- Det er et flot stykke arbejde for at udvikle fattigdom i Danmark, lyder det ironisk fra Martin Taarup.
Han er forstander på Hvidovre Produktionsskole. Og han er indigneret over den finanslov, Venstre-regeringen har forhandlet på plads med Liberal Alliance, Konservative og Dansk Folkeparti.
Som en del af finanslovsaftalen kan eleverne på landets 82 produktionsskoler nemlig se frem til en lønnedgang på mellem 24 og 60 procent.
- Der er mange af mine elever, der bliver rigtig hårdt ramt økonomisk. De kommer fra familier, som i forvejen ikke har det nemt og måske også er ramt af kontanthjælpsloftet, og nu bliver de så endnu engang ramt, siger Martin Taarup.
350 kroner om ugen
Fremover må elever under 18 år og hjemmeboende over 18 år nøjes med 350 kroner om ugen. I dag får de to grupper af elever henholdsvis 690 og 890 kroner om ugen.
Samtidig får udeboende over 18 år nedsat deres ydelse fra 1651 til 1250 kroner om ugen.
- Normalt betaler de unge 20 kroner om dagen for at få morgenmad og frokost her på skolen. Allerede der er jeg lidt nervøs, for så forsvinder 100 kroner, og skal man så også have et rejsekort til transport, så er pengene ved at være væk, hvis man kun får 350 kroner om ugen, siger Martin Taarup.
Ikke en pind med SU at gøre
Produktionsskoler er et tilbud til unge mellem 15 og 25 år, som ikke er har forudsætninger for at gå i gang med en ungdomsuddannelse. Skolerne er baseret på praktisk arbejde og undervisning i værksteder, og hverdagen minder i højere grad om en arbejdsplads end en skole.
Ifølge Undervisningsministeriets databank fuldførte 12.435 elever et forløb på en produktionsskole i 2015.
I finanslovsaftalen er nedsættelsen af skoleydelsen begrundet med, at den skal harmoniseres til "et SU-lignende niveau".
Men det er en helt misforstået tankegang, mener Lennart Damsbo-Andersen, der er folketingsmedlem for Socialdemokraterne og formand for Produktionsskoleforeningen.
- Det er desværre et udtryk for, at man ikke har forstået, hvad produktionsskolen går ud på. Princippet med, at de unge arbejder og får en løn for det, fungerer rigtig godt, og det har ikke en pind med SU at gøre, siger han.
Bliver trukket i ydelsen ved fravær
På flere punkter vil produktionsskoleeleverne endda blive sat i en dårligere økonomisk situation end andre studerende.
- Hvis man er på SU, kan man have et fritidsarbejde og man kan tage SU-lån ved siden af. Men elever på produktionsskole arbejder jo allerede, og de kan ikke optage SU-lån. Så den der sammenligning med SU hænger ikke sammen, siger han.
Elever på produktionsskolerne må også nøjes med fem ugers ferie om året frem for de lange skoleferier, ligesom de - i modsætning til andre studerende - bliver trukket i ydelsen, hvis de ikke møder op eller kommer for sent.
Samtidig understreger både Lennart Damsbo-Andersen og Martin Taarup, at elever på produktionsskolerne skal visiteres dertil. Man kan ikke bare vælge at gå på produktionsskole, fordi lønnen er højere end på SU.
- De er her jo, fordi de ikke kan opfylde de krav, der er til at komme på en erhvervsuddannelse. De har ikke valgt at være her, men de er visiteret til at være her,
- Der snakkes meget om økonomiske incitamenter. Men vi kan jo ikke tale om et økonomisk incitament til noget, som man ikke selv kan vælge. Det giver ingen mening, siger Martin Taarup.
Venstre: Tag et lån i banken
Venstres ungdomsuddannelsesordfører, Anni Matthiesen, fastholder, at det er fornuftigt at harmonisere skoleydelsen med SU. Også selvom eleverne på produktionsskoler ikke har samme muligheder for fritidsjob og SU-lån for at få økonomien til at hænge sammen.
- Når man går på produktionsskole, så er det for at blive afklaret og komme videre og i gang med et arbejde eller en ungdomsuddannelse. Man skal ikke være der i flere år.
- Og så vil jeg sige det på den måde, at man kan jo også tage lån i banken, hvis det er nødvendigt. Og med de renter, der er lige nu, så kan det nærmest være en bedre forretning end et SU-lån, siger hun.
79 millioner om året
Anni Matthiesen understreger samtidig, at man har justeret på Venstres oprindelige forslag, som ville fjerne skoleydelsen helt for de unge elever under 18 år.
Derfor har hun tiltro til, at produktionsskolerne også fremover vil være et attraktivt tilbud til de unge i målgruppen.
- Jeg ved godt, at den ydelse, der er i dag, er højere end den ydelse, der er fremover. Men jeg vil holde fast i, at de tilbud, som vi giver på produktionsskolerne har en høj værdi, som de unge bør være glade for, siger hun.
Den nedsatte skoleydelse til produktionsskoleeleverne vil ifølge finanslovsaftalen spare statskassen for 40 millioner kroner i 2017 og 79 millioner kroner årligt fra 2018 og frem.