"Bedragerisk sprogbrug": Forsker revser kontanthjælps-snak
Vælger man selv om man vil tage et arbejde? Sådan lyder det, når man lytter til regeringens udspil om kontanthjælpsloftet, lyder kritikken fra flere sider.
Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen taler om arbejdsløse, som om de selv kan vælge, om de vil arbejde eller ej - og han er ikke den eneste, påpeger retorikforsker.
Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen taler om arbejdsløse, som om de selv kan vælge, om de vil arbejde eller ej - og han er ikke den eneste, påpeger retorikforsker. Thomas Lekfeldt / Scanpix


Når Venstre kalder sit kontanthjælpsloft for moderne, og taler om, at der skal være en gevinst for arbejdsløse, der vælger at tage et job, forsøger politikerne at føre os bag lyset ved hjælp af sproget.

Det siger Christian Koch, som er forsker i retorik ved Københavns Universitet, og blandt andet har undersøgt politikeres måde at tale på.

- Det er eksempler på bedragerisk sprogbrug, og hensigten er at påvirke folks opfattelse af kontanthjælpsmodtagere som nogle, der burde tage sig sammen, siger han til Avisen.dk.

Vælger at tage et job

Fredag præsenterede beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) regeringens bud på et såkaldt moderne kontanthjælpsloft. Det betyder blandt andet, at kontanthjælpsmodtagere vil blive trukket i ydelsen, hvis de ikke arbejder mindst 225 timer om året, ligesom der også vil være et loft over de samlede ydelser, de kan modtage.

Sammen med de kommende skattelettelser vil det øge forskellen på kontanthjælp og mindsteløn.

- Det gør, at kontanthjælpsmodtagerne vil opleve en fremgang, når de vælger at tage et job, sagde Jørn Neergaard Larsen blandt andet til pressemødet.

Hej! Jeg tager lige det her job!

Men det udtryk skurer i ørerne på forsker Christian Koch. For det forudsætter dels, at det er den enkeltes eget valg at arbejde eller ej, og dels at der er job at tage.

- I det udtryk ligger, at der er job derude, som det er muligt at tage, hvis man vil. Men er der det? Alle kontanthjælpsmodtagere kan jo for eksempel ikke bare gå ind i Finansministeriet og sige: Det job, I har slået op, det tager jeg. Det svarer til at sige, at man kan tage en sporvogn. Nej, det kan man ikke, hvis der ikke er nogen sporvogn at tage. Men det fejes ind under gulvtæppet i den argumentation, siger han.

Også udtrykket "moderne kontanthjælpsloft" er en sproglig manøvre, da det pakker en lavere ydelse ind i et positivt ord, pointerer Christian Koch.

Arrogant holdning

Retorikforskeren er ikke den eneste, der har bidt mærke i Venstres sprogbrug og fået en syrlig smag i munden.

- Jeg var sådan set forberedt på, at der kom stramninger. Det gik Venstre jo til valg på. Så det, jeg synes er værst, er den fuldstændigt arrogante holdning, der ligger i det med at det skal kunne betale sig at arbejde. Dermed får de det til at lyde som om at kontanthjælpsmodtagere er dovne og bare skal tage sig sammen, siger Finn Sørensen, som er arbejdsmarkedsordfører for Enhedslisten.

Er det moderne?

Majbrit Berlau, som er formand for Socialrådgiverne, har svært ved at få øje på det moderne i kontanthjælpsloftet.

- Jeg kan ikke se noget som helst moderne i at tage penge fra mennesker, der har det svært. Det er ikke fremadsynet, siger hun til Avisen.dk.

Hun hæfter sig også ved, at regeringen i stedet for at sige, at folk får færre penge, siger, at de får en større gevinst ved at arbejde.

- Det lyder som om kontanthjælpsmodtagere bare sidder hjemme og tænker, fedt, jeg gider ikke arbejde, med mindre jeg får en gevinst. Jeg synes, politikerne skal lade være med at fremstille dem, som om de ikke vil arbejde. Virkeligheden er, at det ikke er et sorgfrit liv at være på kontanthjælp, men benhårdt, siger hun.

En hån mod kontanthjælpsmodtagerne

Jan Sjursen, som er formand for Rådet for Socialt Udsatte, peger også på et stort spring mellem beskæftigelsesministerens fremstilling af livet på kontanthjælp og virkeligheden.

- Sat lidt på spidsen synes jeg faktisk, at det er en hån mod kontanthjælpsmodtagere at sige, at de kan vælge at tage et job. For mange af dem føler netop, at de ingen valgmuligheder har, siger han og tilføjer, at det for mange netop er en række andre problemer, for eksempel sygdom eller sociale problemer, som forhindrer dem i at arbejde.

Han frygter, at retorikken kan føre til, at flere tænker på ledighed som noget, der er den enkeltes egen skyld.

En tryllekunstner med noget i ærmet

Hvordan vi taler om en gruppe mennesker, kan få helt konkrete, praktiske konsekvenser for dem, det handler om, påpeger retorikforsker Christian Koch.

For eksempel kan det afgøre, om et lovforslag kan finde opbakning i befolkningen eller ej.

Han tilføjer dog, at Venstre ikke er alene om at jonglere med uklare begreber og en hård retorik om arbejdsløse.

Den tidligere regering gjorde det også - og det tyder på, at synet på ledighed som noget selvforskyldt er blevet mere udbredt, vurderer han.

- Hvis folk hører den slags hele tiden og fra de fleste partier, virker det meget stærkere. De talemåder, som bliver kørt virkeligt effektivt ind, kan naturligvis påvirke vores opfattelse. Men det kan også virke omvendt. Politikerne kan skyde sig i foden, hvis de retoriske tricks bliver for tydelige og klodsede - ligesom når publikum opdager, at en tryllekunster har noget oppe i ærmet.

Hovedpunkterne i regeringens bud på et kontanthjælpsloft:
  • Der skal være et loft over, hvor meget man samlet kan få i offentlige ydelser. Loftet varierer alt efter, om man er enlig eller par, og efter antallet af børn.
  • Det er først og fremmest boligstøtte og særlig støtte til boligudgifter, der berøres.
  • De børnerelaterede ydelser som børnepenge og tilskud til institution reduceres ikke.
  • Loftet vil også gælde for modtagere af uddannelseshjælp og integrationshjælp.
  • Alle kontanthjælpsmodtagere vil som udgangspunkt skulle arbejde i mindst 225 timer om året (svarende til cirka 6 uger) - både jobparate og ikke-jobparate, modtagere af ungeydelse, modtagere af integrationsydelse, gifte og ugifte.
  • Personer med meget begrænset arbejdsevne (efter kommunens vurdering) er undtaget af reglen om 225 timers arbejde.
  • Ægtepar, hvor begge er på kontanthjælp, mister den ene kontanthjælp, hvis den ene eller begge ikke lever op til 225-timers-reglen.
  • Ægtepar på integrationsydelse, som har børn, skal først opfylde 225-timers-reglen efter to år - dvs. når de har opnået ret til fuld børneydelse.
  • Ugifte over 30 år, som ikke lever op til 225-timers-reglen, mister 1.000 kroner om måneden.
  • Personer, som modtager mindre end voksensatserne, vil få reduceret hjælpen med 500 kroner om måneden.
  • Ugifte, der modtager hjælp på SU-niveau og ugifte, der modtager integrationsydelse, er undtaget, da disse ydelser i forvejen er de laveste.
  • Når man har arbejdet 225 timer, vil man igen være berettiget til kontanthjælp.
  • Alle unge under 30 vil modtage samme lave ydelse, uanset om de har en uddannelse eller ej. I dag modtager unge uden uddannelse lavere ydelse end unge med en uddannelse.
  • Kontanthjælpsmodtagere mister retten til fem ugers ferie.
  • Hvis man er i aktivering i mindst 12 måneder, har man dog ret til en måneds friperiode.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.