Over et år efter at Martin Nielsen blev pålagt at forsørge sin sambo Mikkel Kim Sørensen, har han stadig ikke fået en forklaring på, hvorfor han som førtidspensionist skal forsørge en anden førtidspensionist.
Han har i breve, læserbreve og debatindlæg forsøgt at råbe politikerne op. Men han har aldrig fået svar på, hvorfor han og Mikkel skulle miste over 2.500 kroner om måneden på grund af loven om gensidig forsørgelsespligt, når den var rettet mod mennesker på kontanthjælp.
- Hele begrundelsen for kontanthjælpsreformen var jo at få kontanthjælpsmodtagere hurtigere i arbejde. Ikke at stresse syge mennesker, siger Martin Nielsen.
LÆS OGSÅ: Lovligt? Kommuner tilbageholder trukne kærestepenge
Han kritiserer blandt andet daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), der sidste år i Go' Morgen Danmark forklarede, hvorfor samlevende fremover skulle have pligt til at forsørge hinanden, hvis den ene kom på kontanthjælp.
- Man kan diskutere den enkelte regel, men målet er at få flere i arbejde eller uddannelse. Helt grundlæggende skal man ikke være ret længe på kontanthjælp. Det mønster skal vi bryde, sagde ministeren dengang.
"Det vil selvfølgelig ikke ramme os"
Mikkel Kim Nielsen er født i Danmark, men har boet næsten hele sin voksenliv i Sverige. Den sidste del af tiden i et socialt belastet boligområde, hvor han og hans mandlige kæreste blev udsat for både chikane og direkte overgreb på grund af deres seksuelle orientering.
Derfor tog han i 2003 tilbage til Danmark, hvor han kort efter blev indlagt med alvorlige psykiske problemer.
LÆS OGSÅ: EL til Henrik Dam: Tag ansvar for kærestepenge-kaos
Efter nogle år fik Mikkel tilkendt førtidspension. Men man skal have boet 40 år i Danmark for at få fuld pension. Derfor fik han såkaldt brøk-pension, som er en procentdel udregnet efter, hvor længe man har boet i Danmark.
Derfor får han kun 4.500 kroner i stedet for den almindelige sats på 11.000 kroner. Oveni havde han ret til et tilskud, fordi de 4.500 var for lidt at leve af.
LÆS OGSÅ: Sjursen om kærestepenge: Kommuner må betale ved kasse et
- Vi har aldrig tænkt over, at det tillæg var kontanthjælp. Indtil forrige efterår da Mikkel fik et brev om, at der var indført nye regler om gensidig forsørgelsespligt for samlevende på kontanthjælp. Mikkel blev straks bekymret. Men jeg sagde, at det bare var et standardbrev til alle samlevende. Det ville selvfølgelig ikke ramme os, for vi er jo på førtidspension, siger Martin Nielsen.
LÆS OGSÅ: Visse kærestepar skal have kontanthjælp tilbage
Men da de spurgte i Borgerservice, fik de at vide, at den var god nok. Fra januar ville Mikkel få 2.500 kroner mindre udbetalt.
- Mikkel tudede, og da jeg endelig fik samlet mig sammen til at spørge, om vi kunne nægte at skrive under, fordi han ikke var på kontanthjælp, men bare fik det som tilskud til sin pension, sagde de, at det var underordnet, hvad kontanthjælpen var en del af. Og at det i øvrigt ville få konsekvenser, hvis vi ikke skrev under. Kommunen vidste jo allerede, at vi boede sammen, fortæller Martin.
Tæt på fattigdomsgrænsen
Derefter fik de et brev fra Gladsaxe Kommune om, at de fra nu var omfattet af gensidig forsørgelsespligt.
- Gladsaxe Kommune mener, at I er samlevende, fordi I har oplyst, at I er samlevende, skrev kommunen som begrundelse.
- Med Mikkels brøkpension havde vi i forvejen en meget lav indkomst, og jeg havde aldrig drømt om, at vi som førtidspensionister nu også skulle rammes af dette, siger Martin Nielsen.
LÆS OGSÅ: Til grin? Kommuner må punge ud til samlevende
Derefter kom parrets indtægt meget tæt på den officielle fattigdomsgrænse.
- Det har været stramt. Både tandlæge og toget hjem til jul har vi måttet droppe. Men vi frygtede hele tiden, at vi blev nødt til at flytte fra hinanden, fordi Mikkel efter loven ville miste hele sit tilskud efter et år, siger Martin Nielsen.
Ekspert: Fejl i sagsbehandlingen
Martin Nielsen har nu klaget til kommunen over sagsbehandlingen, som han mener er i strid med reglerne.
Professor i socialret ved Københavns Universitet Kirsten Ketscher er enig. Hun har set på Mikkel Kim Sørensens og Martin Nielsens sag og vurderer, at den på en række punkter er i strid med de retningslinjer, som Ankestyrelsen har lavet i august.
LÆS OGSÅ: Kontanthjælpskoks: Bethina får 48.500 tilbage fra kommunen
Begge parter skulle have haft et brev, hvor de parthøres, om de faktisk er samlevende. Og derudover skulle begge have haft et brev, hvor afgørelsen blev begrundet ud fra kriterier og lovparagraffer, vurderer Kirsten Ketscher.
- Man kan ikke bare skrive, at vi mener, I er samlevende, fordi I siger, at I er samlevende. Det er ikke nok, at parret selv siger det. Ligesom man ikke i en straffesag kun kan lægge vægt på, at der er en tilståelse, siger Kirsten Ketscher.
LÆS OGSÅ: Her er brevet der skaffede Allan 20.000 kroner på en dag
Gladsaxe Kommune kommenterer ikke på enkeltsager.
- Helt generelt afventer vi Ankestyrelsens afgørelse af, hvordan disse sager skal håndteres. Den kan komme når som helst, og den vil vi selvfølgelig følge, siger Mark Jensen, der er chef for Borgerservice.
- Gensidig forsørgelsespligt blev indført med kontanthjælpsreformen den 1. januar 2014.
- Den gensidige forsørgelsespligt betyder, at hvis den ene i et samlevende par modtager kontanthjælp, har parret pligt til at forsørge hinanden – ligesom hvis parret var gift.
- Loven blev indfaset med halv virkning i 2014. Den skulle fuldt indføres den 1. januar i år. I stedet blev gensidig forsørgelsespligt afskaffet som en del af finanslovsforhandlingerne og kører videre på halv kraft i 2015.
- Pligten bliver afskaffet den 1. januar 2016.