Nu vedtages dagpengereformen: Det betyder den for dig
Det bliver lettere at genoptjene retten til dagpenge. Til gengæld kommer det til at koste dig én dags dagpenge, hvis du ikke arbejder 20 dage på fire måneder.
Regeringen lavede den 22. oktober sidste en aftale om en ny dagpengereform sammen med Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. I dag bliver den vedtaget i Folketinget. 
Regeringen lavede den 22. oktober sidste en aftale om en ny dagpengereform sammen med Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. I dag bliver den vedtaget i Folketinget.  Foto: Scanpix/arkiv


I dag vedtager regeringen sammen med Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti den lov, der skal føre dagpengereformen ud i livet. Loven træder i kraft 1. januar 2017. 

Avisen.dk samler her et overblik over reformen.

Karensdage

Der indføres én karensdag hver fjerde måned - altså tre årlige karensdage. På karensdagene får man ikke dagpenge, men er stadig omfattet af samme krav og pligter som på de dage, hvor man får dagpenge. Man kan dog undgå karensdagene, hvis man inden for de fire måneder har haft mere end 20 dages fuldtidsbeskæftigelse.

Nye satser for dimittender

Dagpengesatsen for dimittender ændres, så der skelnes mellem, om man forsørger børn eller ej, ligesom man gør i kontanthjælpssystemet. Dimittender, som forsørger børn, får det samme, som dimittender får i det nuværende system. Til gengæld vil dimittender uden børn - som udgør langt den største gruppe - få færre dagpenge.

I det nuværende system får alle dimittender 82 procent af den maksimale dagpengesats, som udgør 18.113 kroner om måneden. Med den nye aftale vil dimittender, som er forsørgere, stadig få 82 procent af den maksimale satsen, mens dimittender uden børn får 71,5 procent af den maksimale sats.

Op til et år ekstra

I dag kan man maksimalt få dagpenge i to år. Når de to år er gået, skal man arbejde 1.924 timer (svarende til 52 ugers arbejde) inden for en periode på tre år, før man har optjent en ny periode. Men med reformen kan man få et år ekstra, så perioden kan udvides til i alt tre år.

Det skal ske ved, at de ledige tager småjobs ind i mellem. Får man en uges arbejde, sættes det på en "beskæftigelseskonto", som så giver dobbelt igen. En uges arbejde giver nemlig to ugers dagpenge. På den måde kan man få dagpenge i tre år, hvis man i løbet af sin dagpengeperiode kan samle et halvt års arbejde sammen.

Flere får højeste sats

I dag kan man maksimalt få 836 kroner om dagen i dagpenge. Men har man en lav indkomst, kan dagpengesatsen være lavere. Satsen beregnes i dag af ens indkomst de sidste tre måneder. Men fremover vil beregningen ske på baggrund af de 12 måneder med den højeste indkomst inden for 24 måneder.

Ifølge Dagpengekommissionen vil det betyde, at flere får den højeste dagpengesats, og at flere ledige vil undgå at få en lavere dagpengesats, hvis de får lavtlønnet arbejde i en periode. A-Kassernes brancheorganisation, AK-Samvirke, har dog påpeget et hul i lovgivningen, der gør, at mange ledige alligevel risikerer at få en lavere sats.

Flere klip i kortet

Dagpengesystemet fungerer i dag som en slags klippekort, hvor hver uge udgør et klip. Men hvis man har fået to dages arbejde i løbet af en arbejdsuge, skal man stadig bruge en hel uges dagpengeklip på de resterende tre dage i arbejdsugen. Fremover bliver forbruget af dagpenge dog opgjort i timer i stedet for i uger. Dermed vil man have flere ’klip’ på sin ret til dagpenge, og ledige vil derfor ikke skulle bruge en hel uges dagpengeklip, hvis de har arbejde et par dage.

Indkomsten bestemmer

I dag er det antallet af arbejdstimer, der bestemmer, om man er berettiget til dagpenge. 1.924 timers arbejde - svarende til et års arbejde - inden for tre år, giver ret til dagpenge. Men timetælleriet er blevet kritiseret for at give besvær og bøvl.

Derfor er det i stedet ens indkomst, der skal være afgørende i et nyt system. Forslaget er, at en indkomst på i alt 218.616 kroner over tre år skal give ret til dagpenge igen. Det beløb stiger med cirka to procent hvert år. Men de mest velhavende skal ikke kunne spurte fra de lavtlønnede og optjene dagpengeret med lynhast. Derfor kan man maksimalt medregne 18.128 kroner hver måned.

Hul for korte uddannelser lukket

Studerende på blandt andet sosu- og ernæringsuddannelser blev i sommer ramt af en ny praksis. Før man kan få dagpenge som dimittend, skal man have færdiggjort mindst 18 måneders uddannelse. Flere af uddannelserne er normeret til 18 måneder, men varer i praksis kun 17 måneder. Derfor har flere studerende pludselig stået uden dagpengeret, efter praksis blev ændret i sommer. Men det hul er lukket med den nye aftale. Er uddannelsen normeret til 18 måneder, kan man altså stadig få dagpenge, hvis man afslutter sin sidste eksamen efter 17 måneder.

Hvornår?

Loven træder i kraft 1. januar 2017, men visse dele af reformen kræver nye typer digitalisering og it-understøttelse. De dele træder først i kraft fra 1. juli 2017.

Hvad med pengene?

Dagpengekommissionen foreslog otte årlige karensdage. Det har kostet 580 millioner at skære karensdagene ned til tre. De 280 millioner har man fundet ved at ændre på satserne for dimittender. De resterende 300 millioner kroner har politikerne netop vedtaget ved, at man fremover selv skal betale, hvis man vil tage en videregående uddannelse, hvis man har én i forvejen.

Hvad med de udfaldne?

Den seneste prognose fra AK-Samvirke viser, at omkring 10.000 vil falde ud af dagpengesystemet hvert år fra 2017 og de kommende år. Dagpengekommissionen forventer, at det vil komme ned på 6.700 fra 2020.

Partierne bag reformen vil følge udviklingen i beskæftigelsen og antallet af personer, som falder ud af dagpengesystemet. Det sker for at vurdere konsekvenserne af reformen, når den er fuldt indfaset. Senest i 2020 skal der udarbejdes en evaluering af den nye aftale.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.