En svipser i sager om gensidig forsørgelsespligt for par, der deler dyne, betyder, at flere af landets kommuner nu må hoste op med tusindvis af kroner til kontanthjælpsmodtagere.
Arbejdsløse, der er blevet trukket i kontanthjælp, fordi deres kæreste har en indtægt eller en formue, skal nemlig have pengene tilbage, hvis kommunen ikke har hørt og informeret kæresteparret efter bogen.
Det skal kommunen for at overholde god forvaltningsskik, men der er altså sket fodfejl flere steder.
Fodfejlene kan koste en kommune mellem 60.000 og 90.000 kroner før skat per par, hvis kommunen først retter den efter et år.
Norddjurs Kommune er en af de kommuner, der nu må betale penge tilbage til en del samlevende kontanthjælpsmodtagere.
LÆS OGSÅ: Kontanthjælpskoks: Bethina får 48.500 tilbage fra kommunen
- Jeg selv og kommunens medarbejdere bliver skydeskive for de borgere, der har mistet penge, og det kan jeg godt forstå. I den her sag har lovgiverne været meget dårlige til at fortælle os, hvad der er rigtigt og forkert, siger borgmester Jan Petersen (S).
"Det kan se rigtigt grimt ud"
Borgmesteren har endnu ikke et overblik over, hvor stor regningen bliver. Norddjurs Kommune er lige nu ved at gennemgå samtlige sager om gensidig forsørgelsespligt.
Kommunens afgørelser om gensidig forsørgelsespligt kan være rigtige nok, men hvis en sagsbehandler har handlet i strid med god forvaltningsskik, er afgørelsen ugyldig.
I landets største kommune kan flere sager også være på vej.
- Jeg har en mistanke om, at det kan se rigtigt grimt ud i København, siger Ulrik Kohl (EL), der er medlem af kommunens beskæftigelses- og integrationsudvalg.
Han kræver en redegørelse fra Anna Mee Allerslev (R), der er beskæftigelses- og integrationsborgmester.
Penge på kontoen - helt automatisk
At flere kommuner nu skal til lommerne skyldes en såkaldt principafgørelse fra Ankestyrelsen.
Afgørelsen siger klart og tydeligt, at begge parter i sager om gensidig forsørgelsespligt skal igennem en partshøring, hvor de skal svare på spørgsmål om deres relation. Derefter skal begge parter have et personligt brev med en begrundelse for, hvorfor kommunen mener, at de er omfattet af gensidig forsørgelsespligt.
Hvis det ikke sker, er kommunens afgørelse ugyldig.
Principafgørelsen blev offentliggjort i august, og siden er flere kontanthjælpsmodtagere begyndt at klage. Avisen.dk har blandt andre kendskab til en kontanthjælpsmodtager i Kalundborg Kommune, der før skat får over 20.000 kroner tilbage.
Kalundborg Kommune bekræfter over for Avisen.dk, at der mindst har været en sag, hvor en borger har fået penge retur. Kommunen retter nu ind efter gældende regler, lyder det.
Andre arbejdsløse får helt automatisk penge på kontoen, fordi deres kommune som Norddjurs gennemgår alle sager for at rette fodfejlen.
Vil sende regningen videre
Borgmesteren i Norddjurs Kommune er helt enig i, at borgerne har ret til at få deres kontanthjælp tilbage. Men han er langt fra enig i, at det er hans kommune, der skal hænge på regningen.
Han vil gerne sende regningen videre til partierne bag kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft for lidt over et år siden. Det vil sige alle Folketingets partier på nær Enhedslisten.
- Det kan sagtens være, at der kommer en efterregning for det her. Men det er ikke den kommunale forvaltning, der har været dårlig. Det er lovgivningen, der har været uklar, siger Jan Petersen.
Borgmesteren mener ikke, at der har været nogen som helst vejledning i forhold til at fortolke loven.
KL: Vi kan ikke tørre den af
Ifølge en juraprofessor ved Københavns Universitet er det en dårlig undskyldning. Kirsten Ketcher kalder de kommunale fejl graverende.
- At modregne i kontanthjælp er et meget vidtgående indgreb. Derfor bør kommunerne være omhyggelige med at overholde forvaltningsloven og retssikkerhedsloven. Det her gør ikke kommunerne ære, siger hun til Avisen.dk og opfordrer alle landets kommuner til at gennemgå sager om gensidig forsørgelsespligt en ekstra gang.
Kommunernes Landsforening (KL) er mere forstående, men mener ikke, at borgmesteren kan tørre regningen af på andre.
- Jeg kan godt forstå, hvis flere kommuner føler, at det er urimeligt, at de skal bøde for en fejl som den her. Men hvis en kommune bryder forvaltningsloven, må den selv betale regningen, også selvom kommunen var i tvivl om loven, siger Brian Siggaard, der er chefkonsulent i KL.
Pligten til at vejlede landets kommuner om ny lovgivning ligger hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Senest sidst på måneden vil styrelsen sende et orienteringsbrev ud til kommunerne med en vejledning om blandt andet Ankestyrelsens praksis på området.
Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) vil ikke kommentere sagen, men henviser til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Styrelsen oplyser, at den blandt andet har udsendt to orienteringsbreve og afholdt to opstartskonferencer om kontanthjælpsreformen.
Kommunen skal træffe afgørelse om samliv både over for ansøgeren og over for samboen. Det fremgår af aktivloven.
Kommunen kan først træffe afgørelse om samliv, når parterne skriftligt er gjort bekendt med, hvilke oplysninger kommunen agter at træffe afgørelse på grundlag af.
Kommunen har pligt til at journalisere partshøringsbrevet på personsagen. Det følger af god forvaltningsskik og lov om offentlighed i forvaltningen.
Et partshøringsbrev, der sendes som en masseforsendelse, vil ikke kunne opfylde kravet i forvaltningsloven.
Efter denne regel skal parterne i sagen gøres bekendt med, hvilke bestemte oplysninger kommunen er i besiddelse af, om en sags faktiske grundlag, og som kommunen vil lade indgå i vurderingen af, om der er tale om samliv i aktivlovens forstand.
Kilde: Principafgørelse fra Ankestyrelsen