Mandag bliver det fastslået, om det er op til Folketinget at beslutte, hvem der skal forsørge hvem.
Det afgøres, når der falder dom i en historisk retssag om, hvorvidt det var i strid med grundloven, at staten tvang lønmodtagere til at forsørge deres kærester på kontanthjælp.
Dommen falder på baggrund af en retssag, der kørte over to dage i november sidste år i byretten i Helsingør mellem tre af de berørte kærestepar og Beskæftigelsesministeriet, samt de tre pars hjemkommuner, Herning, Favrskov og Gribskov.
Kærester fik status som ægtefolk
De tre par var ligesom flere andre blevet ramt af loven om gensidig forsørgelsespligt, der blev indført med kontanthjælpsreformen den 1. januar 2014 af den daværende S-R-SF-regering. Loven fik opbakning fra både DF, Venstre og De Konservative.
Loven gik ud på, at hvis den ene i et samlevende par modtog kontanthjælp, havde parret pligt til at forsørge hinanden – ligesom hvis parret var gift.
Loven blev indfaset med halv virkning i 2014. Planen var, at den skulle fuldt indføres fra den 1. januar 2015. Men i stedet blev den gensidige forsørgelsespligt afskaffet som en del af regeringens finanslovsaftale for 2015 med SF og Enhedslisten.
Det betød, at den i 2015 kørte videre på halv kraft, indtil pligten helt blev afskaffet den 1. januar 2016.
Inden da var flere kærestepar blevet ramt.
Alene i København blev 1.700 par ramt, mens der i Esbjerg blev registreret 712 borgere, der kunne være berørt af loven. Og i Aarhus var der 650 sager om samlevende, der skulle forsørge hinanden.
Lone Storm fra Odense var en af dem, der blev ramt af gensidig forsørgelsespligt, fordi hendes kæreste var på kontanthjælp, mens hun var lønmodtager. Det betød, at parret blev trukket 5.000 kroner om måneden.
Koks i kommunerne
Da loven om gensidig forsørgelsespligt trådte i kraft i 2014, brød 88 af landets 98 kommuner forvaltningsloven, da de afgjorde, hvilke par der skulle forsørge hinanden.
Det betød, at kommunerne måtte til lommerne, fordi en stribe afgørelser var ugyldige ifølge en såkaldt principafgørelse fra Ankestyrelsen.
Den sagde klart og tydeligt, at begge parter i sager om gensidig forsørgelsespligt skulle have været igennem en partshøring, hvor de svarede på spørgsmål om deres relation.
Efterfølgende skulle begge parter have et personligt brev med kommunens begrundelse for, hvorfor de blev omfattet af gensidig forsørgelsespligt.
Dynløfteri
I mange kommuner var den procedure ikke blevet overholdt, og det skabte en strøm af klager.
En af dem, der klagede, var kontanthjælps-modtageren Sigrid Larsen. Hun var vred over, at Hjørring Kommune ikke havde sendt en partshøring til både hende og hendes kæreste.
Til gengæld sendte kommunen en afgørelse, der angav 'I boller sammen' som en af årsagerne til, at Sigrid Larsens kæreste Christian skulle forsørge hende.
Fejl kostede dyrt
I alt endte kommunerne med en efterregning til 5.000 kontanthjælpsmodtagere på omkring 55 millioner kroner.
Norddjurs Kommune måtte for eksempel betale 48.500 kroner tilbage til Bethina Andersen.
Mange kontanthjælpsmodtagere fik dog intet ud af at klage til Ankestyrelsen. De blev verfet væk med begrundelsen om, at klagefristen var overskreddet.
V åben for genindførelse
Siden januar 2016 har samlevende på kontanthjælp igen fået omkring 10.500 kroner om måneden i kontanthjælp, selvom kæresten har en indtægt.
For gifte par er det derimod stadig sådan, at den ene part kan miste hele sin kontanthjælp afhængig af ægtefællens indtægt.
I sommeren 2015 mente Venstre stadig, at det var en god idé, at kærestepar forsørger hinanden ligesom ægtepar. Det fastslog den tidligere beskæftigelsesminister Jørn Nergaard Larsen i et såkaldt paragraf 20 spørgsmål stillet af Enhedslisten.