Med den nye dagpengereform risikerer ledige at miste flere tusinde kroner i dagpenge hver måned. Sådan lyder advarslen fra AK-Samvirke, der har foretaget en række beregninger.
I dette eksempel mister den ledige næsten 15.000 kroner hver måned og må leve for 3.168 kroner om måneden. Beregningen er lavet på baggrund af en opdigtet person, men lad os kalde ham Henrik.
Henrik er butiksassistent, men mister sit arbejde i januar 2017, så han melder sig ledig og får 18.113 kroner om måneden i dagpenge, som er den højeste sats.
Der går ikke længe, før har igen får et job til 140 kroner i timen, og efter tre måneder kommer han op på fuld tid. Men butikken får økonomiske problemer, så i december bliver han fyret igen, efter at have arbejdet der i et år.
Nu går Henrik ledig i et helt år på dagpenge, hvor det ikke lykkes ham at finde arbejde.
Men i januar 2019 får han noget løst arbejde få timer om ugen, og efter et år kommer han op på fuld tid igen.
Det varer dog kun en måned, så går butikken nedenom og hjem, og Henrik står igen uden arbejde.
Nu skal han til at regne ud, hvor meget han kan få i dagpenge. Han kan ikke længere få den højeste dagpengesats, for satsen skal fastsættes igen, når man har haft, hvad der svarer til et års fuldtidsbeskæftigelse.
Det har Henrik haft, men størstedelen af den beskæftigelse havde han i 2017. Men når satsen skal beregnes, må han kun tælle de timer med, han har arbejdet i 2018 og 2019.
Han kigger på sine lønsedler fra de sidste to år, og det er et deprimerende syn. For han har kun haft 325 timers arbejde og tjent 42.250 kroner.
Det svarer til en månedsløn på 3.520 kroner. Så bliver dagpengesatsen 90 procent af de 3.520 kroner, og det svarer til 3.168 kroner om måneden.
Med de nuværende regler ville han stadig få den fulde dagpengesats på 18.113 kroner om måneden, fordi de måneder, hvor han har arbejdet meget få timer, ikke skal tælles med. Her beregner man nemlig kun satsen på baggrund af de seneste tre måneder, hvor man har arbejdet mere end 2/3 af fuld tid.
Han mister derfor 14.945 kroner om måneden.
I dette tilfælde ville Henrik faktisk være bedre stillet, hvis han ikke havde taget de småjobs, der bød sig hen ad vejen. For det er bedre at have en måned uden løn, end at have en måned med en meget lav løn. Så tæller den nemlig ikke med og trækker den gennemsnitlige månedsløn ned.
Dette er stik imod intentionen i dagpengereformen, hvor de ledige netop blev lovet, at de ikke ville blive straffet med en lavere dagpengesats, hvis de tager et arbejde til en lav løn i en kort periode.
Ifølge Dagpengekommissionens beregninger vil flere ledige få en højere dagpengesats, og færre vil få en lavere sats med de nye regler.
AK-Samvirke vil ikke udelukke, at der kan være eksempler, hvor den ledige vil få en højere dagpengesats. Men de vurderer, at den nye måde at fastsætte dagpengesatsen vil medføre betydeligt flere tabere end vindere. Det vil dog være de færreste, der bliver ramt så hårdt som Henrik her.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.