- Hvis en kommune har lavet en fejl i en sag om gensidig forsørgelse, så må kommunen som offentlig myndighed tage ansvaret på sig, trække i arbejdstøjet og betale pengene tilbage.
Sådan lyder beskeden fra arbejdsmarkedsordføreren for Det Konservative Folkeparti.
- Ministeren må lægge politisk pres på landets borgmestre, så de sørger for, at borgerne får de penge, som de har krav på, siger Charlotte Dyremose.
LÆS OGSÅ: Arbejdsløse Ulrik: Københavns Kommune leger Gud
Udmeldingen kommer efter, at Kommunernes Landsforening (KL) har sendt en redegørelse ud til alle landets kommuner om afgørelser i sager om gensidig forsørgelsespligt, fordi der har været stor forvirring i kommunerne.
Nogle har betalt penge tilbage. Andre har tøvet. Mens en tredje gruppe har nægtet at hoste op.
I redegørelsen indrømmer KL, at afgørelser i sager med "konkret væsentlige sagsbehandlingsfejl" er ugyldige, og at borgerne i så fald skal have trukken kontanthjælp tilbage.
LÆS OGSÅ: Kærestepenge-bombe: Nu skal kommuner hoste op
Fejl koster kommuner op til 50.000 per par
En efterbetaling af kontanthjælp kan koste en kommune op til 50.000 kroner efter skat per par.
LÆS OGSÅ: Kontanthjælpskoks: Bethina får 48.500 tilbage fra kommunen
Enhedslisten kritiserer kommunernes opførsel over for arbejdsløse borgere, der deler dyne med borgere i arbejde. Partiets socialordfører kalder sagen for "den største forvaltningsmæssige skandale i nyere tid".
- Når ministeren skal i samråd i april, vil jeg kræve en tilbundsgående undersøgelse af sagen. Jeg vil desuden forlange, at ministeren lægger politisk pres på kommunerne, så alle berørte borgere får genoptaget deres sag. De skal også have besked om, hvad genoptagelsen betyder for dem, sagde Finn Sørensen torsdag.
LÆS OGSÅ: EL: Kærestepenge-sag er en skandale
Det Konservative Folkeparti er uenig i, at alle sager om gensidig forsørgelsespligt for samlevende skal genoptages.
- Der skal være proportioner i det. Hvis en kommune har lavet en fejl, skal den rettes. Hvis kommunen har lavet den samme fejl, fordi den for eksempel har afgjort sager på samme fejlagtige måde, så skal den rette hele striben, siger arbejdsmarkedsordfører Charlotte Dyremose.
LÆS OGSÅ: Kommuner tæppebombes med klager over kærestepenge-fejl
Minister i samråd
Enhedslisten har som nævnt krævet en tilbundsgående undersøgelse af sagen, men Det Konservative Folkeparti vil have løst efterbetalingen af kontanthjælp først.
- Det her er folk, der ikke har ret mange penge i forvejen. Jeg tror helt ærligt, at Hansen og Pedersen vil være ligeglade med omfanget af sagen, så længe de ikke har fået deres penge tilbage. Vi må løse det akutte problem først og diskutere en undersøgelse bagefter, siger den konservative arbejdsmarkedsordfører.
LÆS OGSÅ: Minister til borgmestre: I "piver over" kærestesager
Midt i april skal beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) i samråd om sagen.