Flere kommuner er i gang med at gennemgå alle sager om kærestepar, hvor den ene er på kontanthjælp. Fejl i sagsbehandlingen betyder nu, at par kan få 60.- 90.000 kroner tilbage.
Men fejlene overrasker ikke formand for Dansk Socialrådgiverforening Majbrit Berlau.
- Det er helt frygteligt at skulle sidde og sige ’I told you so’. Vi sagde fra starten, at her var tale om en helt utroligt kompleks lovgivning, som var uklar og ville betyde uklar sagsbehandling, fordi den ikke var gennemarbejdet, siger Majbrit Berlau.
LÆS OGSÅ: Til grin? Kommuner må punge ud til samlevende
Hun siger, at lovgivningen om gensidig forsørgelsespligt har medført et enormt bureaukrati og i særdeleshed utryghed hos borgerne, men også store frustrationer blandt socialrådgiverne.
Dansk Socialrådgiverforening har fra begyndelsen været modstandere af gensidig forsørgelsespligt for samlevende, da det blev indført i januar 2013.
- Et er at administrere en lov, man ikke synes, er specielt intelligent, men oven i købet at administrere den på baggrund af et ufuldendt lovarbejde, det er ikke fagligt tilfredsstillende, siger hun.
Hun kan godt forstå, at borgerne har været meget frustrerede.
Får penge tilbage for kommunale fodfejl
Majbrit Berlau kritiserer, at lovgivningen på beskæftigelsesområdet generelt er så kompleks og så omfattende, at socialrådgivere skal bruge meget tid på at holde sig opdateret.
- Lovgivningen er dybt kompliceret på beskæftigelsesområdet, og Christiansborgs storproduktion på lovområdet hjælper ikke, siger hun.
En del af de kontanthjælpsmodtagere, der nu får tilbagebetalt penge, har faktisk et ægteskabslignende forhold og burde være omfattet af gensidig forsørgelse.
Men flere kommuner har ikke fulgt lovgivningen om hvilke registre, der skal tjekkes, og at begge parter i forholdet skal høres og orienteres. Derfor er afgørelserne ugyldige, og parrene får beløb på op til 90.000 kroner tilbage.
Majbrit Berlau mener, at den meget komplicerede lovgivning er med til at svække borgerens tillid til, at systemet fungerer retfærdigt.
- Jeg synes jo basalt set, at det burde være rimeligt og god lovgivningsskik, at loven var så gennemskuelig, at en borger kunne gå hen og slå op og sige; nu står jeg i den her situation: Hvad forventer samfundet af mig? Hvad skal jeg leve op til af pligter? Der må jeg sige: At der har man ikke gjort det let for borgerne. Heller ikke for medarbejderne, siger hun.