Trods politiske intentioner om det stik modsatte risikerer arbejdsløse at miste tusindvis af kroner hver eneste måned på den nye dagpengereform.

Sådan lyder advarslen fra A-Kassernes Samvirke, der har regnet på konsekvenserne af reformen. Beregningerne kan man ifølge en ekspert fra Aalborg Universitet stole mere på end de tal, Finansministeriet er nået frem til.

Forudsætningen for reformen, som nu er ved at blive til lov, var ellers en ganske anden: Med den ville de ledige få flere penge mellem hænderne, og ingen ville blive straffet med en lavere dagpengesats, hvis de tog et arbejde til en lav løn i en kort periode. 

Men faktisk risikerer ledige at miste mange tusinde kroner om måneden, hvis de tager lavtlønnede småjobs, viser beregningerne fra A-Kassernes Samvirke. I det ene eksempel mister den ledige 2.708 kroner hver måned. I det andet eksempel kommer dagpengesatsen helt ned på 3.168 kroner om måneden.

Læs også:

Tilbage fra barsel: Så mange får forringede vilkår på jobbet

- Det er jo helt urimeligt. Det strider imod intentionen om, at det skal kunne betale sig for ledige at tage alle typer jobs, siger Verner Sand Kirk, der er direktør for AK-Samvirke.

Ifølge Dagpengekommissionens beregninger vil flere ledige få en højere dagpengesats, og færre vil få en lavere sats. Men AK-Samvirke vurderer, at det bliver lige omvendt. Den nye måde at fastsætte dagpengesatsen vil medføre betydeligt flere tabere end vindere, lyder advarslen:

- Derfor synes vi lige, Beskæftigelsesministeriet skulle analysere ordentligt igennem, om beregningerne nu også passer, før loven bliver vedtaget. Det er jo set før i den her dagpengesag, at der er nogen, der har regnet forkert, siger Verner Sand Kirk.

Læs også:

Nu vedtages dagpengereformen: Det betyder den for dig

Kan ikke genkende billedet

Da dagpengereformen fra 2010 blev indført, regnede man med, at mellem 2.000 og 4.000 mennesker ville falde ud af dagpengesystemet hvert år. Men den beregning holdt ikke stik. Det første år efter reformen faldt 34.000 ud, og tallet er nu over 70.000.

Det var Finansministeriet, der stod for beregningerne, og det er det også denne gang. Derfor skal man tage dem med et gran salt, mener arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.

- Man kan ikke altid regne med Finansministeriets tal, fordi de mere er politisk begrundede end objektive vurderinger. Så jeg vil faktisk sige, at AK-Samvirkes beregninger har større troværdighed end Finansministeriets, siger han til Avisen.dk.

Læs også:

Så mange ledige mister dagpengene med den nye reform

Men ifølge beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) er der ikke tale om en regnefejl denne gang. Efter at have set AK-Samvirkes beregninger fastholder han, at flere vil få en højere dagpengesats med den nye model. Faktisk bliver der tilført 110 millioner kroner årligt. Så der er ikke tale om en spareøvelse, understreger han.

"Man kan konstruere eksempler, hvor placeringen af arbejde på forskellige lønniveauer giver en højere eller lavere dagpengesats med de nye regler - men jeg kan ikke genkende billedet af, at den nye beregningsmetode generelt betyder lavere satser,"skriver han i en kommentar til Avisen.dk.

Læs også:

Neergaard dropper ekstra kontrol af ledige: De snyder alligevel ikke

Ministeren svarer ikke på, om han vil regne efter, hvor mange der får en lavere dagpengesats sammenlignet med, hvad de har ret til med de nuværende regler.

Ti timers arbejde tæller med

I dag bliver dagpengesatsen fastlagt som 90 procent af den løn, du har tjent de sidste tre måneder, inden du blev ledig, og så bliver den beregnet igen efter et år. Hvis du i løbet af det år har haft tre måneders arbejde til en lavere løn, får du en lavere dagpengesats.

Med reformen bliver dagpengesatsen beregnet på baggrund af din løn i løbet af de sidste to år, før du bliver ledig. Her tager du de 12 måneder, hvor du har tjent mest, i løbet af de sidste 24 måneder, og så får du 90 procent af den gennemsnitsløn i dagpenge.

Læs også:

Koster millioner og får næsten ingen i job: 'Dummebøder' "er ren symbolpolitik"

"Det betyder, at dagpengesatsen fremover i langt højere grad vil afspejle den arbejdsindtægt, dagpengemodtageren har haft før ledigheden," skriver Jørn Neergaard Larsen.

Det lyder umiddelbart godt, og det er det også første gang, du bliver ledig, hvor du kommer fra en fast job med en god løn. Her medgiver AK-Samvirke, at den nye model i gennemsnit vil give en lidt højere sats.

Problemet opstår, når du har været ledig i tre år eller du har haft, hvad der svarer til et års fuldtidsarbejde. Så skal satsen beregnes igen på baggrund af det løse arbejde, du har haft i løbet af de seneste to år.

- Her tæller de måneder med, hvor du har haft et halvtidsjob eller bare haft ti timers arbejde, og så kommer du altså ned på en lavere sats, forklarer Verner Sand Kirk.

Når satsen kan blive så lav som 3.168 kroner om måneden, hænger det sammen med, at man har tre år til at genoptjene dagpengeretten, men satsen bliver kun fastsat på baggrund af de seneste to års løn.

- Hvis man har haft meget arbejde det første år, men kun få timers arbejde hver måned de næste to år, så er det kun måneder med meget lav løn, der tæller med, påpeger Verner Sand Kirk.

Ak-Samvirkes beregninger