Af Jan Hoby
SE ALLE BLOGINDLÆG
Blogger: De private børnepasningstilbud breder sig som en kræftsvulst

Så hørte jeg om de mange steder med alt for få pædagoger til mange børn. Glemte børn på legepladsen eller turen. Eller institutionen, hvor ostehapsene skal åbnes og klementinen skrælles hjemmefra, fordi pædagogerne ikke har tid til at åbne.

CITATET KOMMER fra et læserindlæg i Politiken, hvor formanden for Københavns Forældreorganisation, KFO, fortæller, hvorfor hun har sat sit eget barn i en privat daginstitution. Som hun skriver: Mit barn skal ikke agere spydspids for mine idealer.

Nej, det kommer barnet så ikke til. Men det lille barn bliver, sammen med andre små velbjærgede børn, uforvarende brugt af deres forældre som rambuk til at smadre velfærdssamfundet.

Sagen er nemlig, at masser af forældre til småfolk med navne som Rosa, Carl-Emil, Cornelius og Maya-Marie laver den samme fejlslutning:

”Uha, der er så mange grimme nedskæringer i de kommunale institutioner. Og selv om jeg selvfølgelig tror på, at vi skal være solidariske og ordentlige og alt det der, så vil jeg altså ikke lægge barn til. Så jeg vælger en privat.”

REALITETEN ER, at private dagtilbud får det samme økonomiske tilskud per barn som de kommunale og selvejende dagtilbud. Så hvis de har bedre normeringer, kan det kun lade sig gøre, hvis de laver social dumping på løn, pension og arbejdstidsregler. Eller hvis de indfører massiv ekstra brugerbetaling ad bagvejen. Det interessante er jo, at de private institutioner ikke ville eksistere uden ”forsørgelsesgrundlaget” fra fællesskabets skattekroner. Det er alene lovgivningen, der sikrer de private tilbud deres eksistensberettigelse og mulighed for at have sugerøret langt ned i fællesskabets kasse. Fordi de private daginstitutioner ikke kan klare sig på markedsvilkår.

Det er meget enkelt. Vælger man et privat dagtilbud, der skider på arbejdstagernes rettigheder, er man med til at undergrave den danske arbejdsmarkedsmodel, som er grundlaget for hele det velfærdssamfund, som man samtidig efterspørger.

Når man fravælger den kommunale løsning på forhånd på basis af rygter, er man desuden med til at undergrave den sammenhængskraft, som i dag udelukkende eksisterer via daginstitutionerne. Løbet er nærmest kørt på skoleområdet, hvor de ressourcestærke vælger den lokale folkeskole fra til fordel for den privatskole, hvor vennernes og kollegernes børn går – man skulle jo nødig komme i klasse med for mange brune og fattige børn.

JO FLERE forældre, der vælger private dagtilbud med samme argument som forkvinden for KFO, jo større ideologisk og politisk opbakning vil der være til fortsatte velfærdsnedskæringer. Jo flere forældre, der vælger private dagtilbud, jo færre er der til at kæmpe for ordentlige forhold i de kommunale dagtilbud.

De seneste tal fra Danmarks Statistik fra foråret 2016 viser, at der er 446 private institutioner. Børnetallet i private daginstitutioner er fordoblet i perioden fra 2007 til 2012, hvor over 21.000 børn blev passet privat, og der er intet, der tyder på, at udviklingen i gruppen af private, der breder sig som en kræftsvulst på børnepasningsområdet, er stoppet. 

Så, kære forældre der vælger private dagtilbud. I gør, hvad I finder bedst for jeres børn. Men lad være med at påstå, at I kæmper for samme sag som os, der har vores børn i kommunale og selvejende daginstitutioner. Lad være med at påstå, at I støtter det pædagogiske personales kamp for bedre arbejdsvilkår, når I støtter arbejdspladser uden overenskomst. Og lad være med at tro, at I er allierede i kampen mod velfærdsnedskæringer. I er blot nyttige idioter for Lars Løkke, Joachim B. Olsen og Rasmus Jarlovs vision om minimalstat.

JERES LOGIK er ikke en hak bedre end logikken, der siger: "Jeg kører med UBER og flyver med RYANAIR fordi det gavner min privatøkonomi på kort sigt. Selvom jeg godt ved, det ødelægger velfærdssamfundet og mine egne løn- og arbejdsforhold på lang sigt. "

Det er årtiers nedskæringer på daginstitutioner, skoler og plejehjem, der har skabt et falsk, men ideologisk og politisk ”behov” for private tilbud. Politikeren bruger velfærdsnedskæringer til at sprede myten om, at den offentlige sektor ikke kan løfte dets kerneopgave, men glemmer at fortælle, at det skyldes årtiers bevidst udsultning med det formål at underminere velfærdsstatens fundament. Så først pisser politikerne på de offentlige ansatte, og bagefter fortæller de os, at vi lugter.

Så overvej, om I er faldet for myten om, at når det er privat, er det nok bedre. For private tilbud er sat på jorden for at tjene penge. Er man i tvivl, om det er rigtigt, så tjek hjemmesiden privatedagtilbud.dk. Her fremgår det, at DLO (Daginstitutionernes Landsorganisationer) arbejder målrettet på at kunne unddrage sig SKAT i forbindelse med overskud og profit i private institutioner.

SAGEN ER, at mange private dagtilbud ikke kun bedriver social dumping, men også pædagogisk, fagligt og ledelsesmæssig dumping! (Fx Montessori og Trygge-institutionerne i København - læs her) Sagen er også, at der leveres fremragende, innovativ og kærlig pædagogik på masser af kommunale og selvejende institutioner, selv om de er oppe imod pressede rammevilkår. Så lad os lade være med at tale den offentlige sektor ned på basis af rygter og fordomme. 

Om Jan Hoby

Jan Hoby er næstformand i LFS (Landsforeningen for Socialpædagoger) og 100% socialist og feminist. Han er født i 1962 og opvokset i arbejderkvarteret Bispebjerg. Fra den tidlige ungdom har han været organiseret socialist. Jan vil hovedsageligt blogge om arbejderbevægelsens, primært fagbevægelsens, udfordringer set fra en aktivistisk og venstreorienteret fagbureaukrats udkigspost. Men han vil også tage emner som kritisk pædagogik, børns hverdagsliv og forskning inden for disse områder op.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.