Debat: Er arbejde noget, chefen gavmildt giver os?
Det er farligt, når fyringsrunder bliver pakket ind i pænere ord som effektivisering, lyder det fra debattører.
Ord som arbejdsgiver og effektivisering er ikke så uskyldige, som du måske går og tror.
Ord som arbejdsgiver og effektivisering er ikke så uskyldige, som du måske går og tror. Foto: Scanpix/Arkiv


Når vi taler om fyringsrunder som "at skære overflødigt fedt fra", "effektivisere" eller "begrænse lønsummen", glemmer vi nemt, at det handler om rigtige mennesker af kød og blod.

Sådan lyder det i et debatindlæg på Information.dk. Det er Jens Jonathan Steen, som er analysechef i centrum-venstre-tænketanken Cevea, og Gry Inger Reiter, som har studeret kommunikation og retorik, som står bag indlægget.

De advarer om, at den måde, vi taler om arbejde på reducerer mennesker til tandhjul i en maskine og medvirker til en skæv magtbalance mellem chefer og medarbejdere.

Nogle tager og nogle giver

Et eksempel er ordene arbejdsgivere og arbejdstagere, som giver indtryk af at den ene gruppe giver og den anden tager.

- Arbejdsgiverne er så generøse at tilbyde job, som arbejdstagerne så bare tager imod – og derfor har sidstnævnte gruppe ikke nogen særlig ret til at bestemme ’gavens’ indhold, skriver de to debattører.

- Dette sproglige magtforhold har indflydelse på både rettigheder, forhandlinger og aflønning. For når man framer parterne på arbejdsmarkedet sådan, bliver det nemmere at føre en politik, der tilgodeser direktionerne i landets virksomheder. Arbejderne er jo bare nogle, der tager et job, men ikke bidrager nævneværdigt til den samlede produktion, fortsætter de.

Derfor bør fagbevægelsen lade være med at hoppe med på den type sprog, men i stedet insistere på at tale arbejderne op, lyder opfordringen i debatindlægget.

De to debattører er forfattere til en bog, der netop handler om hvordan retorik påvirker politik.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.