil fravælger at arbejde på landets folkeskoler. Et billede som Lars Holmboe genkender.
- Hvis vi kommer ud af denne proces på samme måde som i 2013, så regner vi med, at det bliver en ørkenvandring i faget, hvor de kompetente og unge kræfter forlader faget. Jeg oplever yngre kollegaer, der kommer ind og går på nedsat tid eller bliver sygemeldt inden for kort tid, siger han.
Og kastes faget ud i endnu en storkonflikt kan folkeskolen hurtigt ende som en elefantkirkegård for de lærer, der ikke kan finde arbejde andetsteds, i stedet for at være den eftertragtede arbejdsplads, som Lars Holmboe mener, at det bør være:
- Hvis der ikke kommer ændringer, så ender folkeskolen med at være et restprodukt for dem, der ikke kan finde andre steder og så tænker; "nå ja, der er jo altid folkeskolen".
Efter forhandlingerne mellem offentligt ansatte og kommunerne, regionerne og staten er brudt sammen, skal der nu sendes et eventuelt konfliktvarsel ud 1. marts. Derefter går forligsinstitutionen ind og forhandler. Hvis der ikke findes en løsning der, vil strejke og lockout være mulige udfald.
Lars Holmboe har skrevet en kronik Jyllands-Posten om oplevelsen af lockouten fra 2013.