Risikerer de ledige at miste flere tusinde kroner hver måned, når den nye dagpengereform træder i kraft?
Det afkræves beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) nu et svar på.
Nye beregninger fra A-Kassernes Samvirke viser, at ledige kan risikere at få helt ned til 3.168 kroner om måneden med den nye dagpengereform.
Dagpengekommissionen beregninger viste, at flere ledige ville få en højere dagpengesats og færre ville få en lavere sats med de nye regler. Så da Socialdemokraterne gik med i dagpengeforliget, var det i den tro, at de ledige ville få flere penge mellem hænderne.
Men AK-Samvirke vurderer, at det bliver lige omvendt. Derfor vil Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen nu have beskæftigelsesministeren til at se på sagen.
- Som forligspar er jeg nødt til at spørge ministeren, hvad der er op og ned i det her. Vi må undersøge, hvad lovgivningen betyder, inden vi sætter den igang, siger han til Avisen.dk.
Ny regnefejl?
Avisen.dk har tidligere spurgt beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen, om han vil regne efter, hvor mange der får en lavere dagpengesats med de nye regler. Men det har han ikke svaret på. I stedet skriver han i en kommentar til Avisen.dk.
"Man kan konstruere eksempler, hvor placeringen af arbejde på forskellige lønniveauer giver en højere eller lavere dagpengesats med de nye regler - men jeg kan ikke genkende billedet af, at den nye beregningsmetode generelt betyder lavere satser."
Hvor mange ledige, der vil ende i samme situation som Bente og Henrik i AK-Samvirkes eksempler, kan Leif Lahn Jensen ikke vurdere.
- Jeg kan ikke vide, om det er realistiske eksempler. AK-Samvirke plejer at ramme rigtig godt på mange punkter, så jeg er usikker, og derfor vil jeg spørge ind til det, siger han.
Også AK-Samvirke opfordrer beskæftigelsesministeren til at gå tallene igennem en ekstra gang.
- Vi synes lige, at Beskæftigelsesministeriet skulle analysere ordentligt igennem, om beregningerne nu også passer, før loven bliver vedtaget. Det er jo set før i den her dagpengesag, at der er nogen, der har regnet forkert, siger direktør Verner Sand Kirk til Avisen.dk.
Da dagpengereformen fra 2010 blev indført, regnede man med, at mellem 2.000 og 4.000 mennesker ville falde ud af dagpengesystemet hvert år. Men den beregning holdt ikke stik. Det første år efter reformen faldt 34.000 ud, og tallet er nu over 70.000.
Mens AK-Samvirke vurderer, at den nye måde at fastsætte dagpengesatsen vil medføre betydeligt flere tabere end vindere, mener Dagpengekommissionen, at den gennemsnitlige dagpengesats stiger.
Andel af dagpengemodtagerne, der får den højeste sats:
I dag: 81 procent
Nye regler: 92 procent
Andel af dagpengemodtagerne, der får mellem 82 og 100 procent af dagpengene:
I dag: 14 procent
Nye regler: 5 procent
Andel af dagpengemodtagerne, der får under 82 procent af dagpengene:
I dag: 5 procent
Nye regler: 4 procent
Kilde: Beregningerne er lavet af Finansministeriet for Dagpengekommissionen